Signe, er du hjemme? Anders stormede ind i lejligheden og stødte sit blik på sin kone, som sad i gangen, knækket sammen og savlede højlydt.
Jeg forstår ikke engang, hvad der er sket med dig. Du græd så højt, at jeg ikke kunne høre et ord. Og så løb min telefon tør for strøm, som om den ville gøre det ekstra ondt. Hvad er der, Signe? Du ser helt tom ud.
Misser er væk sagde Signe næsten i en hvisken. Han er ikke hjemme.
Hvordan kan han forsvinde?! Anderen lagde hånd på knæene, knyttede næverne. Hvor kan han have hent? Kan du forklare det? Måske gemmer han sig et sted i lejligheden?
Nej. Din søster Kirstine hun sagde, at Misser sprang ud i trappeopgangen, da hun gik ud med Mikkel for at gå en tur. Men du ved, Anders, vores Misser han ville aldrig bare løbe ud af døren. Hvorfor skulle han ud i kulden, når han næsten døde der? Jeg har en fornemmelse af, at hun med vilje lod ham slippe
Hvad?! Anders knyttede sammen sine knytnæver. Hvor er hun nu? Hvor er Kirstine?
Hun gik angiveligt i supermarkedet Jeg ved det ikke. Jeg har ledt efter Misser hele tiden, men han er ingen steder. Ingen har set ham. Hvordan kan det være, Anders? Kan et menneske så brutalt smide et forsvarsløst væsen ud på gaden om vinteren?
Et menneske nej. Men Kirstine hun kan måske. Hun har jo allerede gjort lignende før. Bare rolig, hendes ben vil ikke længere stå i vores lejlighed i dag. Åh, hvorfor lod vi hende overhovedet ind i vores liv?
***
En måned tidligere
Anders gik mod busstoppestedet, da han så noget gråt under et lag sne. Først troede han, det var en sten, men den rystede som en gammel fryser, der er ved at gå i stå. Det var mærkeligt han havde aldrig set eller hørt, at en sten rystede af kulde. Nysgerrig gik han af vejen og kom tættere på.
Da han kiggede nærmere, så han, at det ikke var en sten, men en lille, grå killing.
Det er noget mumlede Anders, mens han kradse sig i nakken. Hvad laver du her, lille fyr?
Det var et retorisk spørgsmål. Alle ved, at dyr i gaden kæmper for at overleve. Denne killing lå stille, rystede og så ud til at have accepteret, at ingen ville hjælpe ham. Han forsøgte blot at holde varmen.
Anders løftede den forsigtigt, børstede snavs af pelsen, smed den under sin jakke og løb mod tramen, der skulle hente ham hjemme. På vej tænkte han på, at Signe altid havde ønsket sig netop en sliklet, stribet killing. De havde aldrig haft tid til at besøge et internat. Skæbnen havde netop placeret den i hans hænder og hvis skæbnen giver noget, skal man tage det.
Signe, jeg har en overraskelse til dig, sagde han glad, da han trådte ind i lejligheden.
Åh, du forkæler mig igen, grinede Signe, da hun kom ud i gangen. Før var det guldøreringe, så var det den nye telefon, jeg drømte om, så billetter til biografen. Hvad er det nu? En tur til skiområdet?
Endnu bedre! strålede Anders, trak lynlåsen op på jakken og trak den lille killing frem. Se! Jeg fandt den på gaden. Du har jo altid ønsket dig netop sådan en, grå og stribet?
Åh, Gud, åbnede Signe munden i forbløffelse. Han er så frossen, forfærdelig lille. Kom, lad os varme ham. Du kan tage af tøj, vaske hænder og så til køkkenet middagen er klar.
Signe så på killingen og smilede: Hvor smuk du er
Så blev Misser en del af Anders og Signes liv. De brugte lang tid på at finde et navn, men i sidste ende gik de med det klassiske.
Misser passer bedre end Tom eller Lucas, synes du ikke?
Enig, skat.
Det hele skete i slutningen af november, da den første sne faldt. Killingen nåede ikke at opleve “alle fordele” ved gadelivet om vinteren. Heldigvis var det kun hans første nat uden for varmen.
I de to uger, Misser boede i deres nye hjem, voksede kærligheden mellem ham og de to mennesker sig stærk. De elskede ham fra første dag, og hver dag blev de kun mere og mere forelskede i ham.
Misser var også glad for dem. Når han ved et uheld væltede en fjernbetjening fra et kommode, blev han ikke irettesat, men blot bedt om at være lidt mere forsigtig.
Jeg lover det! mjavede Misser selvsikkert, mens han sprang på kommoden og prøvede at fange fjernbetjeningen igen og igen.
Alt gik stille indtil en morgen, da der blev banket på døren.
Hvem kan det være på søndag morgen? råbte Anders, mens han slikkede øjnene og kiggede på vækkeuret det var halv syv. Udenfor var det stadig mørkt.
Måske naboerne? foreslog Signe. Måske er der noget galt hos dem?
Jeg går straks og ser.
Da Anders åbnede døren, stod hans søster Kirstine på trappen med sin femårige søn Mikkel.
Hej, lillebror, smilede hun. Vi er på besøg. Det er okay, ikke?
Jo, selvfølgelig svarede Anders, men han var lidt overrasket over bagagen. Det var mærkeligt at få gæster med kufferter.
Er der noget galt?
Er du klar over, at min mand smed mig ud? Jeg har fundet en ny partner, du forstår? Jeg har ingen steder at tage hen. Så jeg tænker, jeg kan bo et stykke tid hos dig. Måske fejre nytår sammen? Vi har jo ikke talt sammen de sidste fire år.
Du ved, hvorfor vi har holdt afstand Det er svært at bygge et forhold på løgne.
Åh, lad være. De, der husker fortiden, ser kun på den med foragt. Jeg har også fejlet, men hvem har ikke gjort?
Anders ville sige noget, men holdt op. Han ville ikke starte dagen med en skænderi. Signe ville heller ikke godkende, hvis han begyndte at kritisere sin søster, som var blevet smidt ud af hjemmet.
Baggrunden var, at deres far var død for fem år siden, og arven af den store treværelses lejlighed i København skulle deles mellem Anders og Kirstine. Kirstine var gravid, men faderen til barnet var ukendt. Moren havde prøvet at overtale Anders til at opgive sin andel, så hun kunne beholde lejligheden.
Barnet kommer snart, så hun har brug for et sted at bo, sagde moren til Anders.
Anders gik med på det, fordi han mente, at Kirstine virkelig havde brug for et hjem. På det tidspunkt boede han selv i en kollegieværelse. Han tænkte, at han selv nok skulle finde et eget sted senere, måske med et lån i banken.
Men efter Mikkels fødsel solgte Kirstine lejligheden og flyttede ind hos en ny kæreste, som havde brug for penge til sin forretning.
Valdemar driver en virksomhed, og han har brug for kapital, forklarede hun sin bror. Så jeg solgte den.
Anders blev rasende, for han havde forventet, at hun i det mindste ville give ham halvdelen af pengene. Men pengene forsvandt i “forretningsudvidelse”. Moren holdt sig derfor ude af konflikten.
Ti år tidligere, som barn, havde Anders på vej hjem fra skole fundet en killig på gaden og bragt den ind. Den var senere forsvundet. Han havde aldrig mistænkt sin mor, men i eftertid indså han, at kun Kirstine kunne have stået bag den forsvundende killig.
Hvor er den henne? råbte Anders.
Kirstine nægtede, men hans øjne afslørede, at hun løj. Hun havde fra første dag gjort ham urolig. Så han hentede en anden killig, som også forsvandt.
Det var tydeligt, at forholdet til hans søster var ødelagt.
Da Kirstine dukkede op med Mikkel og kufferten, sukkede Signe tungt.
Lad ham bo et stykke tid, så han kan finde et sted, før han skal ud igen. Ikke på gaden med barnet. Nytår er lige om hjørnet måske kan I endelig blive forsonet?
Okay, vinkede Anders med hånden. Gør, hvad du vil, men jeg har en dårlig fornemmelse.
Næste dag begyndte Kirstine at klage over Misser. Han forstyrrede hende, lå på sofaen, kiggede på hende på en mærkelig måde. Så fik hendes søn en forkølelse.
Det er en allergi over for din kat, sagde hun til Anders. Min gamle kat, Pjuske, var aldrig sådan.
Måske er han bare forkølet, modsatte Anders. Du går jo med ham ud på gaden. Selv hvis det er allergi, så hvad foreslår du? Misser er en del af vores familie.
Du er bare en drømmer! lo Kirstine. Jeg troede, du var udæmmet, men du fortsætter med at bringe dyr ind i huset. Hvorfor kan din kone holde ud?
Signe elsker dyr, ligesom jeg, svarede Anders. Hvorfor hader du dem så? Hvad har de gjort dig?
De forstyrrer min søvn. Min søn kan heller ikke sove på grund af Misser. Det er stress! Når du får egne børn, vil du forstå.
Anders blev tavs. Emnet med børn var smertefuldt. De havde prøvet i årtier, men lægerne kunne ikke finde en forklaring. Kirstine vidste det hele.
Jeg foreslår, at I giver katten til et internat, sagde hun. Mikkel er din nevø, jeg er din søster, og vi kan ikke blive ødelagt af en kat.
Hvad snakker du om? brød Anders ud. Misser har et hjem, i modsætning til dig. Hvis du ikke kan lide ham, er du velkommen til at gå. Jeg kaldte dig ikke ind, så find et andet sted at bo.
Tanken om at smide sit barn i et internat kom gennem hans hoved, men han sagde det højt.
Kirstine slap langsomt op, men fortsatte i stilhed med at hade katten. Når Anders og Signe var væk, skubbede hun Misser fra sofaen til den fjerneste krog, så han næsten var usynlig. Misser holdt ud, men begyndte så at tage hævn. Først vælte han hendes telefon fra natbordet, så “tilfældigvis” rev han i hendes yndlingskjole.
Din kat ødelægger mine ting! skreg Kirstine. Hvorfor har I overhovedet et dyr, hvis I ikke kan passe det?
Kirstine var tavs, mens hun så sin egen søn Mikkel trække Misser i halen og stjæle hans yndlingslegetøj, gemme det i kufferten.
Hør her! råbte Anders. Glem ikke, at du bor i min lejlighed. Hvis du vil blive, rør ikke min kat!
Okay, okay, jeg giver mig
Næste aftensmad før nytår ringede Signe ind med en snøbelende stemme og forsøgte at forklare noget. Anders kunne kun opfatte, at noget alvorligt var sket, så han gik tidligt fra arbejde.
Signe, er du hjemme? Anders løb ind i lejligheden og standsede, da han så sin kone i gangen, stille og græd. Jeg hørte dig skrige, men jeg forstod ikke. Telefonen døde i det samme. Hvad er der sket? Du virker ikke dig selv.
Misser er væk sagde hun næsten i hvisken. Han er ikke her.
Hvordan kan han forsvinde?! spurgte Anders. Hvor kan han være? Måske gemmer han sig?
Nej. Din søster Kirstine sagde, han løb ud i opgangen, da hun gik ud for at gå en tur. Men du ved, Anders, vores Misser han ville aldrig bare løbe ud. Hvorfor skulle han ud i kulden, når han næsten døde der? Jeg tror, hun med vilje smed ham ud
Hvad?! Anders knyttede næverne. Hvor er hun nu? Hvor er Kirstine?
Hun gik i supermarkedet, tror jeg Jeg ved det ikke. Jeg har ledt overalt, men han er væk. Ingen har set ham. Hvordan kan det ske, Anders? Kan et menneske så brutalt smide et forsvarsløst dyr ud på gaden om vinteren?
Et menneskenej. Men Kirstine hun kan. Hun har gjort lignende før. Men i dag vil hun ikke længere være her. Jeg finder Misser!
Misser blev aldrig fundet den aften. Det blev mørkt, og han kunne gemme sig hvor som helst.
Da Kirstine kom med Mikkel, kastede Anders hende et hedt “afhøringsspørgsmål”.
Hvorfor gjorde du det? råbte han. Hvorfor smed du katten ud? Du ved, han næsten døde!
Jeg gjorde ingenting, lillebror, sukkede hun. Jeg åbnede bare døren, og han løb ud. Jeg ville bare have ro. For mig er barnet det vigtigste, ikke en kat.
Anders så hende i øjnene og så løgnen. Hun smilede bare. Hans mistanke var bekræftet hun havde med vilje smidt Misser ud.
Lad os ikke skændes om småting, Kirstine. Nytår er i morgen. Jeg har købt champagne. Lad os ikke ødelægge det, okay?
Okay, svarede hun. Pak dine ting.
Hvad? spurgte Anders. Laver du sjov? Pak dine kufferter, ellers smider jeg dem ud af vinduet!
Anders kørte KirstineAnders stod i døråbningen, mens sneen stille faldt udenfor, og han vidste, at nytåret ville begynde uden Kirstine, men med Misser trygt i sine arme.
