Jeg er din mands elskerinde! Alle de år har vi mødes i det skjulte. Så lad være med at løfte øjenbrynene og lad være med at kigge væk
Mette stod og lagde på bordet, mens hendes mand Søren skulle komme hjem om en time. Den ti år gamle datter Tilde øvede sine ballettrin i stuen.
Hun kom om en halv time, smed sin taske i sofaen og satte sig ved spisebordet, klar til aftensmad. Mens hun ventede, begyndte hun at fortælle om sine veninder, sine små sejre i skolen og om sin lærer. Mette smilede blot. Det var altid underholdende at lytte til Tilde.
Et bankende klik lød ved døren. Det var tidligt for Søren, men han havde jo nøglen. Tilde havde vist sig at have glemt den igen. Mette gik for at åbne, men i stedet for sin datter stod en ung kvinde i døråbningen.
Jeg er din mands elskerinde. Alle de år har vi været sammen. Så lad være med at stirre og lad være med at skælve.
Hvor mange år er alle de år?
Tre år. Det passede mig fint. Det er meget roligere at leve alene og have en mand, der kun dukker op af og til.
Ingen udgifter, hverken økonomiske eller fysiske. Jeg vasker ikke, laver ikke mad, gør ikke rent efter ham. Jeg vil ikke ændre på noget nu.
Jeg ville egentlig ikke have kommit, men så er jeg her nu. Det er tilfældigt, men nu er det for sent.
Mette huskede, at det havde taget lang tid at blive mor. Hun havde haft problemer med at blive gravid, så de havde måtte ty til kunstig befrugtning.
Første forsøg slog fejl, men anden gang var lykken på deres side. Mette havde endda håbet på tvillinger, for sådan er det ofte ved IVF. Så fik de Tilde. Og så kom denne overraskende besøgende.
Hvorfor vil du ikke ændre noget? Har du en mand, der kun dukker op, og tror du, at faren vil blive ved?
Ikke helt sådan. Jeg får både en mand og et barn, som dukker op.
Interessant. Hvordan forestiller du dig det? Skal faren opdrage barnet og så komme for at barnet kan snakke med moren?
Ja. Jeg ønskede ikke et barn, det skete ved en fejl.
Men sagde Søren, at han ikke kunne få børn?
Så kan han jo alligevel! Jeg må bare se, under hvilke betingelser vores barn vil vokse op. Det giver mening.
Din datter, men Søren vil hjælpe med opdragelsen, selvom han ikke er den biologiske far. Nu vil hans barn ligge på dine skuldre.
Min frue, jeg inviterer dig ikke engang, jeg kender ikke dit navn, din mand bor ikke her længere, du kan tage hans ting. Resten er mig ligegyldigt!
Mette ville lukke døren, men så så hun Tilde, der kom hjem fra dansen.
Mor, hvad var det netop? Hvilket barn? Hvorfor er far ikke min far?
Hørte du alt? Så er det tid til at forklare.
Mor, jeg er næsten elleve. Jeg forstår snart alt.
Mette fortalte alt.
Du er min datter, men far elsker dig, han er din lovlige far på papiret. Vi har ventet på dig sammen.
Nu venter han på et andet barn, men du vil ikke være mor. Jeg vil ikke være søster. Er det så?
Ja du har ret. Og også du er stor nok, jeg vil ikke bo længere med far.
Jeg hjælper dig, du behøver ikke bekymre dig, mor. Jeg er vokset, lad ham gå. Jeg elsker jer, men den, der kom, lad ham gå til hende.
Søren trådte ind præcis på den tid, han havde aftalt.
Hvad er der sket? Hvorfor møder ingen mig, hvorfor får jeg ingen kram?
Normalt krammede Tilde sin far, men nu var der stilhed. Hun sad i sit værelse.
Mette, hvor er datteren? Er hun blevet forsinket med dans eller syg?
Din elskerinde kom. Hun venter på barnet. Dit! Kan du forklare, hvorfor hun er her?
Mette, forstå mig. Det er mit barn, jeg kan ikke give afkald på.
Og du ved, hvad hun tilbyder?
Ja. Hun ønskede ikke barnet, men Tilde er allerede vores, nu kommer endnu et. Det bliver mit barn! Det skal bo hos mig.
Er du sikker? Hvad med din diagnose?
Undtagelser findes.
Så skal du straks tage barnet til sin mor. Hent dine ting senere!
Nej, Mette! Så kan jeg ikke! Jeg er ikke ønsket der. Jeg er måske ønsket, men på en anden måde.
Her venter ingen på dig længere. Du er uønsket også her. Gå!
Hvad med Tilde? Jeg er hendes far, om end ikke biologisk, men jeg vil opdrage din datter. Hvad er så galt, hvis mit eget barn lever med mig? Det er sandt. Det giver mening.
Min kommende svigerdatter har allerede fortalt mig, at du skal finde ud af, om barnet er dit, før du taler videre. Farvel.
Mette gik fra Søren. Lejligheden tilhørte Mettes forældre, så han måtte flytte ud. De havde bygget et hus, men lejligheden var aldrig blevet overdraget til Tilde. Det spillede ingen rolle i skilsmissen.
Søren stod uden et sted at bo. En mand, der kun kom indimellem, var for elskerinden bedre end for ham selv, og hun ville ikke ændre sit liv. Hun ville ikke engang tænke på barnet.
Den kommende mor ville ikke passe på et lille barn. Hun kunne lege og feste, men intet mere. Søvnløse nætter, bleer, sygdomme det havde hun ikke regnet med.
Da barnet kom, krævede hun børnebidrag, men tabte sagen. Hvordan den uansvarlige mor nu opdrager barnet, ved ingen. Sørens diagnose var uændret, hans symptomer var stadig til stede.
Barnet er hans på papiret, men vil ikke have kontakt. Søren betaler børnebidrag, prøver at genopbygge familien, men Mette vil ikke se ham.
Og så sidder man med en femte del af en stol på to hænder
Hvad tænker du om dette? Del dine tanker i kommentarfeltet, giv et like.
