I mere end femten år har jeg arbejdet på fabrikken sammen med en mand ved navn Mikkel Petersen. Vi er ikke tætte venner, men på arbejdet får man jo ofte delt så mange historier og hemmeligheder, at jeg efterhånden ved meget om ham. Jeg ved fx, at han har opdraget sin søn alene, efter hans kone forlod ham, da drengen var knap fem år gammel. Siden har Mikkel været både far og mor.
Han har aldrig været striks; hans håb var, at sønnen en dag blev så dygtig, at han slap for at slide i detailbranchen og i stedet fik sig et godt kontorjob. Igennem årene har jeg med jævne mellemrum hørt, at sønnen virkelig klarede sig godt især i matematik og naturvidenskab, og at Mikkel arbejdede dobbeltvagter for at spare op til universitetsstudierne bare for det tilfælde, at drengen ikke fik en gratis plads på Københavns Universitet.
Men så, få måneder før studenten, ændrer den unge mand fuldstændig kurs. I stedet for at søge ind på universitetet, fortæller han nu sin far, at han efter gymnasiet vil aftjene værnepligt i forsvaret. Det viser sig, at hans kæreste, som vistnok hedder Frida og kommer fra en temmelig blakket familie, mener, at enhver ordentlig mand bør tage sin tørn i uniform, og gerne så hurtigt som muligt. Sønnen slæber hende så med hjem for at præsentere hende nærmest lidt pralende over hendes udseende.
Selv om Mikkel ikke siger meget, ender det med, at Frida får lov at flytte ind. Først slår hun sig ned på sofaen i stuen, og kort tid efter har hun overtalt drengen til at lade hende sove hos ham på værelset. Derfra begynder hun ganske konsekvent at manipulere ham. Pludseligidt lyder hendes forslag, at de penge Mikkel møjsommeligt har sparet op til sønnens uddannelse, i stedet skal bruges på at sende Frida på Sygeplejerskeuddannelsen. Hun har altid drømt om at blive sygeplejerske, men hendes karakterer var ikke nok til at komme ind på en offentlig skole.
Mikkel er egentlig ikke tryg ved idéen, men han giver efter. Derfor får Frida pengene, mens sønnen tager afsted til kasernen. Håbet er, at tingene vil rette sig op over tid. Så snart pengene er overdraget, og sønnen er rejst, begynder Frida dog at påvirke Mikkel mere direkte. Hun taler om, at de burde ombytte deres lejlighed til to små etværelses, så det unge par har et sted at bo, når sønnen kommer hjem fra militæret.
Det er jo helt ufatteligt at hun tør bringe sådan et forslag på banen, når hun ankom uden en krone på lommen. Mikkel er bestemt ikke dum, han regner hurtigt ud, at Frida ikke spiller med åbne kort. Men kender jeg situationen ret, så vil han nok give efter, når sønnen kommer tilbage og bakker hende op.
Det er virkelig synd for Mikkel. Han har kun den ene søn, og nu ser det ud til, at han bliver snydt, bare fordi drengen uheldigvis er blevet håbløst forelsket.
