Min energiske og excentriske bedstemor, som bedst kan beskrives som en tornado i køkkenet, havde en kat, fundet på en affaldscontainer i København og opdraget med frihedens idealer og retten til fuldt selvudtryk. En dag, da hun skulle til skiferie (tænk, hun var 79 på det tidspunkt!), lod hun hurtigt sit kæledyr, med det sjældne navn Holger, flytte ind hos mig helt uden hverken min eller Holgers samtykke.
Holger var frygtindgydende stor og fræk, med pelsen i laser og ansigtet fyldt med ar, et øre flænset, farven broget. Måske havde han engang været rødlig, men ingen, ikke engang bedstemor, kunne vaske ni kilo levende dæmon. Holger gik ud hver dag, som var det hans job, indtil der ikke var en eneste kat tilbage i kvarteret. En flok hunkatte med røde killinger begyndte respektfuldt at vente på ham ved hoveddøren.
Til mig blev der efterladt en instruktionsmanual for samvær med en sart kattepsyke, en sum danske kroner til foder, og med en knap så sentimental tåre sagde vi farvel bedstemor og kat, jeg og roen. En slukøret Holger fulgte bedstemor til døren, hans sidste hæse miauw, og så begyndte det…
Jeg prøvede at fodre ham, lege med ham, til sidst bare slippe ham ud. Nej, han sad på et skab og brølede så modbydeligt, at naboerne kom forbi for at høre om min nye lydinstallation. Overbevisning hjalp ikke, Holger overdøvede sin ensomhed, og til sidst måtte jeg tage kosten i brug.
Et tungt argument det virkede til klokken to om natten. Jeg sad i en smadret lejlighed og kiggede kærligt på min pelsede ven, der sov sødt midt i resterne af mine blomsterdekorationer.
Morgenen startede brat, da ni kilo kat landede på min lidelsesprægede krop. Har du prøvet? Det vækker dig garanteret!
Holgers mål var at gøre mig mere atletisk, forbedre min reaktionsevne det gik langsomt men sikkert. For tredje gang faldt jeg i gangen, da et missil (eller rettere Holger) kom sneende bagfra, eller da den store pelsede krop faldt ned fra overkøjen. Han kradsede ikke, lavede aldrig ballade, men legede med mig som med en ny mus og han elskede det.
Helt ærligt, han satte sig ofte og grinede på sin kattemåde! Efter en uge lærte jeg at undvige. Holger var ikke begejstret, men han anerkendte, når han missede, og vendte sig slukøret bort, dog uden at stoppe træningen.
Efterhånden var jeg udmattet og besluttede at bestikke ham. Jeg vidste, at Holger kun respekterede frisk, råt kød dåsemad, javist, men et rovdyr er et rovdyr. Aftenen før fodrede jeg ham gavmildt, i håb om en rolig nat.
Så kom det perfekte morgen. Jeg vågnede af mig selv stille. Strækker mig, vender mig, og stikker hånden under puden, hvorefter jeg flyver op og skriger. Noget bevæger sig derinde…
En halvt kvalt, slimet spurv. Holgers triumferende ansigt.
– Til gengæld, sagde Holger med øjnene.
Sådan gik det fremover. Tabte jeg brølede han og krævede kød. Undveg jeg stille, men morgenen bragte altid en fed rotte eller anden underlig gave på puden. Holger forstod virkelig ikke, hvorfor jeg ikke tog imod hans hårdt tilkæmpede præmier. Han var stædig og målrettet.
Jeg kapitulerede fuldstændigt i denne urimelige kamp. Jeg faldt om, beklagede mig ikke, ignorerede Holger, og serverede kun tørfoder kødet stoppede jeg med. Holger var forvirret, fulgte mig rundt som limet, stirrede mig i øjnene, prøvede at larme igen jeg stod fast. Han trak sig, rystede på hovedet og gik.
Holger gik ud på sin egen måde, via altaner, for aldrig at være afhængig af nogen vores altaner var placeret i skak. Han kom hjem samme vej, via metalbjælker.
Om morgenen lød det: vrum-vrum, noget kradsede på metal. Jeg kiggede ud fra nederste altan, med en kæmpe stør i munden, klatrede Holger op. Han gled, men kæmpede. Jeg råbte: “Slip fisken Holger, du falder!” Han sprang til nabaltanen, bed et stykke af og kom op til mig med en flot halespids af stør. Han gik stolt forbi mig, lagde fisken ved min seng. Satte sig. Det stod tydeligt skrevet i hans blik:
– Er det godt nu?
Hvem der havde efterladt den fisk på altanen, ved jeg stadig ikke.
Holger vendte tilbage til bedste i Brønshøj, og jeg besøger stadig bedstemor med bævende sind. Det er noget særligt, hvordan Holgers øjne lyser op, når han ser mig.
Spillet fortsætter…
