Design interior – Page 13

– Lad mig være i fred, – gentog Mette. Men katten fulgte ubønhørligt efter hende.

Bodil levede ikke. Hun overlevede. Syvoghalvfjerds år, en etværelses på kanten af Randers, en folkepension

– Lad mig være i fred, – sagde Mette bestemt. Men katten fulgte ufortrødent efter hende.

**Jens’ dagbog** Jeg levede ikke. Jeg overlevede. 72 år, en etværelses lejlighed i udkanten af Aarhus

– Vi forynger personalet, dit kontor skal være ryddet i morgen – smilte direktøren, uvidende om opkaldet fra ministerietDirektørens smil faldt, da ministeriets besked om en uventet inspektion vendte op og ned på hele hans plan.

Vi omstrukturerer personalet, sagde Viktor Møller, og hans stemme lød, som om han fortalte noget behageligt.

– Vi forynger kollegiet, dit kontor skal være ryddet i morgen – smilte direktøren, uvidende om opkaldet fra ministerietMen da han åbnede døren til direktionsgangen, stod ministerens personlige assistent allerede der med en kuvert i hånden.

— Vi forynger staben, — sagde Verner, og hans stemme lød, som om han meddelte noget rart. — Dit kontor

“Du må gerne komme til mig om tirsdagen og torsdagen, men din tandbørste skal blive hjemme.” — samtale med en iskold mandHan så på mig med et blik, der fik rumtemperaturen til at falde, og tilføjede: “Det er ikke dig, det er mig – jeg har bare brug for at vide, at du forstår reglerne.”

Hej, mine kære! Her er Mette. Jeg er 46 år, arbejder som leder i en stor virksomhed, og i min fritid

Du må godt komme til mig på tirsdag og torsdag, men lad din tandbørste blive hjemme. — kommunikation med en iskold mandHun nikkede stille, men vidste allerede, at hans kolde regler var varmere end den ensomhed, hun bar på.

Hej, mine kære! Det er Bente her. Jeg er 46 år gammel og arbejder som manager i en stor virksomhed, og

– Lad din søster bo hos mor! Mit hus er ikke et feriecenter eller et lager for din families problemer! – afbrød Lise.

Kære dagbog. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har følt mig så splittet. Anders så på mig med et blik

– Lad din søster bo hos mor! Mit hus er hverken feriekoloni eller opbevaringsplads for din families problemer! – afbrød Mette.

– Hvorfor skulle du være så brutal? – Anders så på sin kone med overraskelse. – Nanna er jo i nød.

– Jeg har ikke brug for noget herberg her, – jog Lise hunden væk. Indtil to ukendte dukkede op ved bageriet.

Bageriet dukkede op i slutningen af september, når morgenluften allerede duftede af våd jord og røg fra

– Jeg har ikke brug for et herberg her, – skræmte Mette hunden væk. Indtil der dukkede to ukendte op ved bageriet.

Hunden dukker op ved bageriet i den sidste uge af september, når der om morgenen allerede dufter af våd