Dreng, du må komme videre. Du er jo stadig ung, nok med at sulte i sorg.
Mor, jeg vil aldrig glemme Freja. Hun var min eneste kærlighed
En måned gik, siden Freja pludselig slap væk. De skulle giftes, og to uger før brylluppet blev hun påkørt af en fuld bilist, da hun gik over vejen. Hun var lige kommet ud af brudekjolen fra den nye butik i Køge. Hun havde valgt den smukkeste kjole kun den sidste del manglede, som hun havde ringet til Søren om.
Det blev deres sidste samtale. De lagde hende i den smukke kjole i kisten, så hun lå som om hun lige var gået på en café og ventede på sin latte. Søren følte, at han mistede forstanden af sorg. Hendes mor hyllede så højlydt, da kisten blev sænket i graven, at det næsten gik ud over deres ører.
Freja kom ofte i hans drømme. Hun smilede og kaldte ham til en sø.
«Kære, jeg venter på dig hver nat, men du kommer aldrig Søen ligger bag skoven, hvor din bedstemor bor. Vi kan mødes der og blive sammen for evigt.»
Søren kørte til sin bedstemor Else, der boede i en lille landsby nær Roskilde.
Mor, har I en sø her?
Ja, men den er ikke som i eventyr. Man siger, at gamle hekse holdt ceremonier dér, og at vandet trækker de mørke kræfter ned til bunden. Der kan man også se spøgelser en slags port mellem de levende og de døde. Hvorfor spørger du?
Øh, jeg hørte bare, at den er smuk
Han sagde intet om drømmene, men gemte informationen om søen i hovedet.
Igen kom Freja i drømmen. Hun strakte hænderne mod ham, græd, og stod i vandet på halvdelen af hendes krop. Det var skræmmende, men han ville så gerne omfavne hende. Noget holdt ham tilbage, som om en usynlig hånd bar ham.
Tanken om at se hende igen gav ham ingen ro. Hans hjerne gik på højtryk, både dag og nat.
Søren, er du okay? Du ser helt udmattet ud, cirkler under øjnene. Måske skal du tage en ferie? sagde hans kollega Rasmus.
Jo, alt er fint. Selvom jeg tror, jeg taler til mig selv Jeg kan ikke acceptere, at hun er væk. Jeg drømmer hele tiden, hun græder, hun ler
Jeg forstår. Giv det tid. Bestil en gudstjeneste i kirken, så hun får en bøn.
Hendes forældre var ikke troende, så de foretog ingen begravelsesritualer. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Søren var døbt, men troede ikke på Gud det var aldrig noget i familien. Han havde aldrig været i en kirke. Måske skulle han prøve, for måske var det, hvad Frejas sjæl havde brug for.
Jeg venter på dig, lige nu, min elskede Søen er rolig, kun der kan vi være sammen
Pludselig vågnede han med hjertet hamrende som en byggemaskine. Han så Freja tydeligt foran sig, kun hans hænder mangler at nå.
Han kiggede på uret. Elleve om natten. Regnen trommede på ruden. Måske ville han virkelig se hende.
Han greb nøglebundt, smed jakken på og gik ud i regnen. En tåge af tanker slog ham, mens Frejas stemme hviskede: «Jeg venter på dig»
Jeg kommer, Freja!
Efter en længere søgen fandt han endelig søen. Regnen var stoppet, stilheden så tung, selv bladene holdt vejret. Månen stod som en gul skive over den mørke overflade fuldmåne.
Søren gik ud på bredden og råbte: «Freja, jeg er her! Jeg er kommet!»
Pludselig brød vandet og hans kærlighedsdrøm kom til live: Frejas hoved steg op, fuld i sin brudekjole, smilende, og rakte hænderne mod ham.
Kom til mig, min elskede!
Uden at tænke gik han ud i vandet, men så greb en ældre mand i sort frakke ham om skjorten og trak ham op på bredden. Mannen havde et kors hængende i en snor over hovedet.
Stands! Gå ikke derned!
Hvem er du? Lad mig gå, Freja venter der!
Det er ikke Freja, men en ond ånd i hendes forklædning! Søen er en fælde for sjæle!
Søren kom til fornuft, og mørket forsvandt. Det gik op for ham, at Freja virkelig var død.
Kør hjem i bilen og glem den vej. Dette er et dårligt sted, mange sjæle er forsvundet her Gå i kirke, bed for Frejas sjæl.
Han startede bilen. Den gamle mand forsvandt, som om han aldrig havde været der. Søren kørte hjem i tågen og gik i seng.
Om morgenen vågnede han med en frygtelig hovedpine og besluttede sig for ikke at tage på arbejde. Han ringede og sagde, at han var syg, pakkede så tasken og kørte til Else.
Barn, hvad er sket? Fortæl mig, hvad der ligger på dit hjerte.
Søren talte med sin bedstemor, som han altid havde haft et godt forhold til, siden han var lille.
Jeg var tæt på at gøre noget dumt Jeg ved slet ikke, hvad der gik mig på.
Han fortalte om natten, søen og drømmene.
Åh, min skat Det var farligt! Den gamle mand med korset? Det var præst Johannes, husk? Han boede her, var en god mand. I 90erne blev han dræbt af banditter, fordi han nægtede at hjælpe dem. De smed hans krop i søen. Nu hjælper han folk fra den anden side, redder liv.
Om kirken sagde han: Lyt til mig. Frejas sjæl er urokkelig uden bønner, den onde kraft udnytter hende. Du må hurtigst muligt i kirke. Jeg kan selv ordne det, hvis du vil.
Det lyder som noget fra en Hollywood-film En spøgelsesFreja, sjælefælde, død præst Hovedet vrider sig. Jeg troede aldrig på sånt, men jeg vil gå i kirke, for jeg drømmer stadig om hende. Tak, mor.
Else tog ham med til den nærmeste Sankt Hans Kirke, hvor han bestilte en begravelsesgudstjeneste og købte et lille kors, som han hæftede om halsen.
Freja drømte ikke længere, og han følte, at hendes sjæl endelig fandt fred.
