Dagen før min fødselsdag gik jeg i gang med at forberede maden til festen. Jeg bad min mand, Henrik, om at skrælle grøntsager og snitte salater, mens jeg selv stod for at stege kødet og lave de andre retter. Jeg syntes virkelig, jeg havde kreeret et overdådigt og lækkert måltid, som sagtens kunne mætte hele min store familie. På selve fødselsdagen gik Henrik og jeg tidligt om morgenen ned til bageren på hjørnet for at hente en stor og vigtigst af alt frisk lagkage, som jeg vidste, mine børnebørn ville elske.
Først dukkede min søn, Mads, op med sin kone, Line, og deres lille dreng, derefter kom min ældste datter, Rikke, med hendes to børn. Til sidst kom min mellemste datter, Mille, sammen med sin mand og deres børn. Vi sad alle samlet omkring bordet, bestikene klirrede, og snakken gik lystigt. Der var nok mad til alle, og børnene spiste sig så mætte, at de kom til at sætte fedtede fingeraftryk på tapetet, mens de voksne fik pletter på dugen. Over teen lænede Rikke sig ind mod mig og sagde:
Du satte godt nok ikke meget på bordet, mor… Vi har spist, og hvad så nu?
Hendes ord ramte mig. Selvom det blev sagt med et grin, som de andre lo ad, blev jeg faktisk såret. Jeg plejer jo altid at pakke lidt mad med til børnene, men det er nu engang svært at lave overskud nok til så stor en flok. Jeg har små gryder og ovne og jeg kan ikke bruge hele min folkepension på én familiefest.
Henrik lagde roligt sin hånd på min skulder ude i køkkenet, da vi gik derud for at hente kagen. Så sagde han med et smil: Tag dig ikke af det, min pige maden smagte fantastisk, og de har bare fået lyst til mere. Du kunne jo dele dine opskrifter med dem, så kan de selv komme i gang, når de har tid. Og næste gang kan de tage noget med selv. Der er trods alt mange af dem og kun os to herhjemme.
Dagen endte med glade børn og latter, men Rikkes bemærkning gav mig noget at tænke over. Jeg lærte, at det er okay ikke altid at kunne alt, og at det er helt rimeligt at forvente, at familien hjælper til. Nogle gange er det vigtigste bare, at vi er sammen ikke hvor meget der er på bordet.
