85 år gammel, tidligere taekwondo-træner, og så blev min cykel stjålet. Den stod til salg online, så jeg aftalte et møde, mens jeg lod som om, jeg ville købe den.
Man skulle tro, at jeg efter 85 år havde oplevet det meste, men livet kan altså stadig overraske! Det hele begyndte, da min gamle, trofaste cykel forsvandt fra gården min følgesvend gennem utallige ture rundt i Hellerup. Jeg var rasende! Men to dage senere dukkede den op på DBA. Den frække knægt havde lagt den ud til salg, og jeg genkendte straks de små mærker på stellet.
Hvad gør en tidligere taekwondo-træner, når sådan noget sker? Jo, jeg slog straks til skrev pænt og aftalte at mødes i Østre Anlæg, hvor jeg lod som om, jeg var interesseret køber.
Endelig kom dagen. Jeg stod der i min lange frakke, brillen på næsen og med min stok (som jeg ærlig talt ikke behøver, men den giver jo et godt indtryk af en gammel dame). Jeg ventede ikke længe, før han dukkede op med min cykel.
Hej, er det Dem, der vil købe cyklen? spurgte han smilende.
Ja, selvfølgelig, må jeg lige se nærmere på den? svarede jeg så uskyldigt, som jeg kunne.
Han kom selvbevidst hen til mig, rullende cyklen foran sig. Da han nåede tæt nok på ZAP! greb jeg styringen med det samme, præcis som jeg altid lærte mine elever.
Hvad laver du?! råbte han og prøvede at vriste cyklen ud af hænderne på mig.
Ak nej, min ven. 40 år med lavt spark og jernvilje det sidder altså i kroppen. Knægten kunne slet ikke rokke cyklen, jeg stod urokkeligt.
Hva så, min fyr? Er det ikke tungt? sagde jeg og smilede.
Nu satte jeg prikken over iet jeg tog ham i øret! Lige som jeg gjorde, dengang jeg greb frække unger i idrætssalen.
Av, av, slip mig! peb han, mens jeg førte ham med cyklen hen mod den nærmeste bænk, fuldstændig som dengang jeg trak ballademagere op til rektor.
Den her cykel er MIN, din unge mand. Tænkte du, at en 85-årig bare lader sådan noget passere? Jeg har flere sorte bælter, end du har gode undskyldninger!
Folk var begyndt at stimle sammen nogle filmede, nogle grinede højlydt. Knægten blev ildrød i hovedet og bad ydmygt om tilgivelse.
Undskyld! Jeg troede, den var efterladt!
Nå, og cykellåsen forsvandt bare af sig selv, eller hvad? Jeg slap ham endelig. Hér er et gratis tip undervurdér aldrig gamle damer, især ikke, hvis de har trænet taekwondo!
Knægten spurtede væk, så han næsten snublede over sit eget ben. Jeg satte mig op på min genfundne cykel, vinkede til folkene, der klappede og grinede, og trillede roligt hjem, med det største smil på læben.
Samme aften viste mit barnebarn mig, at videoen allerede var blevet delt tusindvis af gange. Bedste går viralt som 85-årig stod der i overskriften.
Hvad ville I have gjort, hvis I var mig? Ville I have ringet til politiet, eller have valgt taekwondo-metoden? Men én ting er sikkert: Næste morgen stod der en buket blomster og en lille æske chokolade på min dørmåtte. Intet kort, men jeg vidste udmærket, hvem det var fra. Da jeg tog den første bid, tænkte jeg på alle de år. Måske var det ikke kun min cykel, jeg havde fået tilbage. Måske havde jeg også vundet lidt respekt og mindet alle om, at ægte styrke ikke sidder i benene, men i viljen og smilet.
Fra den dag af cyklede jeg lidt rankere gennem byen. Og hvis nogen kiggede ekstra længe efter mig ja, så nikkede jeg bare diskret og lod et lille, hemmeligt spark glimre i asfalten, lige til pas.
