I dag har jeg inviteret min tidligere svigerdatter og mine børnebørn til juleaften, men jeg har nægt…

I dag har jeg inviteret min tidligere svigerdatter og hendes børn til juleaften, men min søn har jeg bedt holde sig væk.
Juleaften står jeg og pisker flødeskum til risalamande, dækker bordet smukt med stearinlys og forventningens glæde og venter på min elskede svigerdatter, Freja, og børnene. Jeg har bagt drømmekage, pakket gaver ind til ungerne og håber, de vil synge et par af de klassiske julesange hjemme i min stue, så jeg måske kan blive bevæget til en lille tåre af glæde. Lige så længe jeg kan, vil jeg altid være her for dem.
Mens jeg står og snitter rødkål til andestegen, kunne jeg ikke lade være med at ringe til Freja og invitere hende og børnene. Min søn, Mads, derimod, bad jeg pænt om at blive væk. Det har jeg faktisk sagt til ham mange gange siden han gik fra Freja. Jeg har også gjort det klart, at jeg ikke anerkender nogen ny svigerdatterFreja er min svigerdatter og vil forblive det.
Mads blev skilt for fem år siden. Han opførte sig temmelig umodent, for han skred for en ny kæreste, lige efter deres yngste barn var født. Før det havde han været hende utro i månedsvis og fyldt Freja med dårlige undskyldninger.
Imens Freja slæbte på to små børn og klarede det hele selv, påstod Mads, han sad overarbejde hvilket bare betød kaffe med veninden, der senere blev til kæresten. Da hun stillede krav, pakkede han tasken og forsvandt, og Freja stod tilbage med to små rollinger og et bjerg af rod.
Fra første dag tog jeg Frejas parti Mads havde klokket gevaldigt i det, og børnepenge i danske kroner ændrer altså ikke på, at børnene har brug for deres far og helst samlet familie, ikke bare en MobilePay-overførsel. Mads gad ikke lytte og blev gift igen sidste år, og alle troede, at nu ville jeg da endelig tage den nye svigerdatter til mig. Jeg tror, folk glemte, at stædighed nærmest er et krav for at bo i Danmark. Nu har Mads tilmed fået endnu et barn, men det rører ikke min holdning en cent eller rettere, en krone.
Det er Frejas børn, der er mine børnebørn. Jeg behøver ikke flere. Jeg har også sagt til Mads, at han nok engang kommer kravlende tilbage, når det hele ramler. Indtil da ingen juleand og sveskesovs til ham. Jeg fejrer med Freja og mine børnebørn, som jeg elsker højere end min bedste kransekageopskrift.
Mig og Freja? Vi har det strålende sammen! Vi fejrer alle helligdage sammen, vi ringer ofte, tager på strandture og spiser pandekager om søndagen. Freja bruger al sin tid på børnene, og som mormor (eller bedste, hvis vi skal blive rigtig danske) hjælper jeg, hvor jeg kan: tager børnene i weekenden, hjælper med lektier og sender lidt penge over, når det kniber med SUen. Hun er efterhånden nærmest som en datter for mig. Hendes egne forældre bor ovre ved grænsen til Tyskland, mere end 600 kilometer herfra, så de kan ikke lige trille forbi med en frikadellegryde.
Nu banker julen på døren. Jeg står og gør klart til juleaften med Freja og børnene. Drømmekagen står klar, gaverne ligger under plastiktræet (jo jo, jeg er blevet moderne), og jeg glæder mig til, at de synger Et barn er født i Betlehem så hele opgangen kan høre det. Så længe jeg overhovedet kan, vil jeg altid være der for dem og det tror jeg faktisk, både Freja og børnene ved.