Da min mor levede, tilbragte hun meget tid sammen med mig, mens min far var optaget af arbejdet, og da hun pludselig ikke var der mere, kunne min far stadig aldrig finde tid til mig. Han fandt hurtigt en ny kone og dermed også en ny mor til mig. Helle var en betagende smuk kvinde i tyverne, som hverken havde råd til egen lejlighed eller penge nok, og hun brød sig ærligt talt ikke om børnhun var jo næsten selv bare et barn.
Hun beordrede mig til at kalde hende tante foran hendes venner og bad mig lyve for fremmede, at vi var søstre. Jeg aner ikke, hvad hun fortalte min far om mig, men hans blik blev hårdt og koldt, og han ledte altid efter en undskyldning for at skælde mig ud. Han truede jævnligt med at sende mig ud på landet til min mormor. Det var ment som en straf, men han forstod aldrig, hvor meget jeg faktisk ønskede det.
Min mormor var den mest hjertevarme og vidunderlige kvinde. Jeg lærte alverdens sjove rim og historier af hende, og selv nu, hvor jeg er godt over tredive, fortæller jeg dem videre til mine egne børn. Hun elskede mig ubetinget og havde altid tid til migpræcis som min mor havde. Sommeren på landet med hende var bare det bedste, jeg vidste. Da jeg gik i femte klasse, bad jeg min mormor om at overtale min far til at lade mig flytte over til hende.
Hvordan vil du så komme i skole herfra? spurgte hun, lidt bekymret. Vi bliver nødt til at flytte dig over i landsbyskolen. Er du klar på det?
Jeg var villig til at gøre hvad som helst for ikke at bo hos Helle.
Sådan blev det. Min far overlod mig til min mormor uden videre og sendte bare penge til os, så vi havde til det nødvendige. Han og mormor røg ofte i heftige diskussioner over telefonen, hvor hun skældte ham ud for kun at tænke på sig selvhun advarede, at Helle en dag ville forlade ham, men det nægtede han at tro. Imens blev jeg voksen, tog en erhvervsuddannelse og vendte så flyttekassen mod København.
Jeg fik job, og det betød, jeg kunne tage min elskede mormor med ind til et dejligt lejebolig i byen. Hun var den første, der hørte om min kæreste og den eneste slægtning, der var tilstede til vores lille, intime bryllup. Hverken min far eller Helle kunne komme. De blev begge meget overraskede, da jeg ringede. Helle kunne slet ikke kende mig på stemmen, og min far ønskede mig bare tillykkehan havde travlt med sit.
Et eller andet sted bagerst i mit sind, har jeg altid vidst, at min far byttede mig ud for en ung kvinde. Dengang forstod jeg det ikke, men det gør jeg nu, og jeg bærer ikke nag. For jeg havde min mormor, som tog hele ansvaret for mig, da ingen andre gjorde dethun fyldte mig med kærlighed og omsorg, så jeg aldrig manglede noget.
Jeg håber af hele mit hjerte, at alle de børn, der vokser op i svære familier, har eller finder en som min mormor. Nogle gange er det langt bedre end at være i en familie, hvor ingen har brug for dig.
