– Natalia! Undskyld! Må jeg komme tilbage til dig? Min mand Viktor og jeg havde været sammen i over 20 år. Vi levede stille og fredeligt sammen. Vi havde et sommerhus, som vi besøgte hver weekend. Viktor gjorde rent i lejligheden, og jeg lavede mad. Jeg troede, vi ville leve sådan sammen til vores alderdom. Og så en dag sagde Viktor pludselig: – Natalia, det gør mig ondt. Jeg forlader dig. Jeg har mødt en anden kvinde, og jeg er blevet meget forelsket i hende! Selvfølgelig, jeg var 38 år og ikke naiv. Jeg kunne godt se, at min mand havde en anden kvinde. Jeg forsøgte ikke at gøre det til en katastrofe. Jeg troede aldrig, Viktor ville forlade mig. “Gode” venner sendte mig endda billeder af Viktor sammen med hans kæreste. Men jeg tolererede det. Og så sagde Viktor pludselig, at han ville forlade mig. Det kom helt uventet for mig. Heldigvis var vores datter på ferie ved Vesterhavet med sine venner. For at få det bedre, fortalte jeg mine veninder, at min mand havde forladt mig. Vi holdt kvindemøde. Den ene veninde sagde, jeg skulle tabe mig og finde en ny mand. En anden mente, jeg straks skulle gå til en spåkone, der kunne trylle Viktor tilbage. Den tredje veninde sagde, jeg skulle finde en ny mand nu. Men Martine sagde: – Fortsæt med at leve, som du hele tiden har gjort! Så bliver det nemmest! – Men jeg kan ikke bare leve sådan! Det gør så ondt! – Du skal! Smerte forsvinder med tiden, tro mig. Jeg har overlevet tre skilsmisser. Du gør rent, du laver mad, går på arbejde, ser film og læser bøger. – Men hvem skal jeg lave mad til? – Til hvem? Til os! Vi kommer hver aften og spiser alt, hvad du laver! Jeg takkede veninderne for rådene. Men jeg kunne længe ikke beslutte mig for, hvilket råd jeg skulle følge. Til sidst valgte jeg at se en spåkone først. Jeg tog et billede af min mand og hans kæreste. Spåkonen lagde kortene, lavede et ritual og sagde, at Viktor ville være tilbage om to uger. Men han kom ikke efter to uger, heller ikke efter en måned. Samtidig gav jeg halvdelen af min månedsløn til spåkonen. Jeg var meget ensom og ked af det uden min mand. Jeg begyndte at købe kager og småkager i store mængder i supermarkedet. Efter to uger vejede jeg mig og indså, at sådan kunne det ikke fortsætte. Jeg havde taget 7 kilo på. Så besluttede jeg at gøre noget andet. Jeg lavede en hovedrengøring i hele hjemmet, vaskede alt skinnende rent, plantede nye blomster, og flyttede rundt på møblerne. Min lejlighed blev så hyggelig og smuk! Jeg meldte mig også til dans: Jeg måtte jo tabe mig efter alt det bagværk, jeg havde spist. Hver dag lavede jeg suppe – min mands yndlings. Og så kom veninderne og spiste det hele op. Når de gik, så jeg “Game of Thrones”. Viktor og jeg havde hørt meget om den, men aldrig haft tid til at se den. Jeg kunne virkelig godt lide serien og nød at se den om aftenen. En aften gik døren pludselig op. Viktor kom ind. Han så, hvor rent og hyggeligt her var. Lejligheden duftede af hans yndlingssuppe. Og jeg sad roligt i sofaen og så tv-serie. – Natalia, god aften. Jeg kom bare for at hente det sidste af mine ting. – Selvfølgelig! Jeg har allerede lagt dem klar. Har du en taske? – Nej! – Bare rolig, jeg har en! Jeg lagde Viktors ting i tasken og gav ham den. – Har du lavet suppe? – Ja, vil du have noget? Er du sulten? Viktor tænkte sig om et øjeblik, og så nikkede han. Jeg skænkede ham suppe. Viktor spiste to tallerkener. Så sagde han: – Tak, Natalia! Jeg må gå nu! – Gå du bare! Jeg skal lige se resten af afsnittet! – Hvad ser du? – “Game of Thrones”. – Vi ville jo se den sammen, husker du? – sagde Viktor trist. – Jeg husker! – svarede jeg. Viktor gik. Jeg græd lidt, så så jeg resten af serien og gik i seng. To uger senere kom Viktor tilbage med alle sine ting. Jeg kiggede på ham og forstod ikke, hvad der skete. – Natalia, undskyld! Jeg elsker dig så meget! Jeg savner din suppe og din hyggelige lejlighed. Tilgiv mig, tilgiv mig. – Så du savner min suppe? – Jeg savner det hele! Men mest af alt dig! – Okay! Kom indenfor. – Jeg skammer mig over dig og vores datter. Du siger ikke noget til hende vel? – Nej, jeg siger ingenting. Vil du have aftensmad? – Ja, tusind tak.