Gry Jensen var elskerinde. Ægteskabet havde hun aldrig haft held med. Hun lå i veninderne indtil hun var tredive, og så besluttede hun sig for endelig at lede efter en mand. At Poul Andersen allerede var gift, vidste Gry først ikke, men da han så, at hun havde fundet sig fast ved ham, sagde han det uden omsvøb.
Ingen anklage kom fra Gry. Tværtimod bebrejdede hun sig selv for at have ladet sig rive med og for sin svaghed over for ham. Hun følte sig utilstrækkelig, fordi hun ikke havde fundet en ægtemand i tide, mens tiden langsomt gled ud.
Selvom hun ikke var en skønhed, var Gry heller ikke grim; hun havde et blidt ansigt, en blød form, som måske gav hende et strejf af modenhed. Forholdet til Poul gik ingen vej. Gry ville ikke fortsætte som elskerinde, men hun turde heller ikke slippe ham; frygten for at stå alene var for stor.
En dag dukkede hendes fætter Søren Christensen op. Han var på gennemrejse fra Aarhus på en kort tjenesterejse. Han sprang ind i Grys lejlighed for et par timer, så de kunne spise frokost i køkkenet og snakke som i barndommen om alt og intet, om livet i dag. Gry fortalte Søren, hvad der foregik i hendes hjerte, og hun brød ud i lette tårer.
Netop da gik nabokvinden, fru Lise Christensen, forbi og spurgte, om hun ville se på Grys nye indkøb. Gry gik ud i tyve minutter. På dette øjeblik bankede der på døren. Søren gik for at åbne, i troen på at Gry var hjemme, men døren stod ulåst. På trappen stod Poul, så forvirret, at han så Grys store mand i træningsbukser og en Tshirt, der gumlede en sandwich med spegepølse.
Er Gry hjemme? spurgte Poul, mens han kiggede rundt.
Gry er i badeværelset, svarede Søren lynhurtigt.
Undskyld, men hvem er du for hende? mumlede Poul.
Jeg er hendes samlever, civilpartner. Hvad vil du? svarede Søren og greb fat i Poul ved brystet. Er du ikke den gift mand, som Gry har snakket om? Hør her, hvis jeg ser dig her igen, så kaster jeg dig ned ad trappen, forstår du?
Poul slap fri og løb hastigt ud på gaden. Kort tid efter kom Gry tilbage. Søren fortalte hende, hvad der var sket.
Hvad har du gjort? Hvem har du tilkaldt? græd Gry. Han kommer aldrig tilbage.
Hun sank ned på sofaen og gemte sit ansigt i hænderne.
Ja, han kommer aldrig tilbage, og det er en lettelse. Stop med at sutre. Jeg har en mand, du skal møde sagde Søren og trak vejret dybt. En enkemand fra vores landsby. Kvinderne efter den døde hustru giver ham ingen trøst, så han afviser alle. Han har kun lyst til at være alene. Efter min tjenesterejse kommer jeg forbi igen, så gør dig klar. Vi tager afsted sammen, jeg vil introducere jer.
Hvordan kan du? sagde Gry, forvirret. Jeg kan ikke. Jeg ved ikke, hvem han er, eller hvorfor jeg skulle rejse Det er pinligt.
Det er pinligt at sove med en fremmed, men endnu mere at møde en fri mand, som ingen vil trække i seng. Kom med, for min søster Lise har fødselsdag i morgen.
Et par dage senere befandt Gry og Søren sig i den lille landsby. Lise havde dækket bordet i haven ved badesøen. Naboer, venner og Sørens enkemand, Anders Madsen, kom for at fejre. Anders havde kendt Gry fra før, men dette var første gang de så hinanden.
Efter en hyggelig stund gik Gry tilbage til København. Hun bemærkede, at Anders var stille og beskeden. Måske tænker han på sin afdøde kone. En fattig sjæl, tænkte Gry.
En weekend, da hun lå på sofaen, bankede der på døren. Ingen havde hun ventet. På trappen stod Anders med en pose i hånden.
Undskyld mig, Gry, jeg er lige forbi på vejen til markedet. Jeg tænkte, at nu hvor vi kender hinanden, kan jeg lige kigge ind, sagde han med en genert stemme.
Gry inviterede ham indenfor. Hun var stadig overrasket, men bød ham på en kop kaffe med småkager, mens hun spekulerede på, hvorfor han var her.
Har du fået alt, du skulle købe? spurgte hun.
Ja, indkøbene er i bilen. Her, til dig. Anders rakte frem en lille buket tulipaner.
Gry tog buketten, og hendes øjne lyste som et vinterlys. De satte sig ved køkkenbordet, talte om vejret og priserne på torvet 120 kr. for en pose gulerødder, 45 kr. for frisk brød.
Da teen var drukket, rejste Anders sig for at gå. Han trak sin jakke på, trak sine støvletter på og stod ved døren, så langsomt at tiden syntes at gå i stå. Så vendte han sig om og sagde:
Hvis jeg går nu uden at sige noget, vil jeg fortryde det hele. Gry, jeg har kun tænkt på dig i hele ugen. Det er mit løfte. Jeg har fået adressen af Søren
Gry rødmede og så ned.
Vi kender så lidt om hinanden svarede hun.
Det gør ikke noget. Må jeg kalde dig på du? Jeg er ingen prins, men jeg har en lille pige på otte år, som bor hos sin bedstemor.
Anders hænder rystede let. Gry sagde:
En pige er en gave, en lykke. Jeg har altid drømt om at have en datter.
Fyldt af varme, trak Anders Gry ind i et blidt klem, lukkede øjnene og kyssede hende. Efter kysset så han tårerne glitre i hendes øjne.
Er jeg en byrde for dig? spurgte han forsigtigt.
Nej, tværtimod. Jeg havde ikke forventet dette Det er sødt og roligt. Jeg stjæler intet fra andre.
Fra den dag mødtes de hver weekend. To måneder senere blev Gry og Anders gift i landsbyen og flyttede ind i et lille hus med en lille gård. Gry fik arbejde i en børnehave. Et år senere kom deres datter, lille Mie, til verden. Så voksede to piger op i huset: begge elskede, begge hjemme. Kærligheden mellem Gry og Anders gik kun stærkere, som en vin, der modner i de mørke, kølige kældre ved Vejle Fjord.
Søren, ved mange middagsselskaber, blinkede til Gry:
Så, Gry, hvilken mand har jeg fundet til dig? Du bliver bare bedre og bedre. Jeg giver dig kun det bedste lyt til din storebror!
