På fabrikken blev jeg nærmest tvunget til at tage ferie. Året før havde jeg ikke taget noget fri, og i år havde jeg heller ikke lyst, men min mester insisterede. Alle på fabrikken tog billige ferier ved havet, og sådan fik jeg også tilbuddet. Min hustru virkede lidt fornærmet over, at vi ikke skulle rejse sammen, men hun ville heller ikke høre tale om ferie. Hun havde alt for travlt og et vigtigt arbejds-ærinde planlagt.
På et tidspunkt fik jeg fornemmelsen af, at hun nærmest var tilfreds med at sende mig alene af sted på ferie. Hun tog af sted først, og jeg skulle af sted et par dage efter. Men dagen inden min afrejse ændrede alting sig min gode ven og kollega nærmest tryglede mig, med tårer i øjnene, om vi kunne bytte billetter og ferieophold, så han kom til havet, og jeg til fjeldene. Det gjorde mig egentlig hverken til eller fra, men min ven havde sine grunde hans kone ville kun til havet, intet andet. Så jeg sagde ja til at bytte.
De første dage var helt vidunderlige. Der var utroligt smukt og fredeligt, buffeten bugnede, der var filmaftener, og man kunne komme med på udflugter. Jeg meldte mig til en tur, hvor man kom med bjergbanen op for at nyde udsigten. Da jeg stod der og ventede på turen på toppen, genkendte jeg pludselig en latter. Jeg vendte mig om og der stod min kone, skjult bag solbriller og kasket. Ved siden af hende stod en mand, de grinede, og han prøvede at kysse hende på kinden.
Først troede jeg, jeg måtte tage fejl, men jo længere jeg lyttede, jo mere gik det op for mig, at min kone ikke var på tjenesterejse. Hun var på ferie med sin elsker.
Jeg tog hjem uden skandale, kom tilbage en dag efter min kone, og stillede hende direkte spørgsmålet: hvor havde hun været? Jeg gav hende muligheden for at sige sandheden. Hun løj påstod hun havde været til konferencer i en fremmed by. Men et sløret billede, jeg havde taget, var nok til, at hun tav.
Senere viste hun ingen skyldfølelse, blev snarere vred på mig og bebrejdede mig min løgn om havet.
Det var nok skæbnen, at jeg endte netop der, hvor jeg kunne tage hende i utroskab. Ellers var jeg sikkert fortsat mit liv med hende, aldrig mistænkt noget, og troet at vores ægteskab var, som det skulle være.
