Freja pakkede sine ejendele og gik fra dig.
Hvorhen?
Hvad gør det dig? Du skal også fra lejligheden, den er vores sammen med min far. Jeg vil udleje den. Jeg har ikke brug for dine skøre drillerier her. Find et andet sted at bo.
Freja kom hjem fra kontoret og så igen, at hendes mand, Morten, drak med venner. Han var ikke alene ved bordet sad naboen Peder og Niklas, Peters bror. Niklas var på besøg, og de fejrede hans ferie nu tredje dag i træk.
Morten drak sjældent kun ved særlige lejligheder. Men da vennerne kom, kunne han ikke sige nej, selv om han vidste, at hans opførsel var forkert.
Er du egentlig en ven eller ej?spurgte Niklas vedvarende.
Morten, lad dine gæster gå og gå i seng. De kan knap nok stå på benene.
Tæm dig, kvinde!hvæsede Niklas.
Freja, vi går snart.sagde Peder roligt og rejste sig.
Hvordan vover du at tale til min kone?
Hold roen. Alle skal hjem. Udgangen.
Freja skubbede gæsterne ud, slog Morten ned på sofaen og gik i gang med oprydningen, for hendes svigermor, Ingrid Vestergaard, skulle snart komme. Hun ville se, hvad hendes søn lavede.
Freja nåede at gøre alt, inden Ingrid ankom. Hun lavede en hurtig aftensmad, for gæsterne havde allerede spist de forberedte retter. Det, der blev stående på bordet, endte i affaldsspanden.
Ingrid Vestergaard, skat, hvor har jeg savnet dig.
Mor, bedstefar har fundet en lille kat. Den er rød, men han kalder den snedig snude.
Kat!
Snedig snude, som han siger.
Vask hænderne, vi spiser nu og drikker te.
Hvor er Morten? Jeg har ringet til ham, men han svarer ikke.
Han sover. Tredje dag fejrer de med naboen. Jeg kommer hjem fra arbejde, jager dem ud, og så starter det igen om morgenen. Måske kan du stille ham uden nøgle udenfor tidligt. Så længe hans bror ikke er kommet til Peder, gik alt fint. Jeg har netop hørt, at han er flyttet helt ind hos dem. Lejligheden er fælles med broren. Peters kone lader ikke børnene løbe omkring i huset de små er for mange.
De er venner fra første klasse. Da vi flyttede hertil, blev vi hurtigt venner. Der er ingen måde at stoppe det på. I må flytte videre.
Hvorhen? Huset er næsten færdigt, kun en lille smule mangler. Vi skal se på det. Hvordan kan vi forlade det?
Han kommer selv.
Hvem er han?spurgte Morten, da han dukkede op i køkkenets dør.
Du. Hvem ellers. Han er lige kommet; du lugter mad eller noget andet?
Jeg vil ikke have noget.
Det er godt. Freja pakker og går fra dig.
Hvorhen?
Hvad betyder det for dig? Du skal også fra lejligheden, den er vores med min far. Jeg vil leje den ud. Jeg har ikke brug for dine festligheder her. Find et sted at bo.
Hvilket sted, mor?overraskede Niklas.Vores hus bygges.
Et hus? Tænk selv, hvises huse. Hvem har investeret i det? Korrekt Freja og du. Men du har investeret med vores penge. I huset vil Freja og Marie bo. Freja, bliv ikke stående, saml dine ting og Maries.
Jeg giver jer ikke min datter!
Åh, du skræmte mig.
Hun er min. Freja har ingen ret til hende.
Da du erstattede hendes mor, hvad havde du så? Skam dig ikke. Hun er hans mor! Og vågn ikke med en tanke om at tale sådan til din datter. Saml hellere dine ting.
Mor, jeg er din søn. Hvad med mig?
Hvad så? I morgen skal lejligheden være fri. Vi med pigerne kører bort.
Hvorhen?
Vi skal se på deres hus og hjælpe håndværkerne. Der er kun lidt tilbage. De færdiggør alt. Møblerne bestiller vi med det samme.
Hvad med mig?
Hvorfor bekymrer du dig? Du har venner de kan give dig husly.
Nej, så kan det ikke gå.
Jeg har sagt dig alt. Freja, har du pakket alt? Så lad os tage af sted. Tag bilnøglerne med.
På min bil?
Vil du have, at vi går til fods? Du kan ikke køre.
Vi kører til vores sted i dag, og i morgen ser vi, hvad der sker med huset,så sagde svigermoren.Weekenden er foran os. Vi lufter, hviler og lader ham tænke.
Om morgenen stod Morten med sine kasser på trappen til forældrenes lejlighed. Han havde dårligt forhold til sin mor, men hendes ord vejede tungt.
Hvad vil du?
Mor, du bad mig om at flytte ud. Den er nu ledig. Jeg er stadig hos jer, men jeg finder et sted at bo. Jeg henter Marie og Freja. Hvor er de?
De er stadig her, men snart går vi og ser på deres hus.
Jeg har ledt efter dem. Mor, må vi tale? Jeg beder om tilgivelse. Det er alt sammen brødre, Niklas og Peder. Du kan ikke slippe dem.
Derfor skal du ikke bo der længere.
Freja og Morten lagde deres uoverensstemmelser bag sig. Freja var såret, men stolede på Mortens ord.
Alt er klart. Ingen flere naboer eller venner.
Se nu, ellers vil du ikke se Marie igen. Datteren bliver hos mig, og sønnen også
En søn? Ja, vi må færdiggøre huset hurtigt. Jeg skal fortælle mor.
Råb ikke så højt, hun ved det allerede. Måske er det ikke en søn, men en anden datter. Tiden er knap.
Alt. Datter eller søn. Du er min lille Freja!så sagde Morten, tog sin kone i hånden og gik rundt i stuen.
Forsigtigt. Sæt mig på plads.
Familien flyttede ind i det nye hus. Maries lille bror blev født lige efter indflytningen.
Marie, kom og se din lillebror,sagde bedstemor.
Han er så lille. Mit er større. Mor gav mig ham. Nu har vi to mødre. Er du sikker, bedstemor?
Ja, min skat.
Jeg er ikke lille. Han er lille. Og mor sagde, at vi skulle få en snedig, pelset snude. Skal vi?
Marie!
Bedstefar sagde det
Historien ender med, at alle lærte, at ægte fællesskab og respekt for hinandens grænser er vigtigere end kortvarige fornøjelser. Når man lytter til hinanden og deler ansvar, vokser både hjemmet og hjertet en sand dansk livsvisdom.
