Det er bare så meget lettere at leve og arbejde, når man ikke er helt alene. Da min kone og min datter var hos mig, forsvandt trætheden efter en lang arbejdsdag som dug for solen, når vi sad rundt middagsbordet sammen. Nu hvor min kone ikke er her mere, og min datter har sit eget liv, føler jeg mig slidt og konstant småsyg. Kroppen værker, det er svært at komme ud af sengen, og folk på arbejde begynder at foreslå, at jeg bør gå på pension. Det skræmmer mig. Hvis jeg stopper nu, vil min pension være lille, og jeg vil ikke have råd til at sætte sommerhuset ordentligt i stand eller bare leve komfortabelt. Jeg tør slet ikke tænke på at tage på ferie eller købe nye møbler det eneste jeg virkelig ønsker, er at få gjort sommerhuset færdigt.
For at være sikker på, at jeg kunne tage den beslutning, snakkede jeg med min datter om, at jeg overvejede at gå på pension. Hun blev omgående glad det var som om det var den bedste nyhed, hun havde fået i ugevis.
Far, endelig! Du har knoklet hele livet, nu fortjener du bare at tage den lidt med ro. Du kan bo mere i sommerhuset, og hvis du vil tilbringe vinteren der, så kan vi mig og Mads købe en god brændeovn og komme forbi lidt ofttere.
Men hvad med pengene? Med pensionen har jeg ikke råd til byggematerialer…
Du skal ikke tænke på det. Mads og jeg har gode jobs, vi skal nok hjælpe dig. Du behøver ikke bekymre dig om noget, vi hjælper med medicin og mad. Du kan trygt sige stop.
Det var egentlig det, jeg havde håbet på. Jeg byggede jo ikke sommerhuset for mig selv, men for mine børn og eventuelle børnebørn, og mad og medicin det kunne jeg nok klare.
I et par måneder gik jeg og nød den søde naivitet og godt humør, uden at ane, at min svigersøn Mads faktisk gik og var lidt sur over, at jeg havde sagt op. Han var ikke meget for at bruge penge på familien, og så begyndte min datter at bede om kontanter til mig eller give mig sit kort. Mads sagde ikke noget men til min fødselsdag fik jeg det hele at vide. Han sagde, at forældre ikke skal være til besvær for deres børn, og at det var frækt af mig at bede dem om penge to gange om måneden, selvom jeg aldrig selv havde bedt om noget.
Det var virkelig hårdt at høre. Min datter prøvede at trøste mig og mente, at Mads bare havde haft problemer på jobbet, men jeg kunne mærke, han mente det. Og han har jo ret han har også familie og forældre, han skal hjælpe…
På den ene side synes jeg, jeg fortjener at blive hjulpet af min datter, men hvis det betyder, hun ikke er lykkelig, så bør jeg måske tage arbejde igen, indtil sommerhuset står færdigt. Så har jeg råd til det hele selv, og mens renoveringen står på, må jeg selv finde pengene.
