“Hendes børn ødelagde alt til vores bryllup!” – klagede min veninde Jeg blev ikke inviteret til Helenes bryllup, selvom vi ellers stod hinanden nært. Omkring en måned senere ønskede jeg hende tillykke, og vi aftalte at mødes på en café, hvor jeg gav hende en gave. Selvfølgelig spurgte jeg, hvordan brylluppet var gået – hvilket jeg senere kom til at fortryde! Den stort anlagte beretning endte med at handle mest om svogerens søsters børn, som hun havde taget med trods tydelig besked om, at børn ikke var velkomne. Af en eller anden grund mente Helene, at børn ikke hørte til ved sådan en højtidelighed. Hun havde planlagt brylluppet ned til mindste detalje – selv hvilke gæster der skulle sidde ved siden af hinanden – og børn var på ingen måde tænkt ind i planerne. Man må sige, at Helenes svigerinde for nylig er blevet skilt og stod alene med to børn, hvilket har gjort det svært for hende at finde nogen, der kunne passe dem i længere tid. Helenes svigermor, altså børnenes farmor, var selvfølgelig også inviteret, og en barnepige var både dyrt og kompliceret – hvem kan man stole på med sine børn? Helene havde inden brylluppet flere møder med sin kommende svigerinde og pointerede, at løsning på børnespørgsmålet måtte findes – uden dog selv at foreslå hvordan. Til sidst dukkede svigerinden alligevel op med sine børn, som ifølge Helene var uopdragne allerede under vielsen. Svigermoren forsøgte at glatte ud ved at få lavet to ekstra pladser gennem restaurantchefen. Andre gæster blandede sig – nogle prøvede diplomatisk, andre helt åbent – og spurgte: “Hvorfor måtte vi ikke tage børnene med?” Spørgsmål og antydninger satte Helene helt ud af fatning, og hun måtte finde på bortforklaringer for at berolige gæsterne. Efter min mening havde Helene, kreativ som hun er, slet ikke tænkt på at hyre en børneunderholder eller stille et dessertbord op, så børnene kunne hygge sig og ingen var blevet generet. Hvis bruden holder bryllup for både sig selv og dem, hun holder af, må man tage hensyn til deres ønsker og behov. Jeg kommenterede ikke på Helenes forargelse for ikke at skabe splid, men hun forstod alligevel, at jeg egentlig ikke delte hendes forbehold over for børn til bryllupper.

Deres unger smadrede alt til vores bryllup! det brokkede min veninde sig over

Jeg blev faktisk aldrig inviteret til Helenes bryllup, selvom vi egentlig var ret tætte. Sådan et par uger senere sendte jeg hende en besked med tillykke, og vi aftalte at mødes på en hyggelig café, hvor jeg gav hende en lille gave. Selvfølgelig bad jeg hende fortælle, hvordan både bryllup og fest gik, men bagefter fortrød jeg det lidt. Hele den store dag kom nærmest kun til at handle om dramaet med hendes mands søsters børn, som hun slæbte med selvom det var meldt ud til samtlige gæster, at børn altså skulle blive hjemme den dag.

Helene havde en eller anden idé om, at børn bare ikke skulle med til brylluppet. Hun havde planlagt alt ned til mindste detalje, endda hvem der skulle sidde ved siden af hinanden det hele var sat op, så unger egentlig bare ikke passede ind.

Hendes mands søster stod i en svær situation hun var blevet skilt et par måneder før, og stod nu som mor til to små. Jeg tænker, det har været virkelig svært for hende bare at forlade dem hjemme i flere timer. Hendes mor, altså Helenes svigermor, skulle jo selv til brylluppet, og det der med at hyre en barnepige det er både ret dyrt herhjemme, og lidt grænseoverskridende, når det ikke lige er nogen man kender.

Helene havde intet klart svar, når hendes kommende svigerinde spurgte, hvordan hun så skulle løse det med børnene. Hun sagde bare, at det måtte de finde ud af, og det var ligesom ikke hendes problem. Men på selve dagen mødte svigerinden selvfølgelig op med børnene, og ifølge Helene så opførte de sig ustyrligt både under vielsen og til festen bagefter. Svigermoren kunne godt mærke, at Helene var på kogepunktet, så hun fik hurtigt klemt to ekstra stole ind med overtjeneren.

Andre gæster blandede sig også nogen sagde det mellem linjerne, andre mere direkte: Hvorfor er det lige, at man ikke måtte have sine børn med? Så de spørgsmål og hentydninger satte Helene helt ud af spillet, og hun stod der og prøvede at vikle sig ud af det og dysse stemningen lidt ned.

Altså, jeg tænker bare med al hendes grundighed, så havde Helene aldrig overvejet, om hun skulle have lejet en sød børneunderholder eller stillet et lille dessertbord op til ungerne, så de kunne hygge sig lidt for sig selv og ikke vælte rundt mellem alle gæsterne.

Hvis man inviterer til bryllup og det ikke kun er for ens egen skyld, men også for familie og folk man elsker, så må man nok også se på, hvad deres behov er og deres muligheder.

Jeg valgte ikke at sige noget, da Helene begyndte at rase over børnene jeg gad ærligt talt ikke, vi skulle ryge uklar over det. Men hun kunne sikkert godt mærke på mit ansigtsudtryk, at jeg nok ikke helt støttede hendes stramme børnepolitik til brylluppet.