Det hele begyndte med at teste min mands trofasthed.
Nå, hvad så? Begyndte virkelig alle at lægge an på dig? spurgte Freja nysgerrigt.
Man skulle jo finde ud af, hvem der skulle trækkes i håret, og hvem der bare skulle smides ud af lejligheden.
Freja stirrede på sin mand, ikke et øjeblik veg hendes blik, så han forstod alvoren. Svarene skulle være tilsvarende alvorlige.
Du har nogle sjove veninder! sagde Mikkel med et skævt grin Ville ikke ønske det for nogen!
Nå, hvorfor dog? undrede Freja sig.
Du burde få dem testet for rabies! foreslog Mikkel Jeg har aldrig hørt så mange tvetydige hentydninger i hele mit liv!
Du skulle tage dem med på en temabar eller hjælpe dem med at få styr på deres privatliv!
Mærkeligt, Freja så bekymret ud. De har da altid opført sig ordentligt.
Det er dine veninder, så det er dig, der må tage kampen. Mikkel satte begge hænder op. Jeg vil ikke blande mig i jeres kattehistorier!
Min egen pels er mig mere værd end jeres forhold!
Men der er ingen grund til at dele mig! Jeg har allerede lært at bruge kattebakken, valgt mit hjem, så lad mig nu være!
Mikkel, nu igen med dine syrede sammenligninger! Freja rystede på hovedet.
Bare sig til dine veninder, at de ikke skal finde på noget dumt! sagde Mikkel uden at smile. Jeg synes da det er smigrende, men de skal ikke tage det længere end det!
Så, hvad? Begyndte de alle at lægge an på dig? spurgte Freja igen.
Man skulle jo vide, hvem der skulle have revet håret af, og hvem der skulle sparkes ud.
Freja stirrede ham i øjnene for at vise, hvor vigtigt det var. Svarene skulle være tilsvarende vigtige.
Tja, Solveig var meget stille, sagde Mikkel eftertænksomt. Hun lo lidt og sagde, hun godt kunne bruge en mand hjemme til at sætte hylder op og rette stikkontakter.
Mmm, mumlede Freja bekræftende.
Men Signe, Mikkel rystede på hovedet Hun sagde, at hun har fået en ny madras, og før den bliver rigtig blød, er det umuligt at sove godt!
Hvad mener du? Freja forstod ikke.
Hun sagde det på sådan en måde, at mine ører begyndte at gløde! udbrød Mikkel Da de andre grinede, vidste jeg bare, at jeg havde forstået det rigtigt!
Ja, Signe har altid været speciel nikkede Freja Det er hendes stil! Hun arbejder jo i voksenbutik, det sætter sig på sproget.
Jeg ville blot have, at hun holdt mig udenfor den stil! Mikkel så irriteret ud.
Hvad med de andre? spurgte Freja Er det kun de to?
Hør nu her! Mikkel blev pludselig alvorlig Klara skal du ikke invitere igen! Eller kun når jeg ikke er hjemme!
Hun trykkede min knæskal som en vægtløfter! Jeg ved ikke, hvad hun ville vise, men jeg er ikke en håndvægt på 75 kilo. Det gjorde rent faktisk ondt!
Så, ville hun lægge an på dig, eller var det bare fysisk pres? spurgte Freja nervøst.
Jeg gider slet ikke undersøge det! Mikkel viftede med hænderne Hvis det er flirt, så nej tak!
Hvis det er fysisk pres, så gjorde det ondt, og det bryder jeg mig ikke om!
Og hvad med Lise? spurgte Freja.
Lise, sagde Mikkel langsomt hun mumlede et eller andet, men ingen reagerede. Jeg tror hun allerede var halvt på vej i drømmeland.
Så hvorfor er du så bekymret? grinede Freja Der skete jo ikke noget slemt!
Lad nu være med at berolige mig! Du er jo ikke upartisk! Jeg ved det! Ja, ja! Mikkel nikkede kraftigt Det er sådan det starter!
Så kommer der mere aktive handlinger! Så har I pigedrama! Og den, der lider, er altid manden! I bliver gode venner igen, men jeg vil ikke miste familien!
Du tænker da langt Freja smilede.
Min kære! Jeg elsker kun dig! Jeg vil ikke engang risikere at miste dig! Mikkel lagde hånden på brystet: Gå du til veninderne, så tager jeg opvasken!
Du nævnte ikke noget om Ellen, kom Freja i tanke om.
Mikkel blev stiv i kroppen.
“Det er næsten kedeligt,” tænkte Freja irriteret. “Det er Freudiansk slip!”
K-hm hostede Mikkel, og med en svag stemme: Din ene ordentlige veninde!
***
Tillid har altid været noget abstrakt. Ligesom alt, hvad der stammer fra det. Der er altid flere grunde til ikke at stole på nogen end til at gøre det, og man må kun satse på folks egne principper.
Man stoler, fordi man tror. Det er tåbeligt, men det er det, samfundet holder på.
Men som tiden går, svinder både troen og tilliden. Livet viser, at man kun kan stole på sig selv, og det endda med forbehold.
Freja havde altid stolet på sig selv. Hun lærte tidligt at indrømme sine fejl. Hun stræbte hele tiden efter at være den bedste udgave af sig selv. I teenageårene tænkte hun, at alle andre gjorde det samme.
Derfor tilgav hun venner og bekendte fejltagelser, fordi hun troede, det var ubevidst, og de ville rette op på det.
Men ungdommen er nu engang tiden, hvor bånd bliver knyttet.
Da Freja fik første glimt af sine illusioner, havde hun mange venner. Hun var allerede gift. Og mærkeligt nok, ret lykkelig.
At hun ikke kunne stole på alle, slog hende ud. Hun blev så ked af det, at hun fik feber.
Men Mikkel, hendes elskede mand, viste sig som den voksne.
Han spurgte ikke om grunde; han var bare der, hjalp og støttede. Da Freja delte sine tanker, sagde han til hende filosofisk:
Min egen, det er jo livet! Ikke specielt kønt, men verden er ikke kun smuk! Man skal bare være mere varsom. Men du har mig, du har familien. For dig, som for mig, er det vores lille ø med lykke og ro!
Mikkel overbeviste Freja, at der var et liv inden for familien og et liv udenfor. Udenfor kunne alt ske. Det vigtigste var roen i hjemmet, som de selv valgte.
Frejas liv blev delt op i før og efter åbenbaringen med manden. Det hele blev lidt mere prosaisk efter det.
Nej, Freja mistede ikke helt troen på folk, men den blinde tillid var væk. Hun var ikke så let tilgivende længere.
Men familie og nære venner, dem stolede hun stadig på, som hun plejede.
Det er jo de nærmeste mennesker! De kan da ikke svigte mig!
Der var ingen grund til at tvivle på det.
Årene gik…
Freja fødte to børn, opdragede og uddannede dem. Datteren blev gift, sønnen boede i en lejlighed med sin kæreste.
Nu hvor børnene var flyttet, mindede livet hende om tiden før børnene, hvor hun og Mikkel bare var til for hinanden og så vennerne.
Nu kunne hun nemt tage på ferie, besøge folk, og selv invitere gæster.
Arbejde var der stadig, men livet blev sjovere og friere. Ansvarsbyrden var lettet.
Det er utroligt, smilede Freja Over fyrre, men det føles som om vi er bare lidt over tyve!
Nej, nej! svarede Lise Det er Klara, der er sportspigen! Hun kan give alle et ryk, men jeg har ryggen, må du forstå!
Og knæene, føjede Solveig til med stram mund.
Og jeg skal sgu male mig, sukkede Ellen Tør ikke lade nogen se, at jeg har fået grå hår!
Ja! nikkede Signe Før kunne man bare stå op, vaske sig og gå. Nu kan man ikke gå ud uden makeup! På jobbet må jeg male ansigtet, ellers skræmmer jeg kunderne væk!
Ja, sagde Freja Men frihedsfornemmelsen! Ingen binder dig til hjemmet! Hele verden er åben, der er så meget vi ikke har set!
Åh, hvad skulle jeg se? Mikkel rynkede næsen.
Han var den eneste mand i denne blomstereng. Freja havde beholdt familien intakt.
Men som gammel bekendt, med masser af salt i bagagen, var han der altid. Og han hjalp til, dækkede bord og tog hånd om damerne.
Hvad har du set, så? spurgte Ellen.
Alt, hvad jeg har brug for, har jeg! At have mere end nødvendigt er dumt. Samme med oplevelser, Mikkel fortsatte som han plejede Hvordan kan du nyde én ting, hvis dit hoved er fuldt af det hele? Så finder du aldrig skønheden!
Åh, nu starter han, grinede Klara Bare tag ham på ordet!
Der var glæde, lettelse, latter. På skuldrene sad årtiers erfaring, tusindvis af folk, der satte splinter i sjælen. Hjernen arbejdede anderledes end tyve år siden. Og kritikken voksede.
Hel tilfældigt opdagede Freja, at Mikkel løj.
Mikkel hadede sit arbejde. Han kaldte det slavearbejde. Han gik kun derhen for pengenes skyld.
Han ville ikke skifte job, for lønnen var god. Men flere penge ville han ikke. Han sagde nej til overarbejde, weekender og rejser. Flygtede tidligt, hvis han kunne.
Men pludselig begyndte han at blive længere på jobbet, arbejde i weekenden, og tage på forretningsrejser. Han brummede som altid, men han tog af sted hver gang.
Det ville give mening, hvis de havde pengemangel, men det havde de ikke. Hans ekstra arbejde betød ikke mere penge hjemme.
Løgnen betød kun én ting, han havde fundet en anden.
Freja blev ikke mest såret af selve utroskaben, men af svigtet. Fra Mikkel havde hun ikke ventet det!
Tillid havde de talt om. Han havde selv sagt… Men så var han forberedt på nuværende svigt allerede dengang?
Naiviteten havde endnu ikke forladt Freja. Måske havde hun selv opfundet problemet. Eller vidste ikke om Mikkels dilemma. Måske sparede han penge til hende.
Under alle omstændigheder, hvis han havde fundet én, så måtte det være i den nærmeste kreds. Mikkel hadede nye bekendtskaber han holdt sig til gamle venner.
Hvem? Hvem havde vist interesse? spekulerede Freja.
Hun besluttede sig for at håndtere det anderledes. Hun indkaldte alle veninderne (uden Mikkel), og bad:
Piger, vi har været sammen så længe, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tro. Der er ingen mistanke, men jeg vil gerne vide det er han modtagelig? Hvis nogen lokker, går han så med eller forbliver tro?
Test det for alvor! grinede Signe Vi klarer det!
Veninderne sagde ikke nej. Da alle var samlet (inklusive Mikkel), så Freja, hvordan de prøvede at lokke ham, men han modstod demonstrativt.
Det viste kun én ting: han var blevet advaret! Ingen havde forudset sammenbruddet i køkkenet.
***
Så derfor blev det hende? spurgte Freja direkte.
At betragte en mand, drevet op i hjørnet, er som at se bølger af følelser i ansigtet, brølstemme og tankecirkler bag øjnene, mens han samler styrke til at overbevise.
Men det er livsfarligt. For argumenterne kan være for svage, eller for uoverbevisende.
Så risikerer han mindre civiliserede metoder og det er strafbart!
Freja ventede ikke, hverken på ord eller andet, men sagde roligt:
Gå. Jeg pakker dine ting, og skubber dem ud og Ellen må du tage med. Hun er ikke min veninde længere!
Vil du slet ikke høre hvorfor? spurgte han forvirret.
Hvad skulle det hjælpe? Freja trak på skuldrene Intet forsvar ændrer noget! Gå!
Da Mikkel og Ellen forsvandt ud af døren, regnede spørgsmålen ind hvad betyder det? Freja svarede ikke, men bad om at være alene.
Jeg skal tænke… Og pakke hans ting… for sidste gang…
Veninderne forstod, og sagde de ville komme, hvis hun kaldte.
Svigtet fra sin mand vendte op og ned på Frejas tanker. Som om de lyserøde briller var revet af, og nu så hun alt meget anderledes end før.
God start, men hvad så videre? spurgte hun sig selv.
Tilliden til venner og familie begyndte at vakle. Det måtte undersøges! Og det det skulle hun gøre snarest muligt.
Det hele begyndte med en test af min mands troskab
