Vent lige! Altså vil du fortælle mig, at du og min mand er elskere?
Niels, stå op nu! Du kommer for sent! Trine gik for tredje gang ind i soveværelset for at vække sin mand.
Jeg er stået op, jeg er stået op mumlede Niels søvnigt.
Jeg ser dig jo næsten ikke mere. Du kommer hjem sent, nærmest klokken elleve, sover, står op, og så er du væk igen. Det er som en evig rundkreds af arbejde.
Weekenderne er bare forretningsrejser. Jeg har snart glemt, hvordan du ser ud! Trine begyndte igen den snak, som det seneste stykke tid havde fyldt hele lejligheden med tunghed.
Hvad kan jeg gøre, skat? Det er arbejdet Chefen presser os alle, og jeg er jo nødt til at leve op til det, sagde Niels, og gik ud i køkkenet.
Ja selvfølgelig Men du har altså også en hustru! Sæt dig nu og spis morgenmad, før det bliver koldt.
Jeg ved skam godt, at jeg har en hustru, Trine. Jeg har bare foreslået, at vi sælger denne lejlighed og køber en mindre, men centralt i København. Så kan jeg hurtigere komme hjem, fortsatte Niels.
Sælge? Denne lejlighed er jo alt, hvad jeg har tilbage fra min mor. Jeg kan ikke forestille mig livet andre steder.
Jeg er vokset op her, det hele er så velkendt. Aldrig om jeg sælger. Det ville føles som at miste endnu et stykke af mig selv, grimede Trine sig, som havde hun tandpine
Niels spiste hurtigt og hastede på arbejde. Trine blev alene og besluttede, inden hun kastede sig over dagens opgaver, at ringe til en salon og bestille tid til en manicure.
Trine blev opdraget alene af sin mor. Sin far så hun aldrig, og moderen fortalte intet om ham. Det eneste hun fik fra ham var det smukke mellemnavn Sigurdsen.
Da Trine var nitten, blev hendes mor pludselig alvorligt syg og forlod denne verden alt for tidligt. Trine mindes stadig de dage med tårer; det var tungt.
Mor var hendes eneste nærmeste og hun forsvandt så brat. Trine blev helt alene med tre værelser i Frederiksberg-lejligheden. Først var det lidt skræmmende, men med tiden vænnede hun sig til ensomheden.
Hun skiftede til fjernstudier og fandt et arbejde. Her mødte hun Niels.
De datede, og besluttede at gifte sig. Niels friede og Trine sagde ja, fordi hun elskede ham.
Først efter brylluppet følte hun sig lykkelig igen. Endelig havde hun en nær person, med hvem hun kunne starte ny tilværelse.
Diplomet var i hus, så næste plan var at blive mor hurtigt.
Men tre år efter brylluppet var der stadig ingen børn. Hun tog til undersøgelser, fik taget blodprøver, vente spændt på svarene. Det blev endnu et slag lægens stemme lød som en dom: infertil.
Trine turde længe ikke fortælle det til Niels. Han drømte om en dreng, om fodbold og fisketure. Nu var de drømme knuste.
Trine gik rundt i sorgens tåge.
Trine, hvad sker der? Du har ændret dig, spurgte Niels endnu engang.
Vi må tale sammen, sagde Trine endelig.
Selvfølgelig, det ser jeg jo. Er der problemer på jobbet? spurgte Niels.
Nej Det er ikke jobbet. Niels, vi kommer aldrig til at få børn sammen. Jeg er blevet undersøgt, og lægerne har bekræftet diagnosen, sagde Trine, med stemme knækket af gråd.
Niels tav et øjeblik, sukkede dybt.
Så må vi leve uden børn. Der findes mange par uden. Det vigtigste er, at vi elsker hinanden børn er ikke alt.
Så tager vi på ferie og nyder roen og stilheden, sagde Niels smilende, og omfavnede hende.
Mener du det virkelig? Trine spurgte forsigtigt.
Ja, selvfølgelig. På mit arbejde er der fx Mikkelsen de har ingen børn og er glade. Hans kone ser frisk ud og rejser hele tiden på kursteder.
Lad være med at være ked af det. Hvis du er træt, tag til et spa slap af, foreslog Niels.
Jeg får ikke fri, sagde Trine og rystede på hovedet.
Men måske burde du sige op? Så får du ordentligt hvile, og måske finder du et nyt job efter. Mikkelsens kone er jo hjemmegående.
Hjemmet kræver jo sin pleje og du skal have mad, min kære mand. Skal vi spise eller ej i dag? spøgende kildede Niels hendes side.
Jo, jeg varmer maden op, sagde Trine og tørrede øjnene.
Herefter følte hun sig faktisk bedre som om den tunge sten var lettet fra hjertet
Trine gjorde, som Niels rådede. Hun sagde op og tog på spa. Niels kunne ikke tage med, men Trine så det som en fordel; hun havde brug for alenehed.
Hun nød det nye miljø, og tænkte alt igennem. Drømte stadig om børn og stor familie.
Men Niels ord havde også noget sandt. Der findes mange lykkelige uden børn og lykke kan findes andre steder.
Derefter fulgte hun hans råd; tog ikke nyt job, men lavede lidt opfriskning i lejligheden, skiftede møbler, købte fine små ting.
Hun begyndte at fokusere på sig selv, sit udseende og garderobe: gik til kosmetolog, besøgte butikker. Livet ændrede sig, ikke til det værste.
Trine nød at finde nye opskrifter til Niels, lavede overraskelser i madlavningen, og han nød det, lavede komplimenter, inviterede hende ud i biografen og restauranter. Det gik næsten for godt
Da hun havde sendt Niels på job, gik hun over mod salonen. Ved hoveddøren blev hun stoppet af en fremmed.
Trine, jeg har ventet på dig. Du er Trine? Datterens smil var forsigtigt.
Ja, hvem er du Trine betragtede den fremmede.
Kvinden var højgravid nok femte eller sjette måned.
Jeg elsker Niels. Han elsker mig. Vi har været sammen i to år. Alt har været godt, sagde den fremmede.
Trine forstod først ikke, men det gik op for hende, at det var hendes egen Niels, hun talte om ham, hun havde kysset farvel til for to timer siden.
Vent! Mener du virkelig, at du og min mand er elskere? spurgte Trine, stemmen rystede af angst.
Kald det, som du vil. Vi elsker hinanden. Vi har været sammen to år. Det er ikke en flygtig affære
Hvad vil du egentlig? spurgte Trine mere roligt.
Er det ikke tydeligt? Jeg er i lykkelige omstændigheder. Barnet har brug for en far. Men det kan du jo ikke forstå du kan ikke få børn Kvinden nåede ikke at sige mere, for Trine afbrød hende.
Stop! Tag dit barn og smut!
Hun gik ind, tømte et glas vand i én slurk. Følelserne væltede ind over hende. Hun havde lyst til at kontakte Niels, men hun kunne ikke stemmen var væk.
Trine havde kun fortalt om sin infertilitet til én Niels. Så havde han også fortalt det til den fremmede.
Senere roede Trine sig lidt ned. Hun lavede ikke middag, men pakkede Niels ting. Øverst i tasken lagde hun legetøj, som hun engang havde købt før diagnosen. Niels kom hjem og så bagagen ved døren.
Hvad er det for en kuffert? Legetøjet? Skal jeg smide det ud, Trine? spurgte han, da han gik ind.
Gør, hvad du vil. Det er dine ting. Og legetøjet får du nok brug for med din nye dame om nogle måneder.
Så Karina har været hos dig Det er måske bedst. Jeg går nu, sagde Niels, uden at forsøge at forklare noget.
Farvel. Aflever nøglerne.
Trine, helt ærligt Lejligheden burde deles. Jeg har også lagt penge i den møbler, sanitet
Især da Karina kun lejer, og vi får snart barn. Du må forstå mig hvorfor skal du have så mange kvadratmeter
Hvad? Dele min lejlighed? Er du helt væk? Ærlighed? Jeg kender ikke til ærlighed jeg har levet i løgn! Denne lejlighed er min kun min, vågn op! Hils Karina og god fornøjelse!
Med disse ord smækkede Trine døren.
Da hans skridt forsvandt ned ad trapperne, kom hun pludselig i tanke om, hvordan Niels havde presset på for at sælge lejligheden. Gudskelov sagde hun nej. Ellers var hun endt uden noget tilbage.
I starten føltes det mærkeligt. Men livet fandt langsomt sin vej igen. Trine fik job i et rejsebureau, begyndte at rejse, købte abonnement til fitness-centeret.
Nu lever hun helt anderledes. På jobbet er hun værdsat, har nye venner. Trine føler sig lykkelig og hel.
Børn er ikke det vigtigste. Det er muligt at være lykkelig uden børn for det er svig, ikke børn, der bringer tårer og skuffelser. Børns fravær eller tilstedeværelse er helt irrelevant
Hvad siger du? Skriv dine tanker i kommentarerne. Sæt likes.
