Dørklokken ringer. Jeg åbner døren. Udenfor står en skønhed en ung kvinde på omkring de tredive og med godt med selvtillid i blikket
Hun er spinkel, rød minikjole smyger sig tæt om kroppen og viser solbrune, flotte ben, brystpartiet kæmper bravt om opmærksomheden i et dristigt dekolletage. Makeup og hele molevitten.
Jeg smiler venligt:
Hvem søger du?
Dig, siger hun knastørt. Jeg hedder Lykke.
Lykke, det er jo strålende! Det gør altid godt, når lykken banker på. Kom indenfor, siger jeg og åbner døren på vid gab.
Hun træder ind. Bliver stående midt på gangen og ser sig vurderende omkring.
Du kan bare sætte dig ind i stuen, siger jeg. Jeg smutter hurtigt ud i køkkenet, jeg har pandekager på panden. Skal lige have slukket for komfuret.
Et par minutter senere kommer jeg tilbage. Lykke har slået sig ned i lænestolen, benene nonchalant over kors, albuerne på armlænet og ryggen lige så spændstig som en mis på spring. Hun signalerer, at nu blæser der seriøs samtale i luften. Nå, lad os tage den:
Vil du ha te? Eller kaffe?
Nej, tak. Ingenting til mig.
Okay. Så går jeg ud fra, du har noget på hjerte. Jeg hedder Gitte Mikkelsen.
Det ved jeg. Jeg ved faktisk alt om dig.
Nåda! Jeg løfter brynene. Så meget ved jeg end ikke selv. Måske du senere kan opdatere mig? Især fremtiden ville da være kærkommen viden.
Gerne. Din nærmeste fremtid? Du bliver snart single.
Bent? Hm. Hvor mon han forsvinder hen?
Hen til mig. Jeg er kvinden, han elsker.
Ahaaa, det er dét, der foregår. Du er kvinden i hans liv. Ja, det er pudsigt, for jeg er åbenbart også kvinden i hans liv. I det mindste siger han det. Skål for tilfældigheder. Lykke, skal vi ikke lige tage et lille glas på det?
Nej, absolut ikke! Ud af det blå sådan!
Tag det roligt, jeg vil ikke lokke dig i fordærv. Bare symbolsk én lille skål for bekendtskabet.
Jeg lusker ud i køkkenet efter en flaske rødvin og to glas. Tilbage igen finder jeg Lykke i præcis samme positur.
Jeg smiler opmuntrende, sætter vin og glas på bordet og skænker op.
Her, Lykke, for bekendtskabet, rækker jeg.
Jeg drikker ikke med dig, lyder svaret stædigt.
Det klarer jeg så alene. Jeg hæver mit glas, for bekendtskabet, og drikker også det andet, for dit besøg.
Så, Lykke, du er altså kommet for at hente min mand.
Ja netop. Han er faktisk næsten min mand. Bare det formelle, der mangler. Vi elsker hinanden. Kærlighed er det vigtigste. Ben er enig, sådan cirka.
Fantastisk, siger jeg begejstret. Så skal vi da straks i gang, Lykke.
I gang med hvad?
At pakke mine, øhm, dine Bents ting ned. Bestille en taxa, så du kan hente det hele.
Du mener du mener virkelig det?
Hvad skulle jeg ellers? Jeg griner. Kom, skat, sæt i gang, ellers bliver vi ikke færdige før i morgen.
Alt fra skuffer og skabe ryger i bunker på gulvet: lyse sommerbukser, slidte jeans, vinterbukser. Sokker. Underbukser og badebukser. T-shirts. Lommetørklæder. Sweater. Endnu en sweater. Barberskraber i nederste skuffe.
Tre bælter. En klump slips. Pænt jakkesæt, endnu et jakkesæt. Lette jakker, en ulden vinterfrakke. Og hvor er det sorte, japanske paraply fra Magasin? Her, min ven.
Lykke stikker hovedet ind.
Fik du det hele med? spørger jeg forbløffet. Effektivt! Har du husket papirerne? De ligger i skuffen under tvet. Mine bliver, resten tager du! Hurtigt, hurtigt!
Gitte, hvorfor er du så forbløffende nem at overtale til at aflevere din mand?
Det er sund fornuft. Er du ikke glad?
Jo, bestemt. Det er bare… jeg havde forestillet mig…
At jeg ville tude, skrige, slås, smide dig ud? Nej, søde. Hvorfor gøre livet surt for os begge? Her, den orange kop med løve på den fik Bent af barnebarnet til fødselsdag.
Så hiver jeg fotoalbummet ned fra hylden. Bladrer, piller alle billeder med Bent ud og ligger dem pænt i en pose.
Lykke kigger ind igen.
Det slår mig, jeg pressede måske lidt for meget på med at flytte Bent? Hvad hvis han ikke vil?
Han drømmer jo om dig, Lykke! Og nu bliver han din drømmemand. Kom, vi samler sammen, så vi ikke glemmer noget. Tag den pose, så tager jeg den anden. Ind i stuen med det!
Værktøj! styrter jeg ind i bryggerset. Værktøjskasse, boremaskine, bitssæt, en kasse med søm og skruer. Tror snart det var det. Sikken et slæb!
Gitte, jeg tror faktisk, at jeg måske har lidt fortravlet processen. Kan vi ikke lige høre Bent ad først?
Helt unødvendigt! I er begge enige. Ingen ballade. Jeg finder lige nogle flere poser, så får vi det hele pakket ned.
Vi pakker som lyn og torden, fire hænder, fart på hele vejen. Jeg farer ind og ud fra køkken til soveværelse og altan som en krage, der samler glimmer og juveler. USB-nøgler, skruenøgler, løbesko, lightere hele Bents verden havner i poser ved sofaen.
Pyh. Så er det vist det hele. Åh den nye laptop! En yndlingslegetøj, som nu altså hører til Lykkes empire.
Her, Lykke, i denne pose er der beskidte sokker og andet. Få det med, så der ikke er undskyldninger for at komme igen og hente strømper.
Nej, det kan jeg da ikke tage med.
Jo, tag det nu. Så holder I jo bryllupsrejse med vasketøj fra start. Skal jeg ringe efter taxa?
Det kan vi vel…
Vi skåler af med te og pandekager i køkkenet.
Jeg elsker ham, betror Lykke sig. Han er så god, sjov, betænksom, omsorgsfuld, opmærksom, intelligent, mild, gavmild, festlig Du ved…
Ja, siger jeg. Han er også doven, gnavpot, roder, ugidelig. Aldrig husket min fødselsdag, aldrig blomster til Kvindernes Kampdag. Karrig som få. Og pisker rundt og finder fejl og støv som sin mor, og gør sig selv hyggelig for alle andre end hjemme. Men det er sikkert min skyld, jeg har nok slidt på hans nerver. For dig kærlighed i fri dressur.
Han har da kaldt dig sin elskede?
Ja, i sjældne glimt. Mest når han ikke tænkte over det. Offentligt, jovial og blid hjemme som en gammelsur sofastol. Alt negativt raser han af på mig. For dig helt modsat, det lover jeg. Sådan er kærlighed.
Synes nu, du ser sød ud, tjekker Lykke mig. Jeg havde faktisk forestillet mig dig som kæmpe sur kælling.
Ja, sådan ser han mig! Man bliver slidt op gennem årene. Og det kan jeg godt forstå.
Og du er slet ikke ked af han går?
Ked af det, siger du? Jeg skraldgriner. Slet ikke! Snarere det modsatte. Jeg har tænkt mig at overleve det her tab, så fint jeg kan.
Gitte, skal vi ikke… skåle? For bekendtskabet.
Jo da, blinker jeg og henter flasken.
Skål! Lykke sipper og tørrer munden. Her er virkelig hyggeligt. Rent, smagfuldt, orden. Du er dygtig til at holde hjem, det kan jeg godt se. For mig er rengøring tortur.
Nogle gange tænker jeg også, det er spild af liv. Men jeg kan ikke holde rod og kaos ud. Madlavning dét elsker jeg faktisk. Og at synge.
Jeg har bemærket det.
Har du lyst til at synge sammen?
Nej, jeg synger kun i badet.
I godt humør sang Bent og jeg engang imellem duet.
Din datter… tager hun det pænt, hvis Bent flytter?
Nej, hun forguder sin far. Men livet er jo sådan her, ikke? Jeg forklarer hende det på et tidspunkt hun har jo selv et barn nu. Tre år, kan du tro! Nå, klar til taxa?
Øh, jeg tror faktisk ikke jeg har kontanter til taxaen.
Bare rolig, jeg klarer den. Bent har jo ikke ligefrem været en komplet fremmed.
Måske…
Ingen måske, Lykke. Livet er for kort til at udskyde vigtige beslutninger. Vent lidt, mobilen ringer. Hej Ben, ja, hej Lad os lige holde den gode tone, ikke? Hvad vil du sige? Ja, alt på listen er ordnet. Huslejen betalt, net og tv klar, sweateren hentet fra rens, sving med din søster i butikker Du vil ha biksemad til aften? Jamen, det bliver nok svært. Hvorfor? Fordi jeg gætter på, du får mad et andet sted i aften. Hvor? Det hører du snart Nej nej, ingen gåder. Jeg er skam ganske ved mine fulde fem. Synger stadig, spiser pandekager, drikker te. Ses, Ben, jeg har travlt. Intet at bekymre sig om. Alt godt.
Lykke tripper forvirret ude på trappen. Taxamanden, en lille supermand på fart, tager nu tredje tur med kufferter. Jeg smiler til hende:
Lykke, du har ret det vigtigste i livet er Lykken selv. Jeg ønsker dig og Bent al mulig lykke og forståelse. Pas på kærligheden! Her har du alt? Her er pengene til taxaen, resten er drikkepenge hvis du hjælper hende op med tingene. Og Lykke, her er min opskrift på netop de pandekager, du var så vild med. Giv dem et forsøg en søndag, Bent elsker god mad.
Og bare rolig. Alt bliver godt!
Og således, mine damer og herrer, begyndte jeg mit nye, glade, frie liv! Eks-manden prøvede selvfølgelig at vende tilbage, men jeg havde fået smag for frihed og den slår altså svensk sure sokker!
Hvordan det gik med Lykke og Bent? Aner det ikke. Det vigtigste er, at jeg selv blev lykkelig.
Døren ringer. Jeg åbner. Udenfor står en skønhed – en ung kvinde omkring de tredive med et glimt i øjet…
