Vent lige lidt! svarer Lærke livligt. Betaler din eksmand egentlig børnebidrag?
Jeg har aldrig tænkt så meget over det. Vi har egentlig ikke brug for ham, og han har en ny familie
Øhh Hvad gør du så? Jeg kunne have undersøgt det før. Børnebidrag er lovpligtigt. Det er for børnene, ikke for dig! Og det skal ikke bekymre nogen, at han har en ny kone og et barn.
Freja er tilfreds med sit familieliv. Sammen med Mikkel opdrager hun døtre Liva og Sofie, de bor i en toværelses lejlighed i København, og begge arbejder.
Mikkel tjener ikke så meget i sin transportvirksomhed, men med Frejas løn når de rundt.
Lærke, som har kendt Freja siden skole, kan derimod ikke lide Mikkel.
Han er så doven og sløv! siger hun skarpt under deres pigekvinder. Han skulle have fundet et ekstra job de har jo så mange børn! En taxachauffør, fx. I stedet for at ligge på sofaen efter arbejde!
Vi har slet ingen bil, protesterer Freja forsigtigt.
Så kan du leje en! Det er jo 2000tallet! Kom nu!
Han er da venlig, ansvarsfuld og drikker ikke, forsvarer Freja ham ivrigt. Han elsker os og pigerne!
Freja er ikke sur på Lærke. De har været venner siden de gik i skole, og Lærke taler altid, hvad hun tænker, uden at pynte på ordene. Bag facaden er hun hjælpsom, både med penge og med at klare en krise.
Freja har heldigt fundet sit livs kærlighed ved tredive og flyttet væk med ham. De taler kun på telefonen og ses én gang om året.
Pludselig melder Mikkel, at han flytter ind hos en anden kvinde. Han dukker op en dag og giver den chokerende nyhed, så Freja næsten mister balancen.
Rikke er min sjæleven, siger han stille. Vi er på samme bølgelængde, og hun venter et barn en dreng.
Så har I været sammen længe?
Det er ikke vigtigt, afviser Mikkel. Det vigtige er, at jeg flytter ind hos hende, og at I skal flytte ud af lejligheden.
Rikke er skolelærer, sygeplejerske, syv år yngre end Freja. De har mødt hinanden for et år siden, da Liva faldt på skolen, og Mikkel hentede hende.
Det viser sig, at lejligheden egentlig tilhører en slægtning, som har ladet dem bo der. Nu vil han have den fri en sjælden tilfældighed.
Det kan virke mærkeligt, at Freja ikke har vidst noget om dette, men Mikkel har altid betalt for vand, varme og el, så hun har aldrig set regningerne. De deler nemlig efternavnet.
Freja er så rystet, at hun ikke endda laver et skænderi med ham. Hun pakker sine ting, bestiller en taxa og flytter ind i et værelse i en treværelses lejlighed, som hun boede i før ægteskabet.
Hun lyver ikke for pigerne. Den 11årige Liva er meget skarpsindig og forstår straks, hvad der foregår. Hun vender blikket væk fra faren og viser sin uafhængighed. Sofie efterligner sin storesøster i alt.
Vi får stadig kontakt, forsøger Mikkel at smigre, men da ingen lytter, holder han op.
Det viser sig hurtigt, at han næsten slet ikke er interesseret i at se pigerne. Han har jo nu en søn Viktor en slags lille kriger.
Det er pigerne, der hjælper Freja tilbage på benene. Hun indser, at hun vil gøre alt for dem, og ingen forræderfar kan skade dem.
Det er uvant at bo i en minibofællesskab igen. Naboen, Onkel Jens, drikker mere end for ti år siden og inviterer unge venner på besøg. Men naboen, pensionistmaren Maren, viser sig som en uundværlig hjælper.
Åh, min stakkels pige, siger hun medfølende, mens Freja prøver at pakke ud og snakker med de sure piger. Der er mange tåber i verden, men også mange gode mennesker!
Maren får pigerne til at hjælpe med at rydde og lave aftensmad, og hun fortæller sjove historier fra sit liv, så de smiler. Hun passer på dem, når de kommer hjem fra skole.
Freja må tage et ekstra job og kommer ofte sent hjem.
Liva er en klog og ansvarsfuld pige! Hun laver lektier selv og hjælper sin søster. Under Marens vejledning lærer pigerne hurtigt at lave simpel mad, og værelset holdes altid pænt.
Du er virkelig heldig med pigerne! flirter Maren.
Jeg ved det, svarer Freja træt men smilende.
Efter seks måneder har familien fundet ro. De lever i harmoni, hjælper hinanden og naboerne. Selv Onkel Jens drikker mindre, når børnene er i nærheden.
Mikkel mødes kun et par gange med pigerne, men poster hver dag billeder og videoer af sin nye kone og Viktor på de sociale medier. Freja ser dem ikke selv, men Lærke giver hende besked.
Jeg forstår det ikke! udbrøder Lærke, som hun altid er i sit kantede sprog. Han har forladt dig, og du sagde ingenting til mig?! Hvordan kan du?
Lærke, jeg kender dig du bliver altid bekymret, men du må ikke lade din situation gå ud over dig, svarer Freja lammet.
I hvilken situation? Jeg er gravid, ikke syg! Og lad være med at tale om min alder! protesterer Lærke. Fortæl mig hurtigt!
Freja giver et kort overblik. Hun taler næsten neutralt hun har allerede bearbejdet det hele. Alt er nu okay.
Okay? spørger Lærke spydigt. Jeg er glad for, at I lever, men han skal betale for sine handlinger!
Lærke, hvorfor er du så blodig? Lad ham bare leve!
Vi får se på det senere. Men lad mig ikke holde noget skjult for mig! Du er en svagling!
Freja kan ikke holde op med at smile Lærke har altid kunnet løfte humøret med sin snak og beslutsomhed.
Kun en måned senere dukker Mikkel op og proklamerer, at han nu er rig. En onkel er død og har efterladt ham en landejendom, en bil og en sum på 250000 kroner.
Jeg vil have pigerne, erklærer den tidligere ægtemand stolt. De skal have et ordentligt liv. Her er værelserne og alt. Det er bedre end dette dårlige loft, der drypper, og ingen renovering.
Er du skør? spørger Freja ærligt. Hvad tænker du på? Du har aldrig haft noget ansvar for børnene
Jeg havde intet at give dem. Rikke har afsluttet et psykologikursus og mener, at børn skal vokse op med en far, der holder øje. Du er jo altid på arbejde
Hvad skal jeg gøre efter Rikkes ordrer? Hvilket eksperiment skal jeg udføre nu?
Hvis du protesterer, afbryder Mikkel, tager jeg dem i retten.
Maren griber ind i tide. Hun skyder den uinviterede gæst ud af døren med en kraftig skub. Mikkel går ud, men lover at vende tilbage.
Hvad skal jeg gøre, Lærke? græder Freja i telefonen. Lejligheden er i forfald, vicevært kan ikke reparere taget, og jeg har ingen indtægt
Vent lidt! svarer Lærke. Betaler han ikke børnebidrag?
Jeg har aldrig tænkt over det. Vi har ingen brug for ham, og han har en ny familie
Åh, men hvad gør du så? Jeg kunne have undersøgt det før. Børnebidrag er for børnene, ikke for dig! Du behøver ikke bekymre dig om hans nye kone.
Ja, ja
Du er bare dum, tilgiv mig! Han skal også hjælpe med boligen! Du burde mindst tænde fjernsynet en gang imellem!
Jeg har ingen tid til fjernsyn. Du ved jo det!
Jeg ved. Undskyld. Jeg har intet at lave, før barnet er født, så jeg holder mig opdateret på alt!
Jeg har en bekendt i din by. Jeg vil bede hende om at forklare dig det hele. Vent på et opkald, og lad være med at drille mig!
Lærkes bekendt viser sig at være den unge advokat Aléne, en energisk kvinde med et glimt i øjet. Efter en kort snak med Freja lægger hun planen for Mikkel.
I skal betale børnebidrag. En tredjedel, som loven foreskriver. Vi har fundet en toværelses lejlighed i lejeboligmarkedet I betaler halvdelen af lejen.
Og sørg for, at pigerne får den nødvendige behandling, så du betaler en del af deres medicin, siger Aléne med et hurtigt sprog.
Hvad betyder det? spørger Mikkel forvirret.
Det betyder, at pigerne skal bo hos mig, svarer Aléne ligefrem.
Retten vil lade pigerne blive hos deres mor, fordi de selv ønsker det, tilføjer hun.
Aftalen bliver, at Mikkel betaler børnebidrag, hjælper med reparation af lejligheden og ikke forsøger at tage pigerne.
Slap af, blinker Aléne til Freja. Vi får ham til at hjælpe med at købe en ny lejlighed til jer. Alt bliver fint.
Freja har ingen grund til at tvivle på den livlige advokat.
