Altså, hør her du vil næsten ikke tro, hvor akavet min tirsdag blev. Jeg vågnede stille og roligt i vores
Den Opofrende Mor I tredive år stod jeg op før solen var oppe. Jeg lavede tusindvis af morgenmåltider
Hvornår forsvinder du endelig? hviskede hun igen. Hendes åndedræt var varmt og duftede af billig kaffe.
De rev en gravid kvindes invitation itu og indså for sent, at hun ejede hele stedet Sikkerhedsvagterne
Kære dagbog, For fem år siden faldt min verden som Henrik Larsen sammen, men den rejste sig fra asken
Alle vendte sig på samme tid. Hun var lille, måske syv år, med sammenfiltret brunt hår, en iturevet lyserød
Lad mig ikke forsvinde her hviskede den lille pige ned i sneen, uden at ane, at manden der stod og lyttede
De nægtede at give hende et værelse på luksusresortet Indtil den rigtige ejer trådte ind Hotelchefen
Kvinden lo, før hun fornærmede mig, som om hun ville gøre alle opmærksomme. Elskede, hvem har bildt dig
Nu lukker de vist hvem som helst ind til modeugen. Kvinden sagde det højt nok til, at hvert eneste kamera
