Jeg er din mands kone. Jeg skal flytte ind hos dig! erklærede en ung yndig kvinde, som Galina aldrig havde set før.
Denne morgen vågnede Gitte Sørensen alt for tidligt. Først havde hun mareridt og vågnede flere gange badet i sved, og bagefter vækkede blæsten, der hylede rundt om lejligheden hende fuldstændigt. Det var koldt i lejligheden og udenfor var det også bidende koldt. Gitte kiggede ud ad vinduet og ryste indvendigt. Godt det var lørdag, og hun ikke skulle bevæge sig ud i det danske vintervejr. Hun slentrede ud i køkkenet, tændte elkedlen og trissede rundt i sin lune fleecefrakke, mens hun lavede sig en let morgenmad. Rutinemæssigt ringede hun til Rigshospitalet igen, men den slags samtaler havde hun efterhånden vænnet sig til ingen opmuntrende nyheder i dag heller.
Det var anden uge, hendes mand Finn lå i koma. Efter uheldet på de glatte fortovstegl var han endt på intensiv, og lægerne havde svært ved at love noget. Gitte forsøgte virkelig at tænke positivt, men det blev sværere og sværere for hver dag.
Mens hun sad i køkkenet og drak sin te med citronmelisse, stirrede ud gennem ruden på Københavns vintergråhed, kunne hun ikke finde på én eneste ting at distrahere sig med.
Da Finns gode ven Henning ringede, blev Gitte faktisk lidt lettet. Ellers var hun ikke vild med mandens arrogante bemærkninger hun vidste godt, han ikke brød sig om hende men i dag følte hun næsten, at hun trængte til det. Hun fortalte ham om sin frygt for at miste Finn, men Henning var helt sikker på, det nok skulle gå. Hun troede ham mærkeligt nok, og følte sig straks lidt lettere til mode.
Gitte besluttede sig for at gå i krig med den grundige rengøring, så hun kunne holde tankerne væk hun forestillede sig Finns hjemkomst til et hjem med nye gardiner og et hvidt skinnende køkken. Hun havde aldrig været typen, hvor rod fik lov at leve længe, men i dag skulle det hele bare stråle.
Dagen gik hurtigere, end man kunne sige “frikadeller”. Da hun endelig var færdig, var hun så tilfreds, at hun næsten blev hyggelig med sig selv. Hun tog et langt bad, og begyndte så at gøre klar til at gå tidligt i seng for i morgen ville hun tage hen til hospitalet, få en snak med lægen, og finde ud af, hvad de egentlig lavede for at få Finn tilbage, hvilke undersøgelser de lavede, og hvor længe han skulle ligge der.
Men knap havde hun pakket under dynen, før ringeklokken kimede. Panikken kom listende, hjertet hamrede. Hvem kunne det dog være? Gitte gik hurtigt ud og åbnede.
På dørtrinnet stod en høj, ung kvinde med perfekt pagehår og kindben, der kunne konkurrere med Molo og hun lignede Gitte selv for 20 år siden, kun yngre og mere vovet.
Kan jeg snakke med Finn? spurgte kvinden, og hendes stemme lød, som om hun var vant til at være chef for det hele.
Undskyld, hvem er du? spurgte Gitte.
Jeg er din mands kone. Jeg flytter ind nu. Så kan du lige kalde på Finn, tak!
Nå, så du er kone? Ved du ikke, hvor din mand er henne? Gitte var slet ikke sikker på, om det her var en joke, forkert adresse eller bare ren galskab. I Danmark sker der jo hvad som helst efter julefrokosterne.
Træk dig lige sagde den unge kvinde og maste sig ind forbi Gitte. Hun gik igennem stuen, råbte: “Finn, hvor er du? Fiiiiiiiiinn, kom nuuuu!”
Hvad tror du, du laver? Gitte slog i bordet, nu ret overbevist om, at det måtte være en tricktyv hun havde trods alt set Riget nok gange til at vide, hvordan det foregår. Hun spærrede straks vejen til soveværelset og sagde iskoldt: Ud herfra! Nu!
Hører du ikke, hvad jeg siger? Jeg sagde jo, jeg skulle bo her. Finn tog hen til dig sidste uge for at snakke om skilsmissen. Han lovede, at du snart var ude, og så kunne jeg flytte ind. Men nu svarer han ikke sin mobil, så her er jeg! Jeg går ingen steder, før Finn selv siger det. Hvor har du ham?
Finn er der ikke, og han kommer ikke tilbage lige foreløbig! Hvis ikke du skrider frivilligt, må jeg ringe til politiet, Gitte kæmpede for at holde sig i skindet.
Åh, skal jeg ryste i bukserne? Kom bare! Skal jeg finde et nummer til dig, eller har du selv?
Gitte begyndte at finde sin mobil. Imens fortsatte gæsten ufortrødent:
Lejligheden er jo Finns? Du er jo ikke engang på lejekontrakten, så politiet kan ikke hjælpe dig. Vi står lige her begge to, begge koner, du en “eks-kon” men kun med et stempel i bogen, jeg er den nye, og mit stempel kommer snart!
Hun sparkede Støvlerne af, smed en pels af, som straks afslørede hun havde en bedre tøjkund end Gitte, og så spurgte hun overlegent:
Hvilket værelse skal jeg tage? Eller vælger jeg bare selv?
Gitte satte sig tavs på sofaen, med en dum knude i halsen. Finns “kone” slæbte tingene ud af skabet og proklamerede: Jeg har ingen tid at spilde, jeg har valgt værelse, skal tidligt til crossfit i morgen!
Gitte rystede på hovedet, fuldstændig lammet. Hun vidste, at havde hun bare haft lidt mere mod, var den unge dame røget ud hurtigt, men noget holdt hende tilbage. Hun greb kun telefonen, da den fremmede lukkede døren til badeværelset.
Henning, jeg vil ikke forstyrre, men det her slår alt Gitte fortalte hele historien i telefonen Hvad gør jeg?
Smid hende ud, hvis du kan. Skal jeg komme, Gitte? Jeg kan hurtigt smide hende på gaden, hvis hun ikke forstår andet!
Ej, det duer sgu ikke, Henning sådan en type kan hurtigt beskylde os for overfald. Kan politiet slet ikke hjælpe?
Altså, hun har desværre ret. Hvordan vil du bevise, det er din lejlighed, hvis ikke Finn er der? Skulle hun påstå, at DU er indbrudstyven, står du skidt. Politiet tager sig ikke sådan af det kun retten kan gøre noget. Vi havde faktisk en nabo, hvis hjemmehjælper nægtede at flytte efter min oldemor døde. Politiet gjorde nada. Ved, du siger bare til, hvis du vil have mig til at fjerne hende.
Nej, Henning, jeg vil ikke have dig blandet ind i det. Og ved du noget om, om Finn ville skilles?
Nej, svarede han. Men hvis det bliver for meget, siger du bare til.
Gitte takkede ham og lagde på. Den unge dame kom ud fra badet og gik direkte til Gittes køkken, åbnede køleskabet, fandt ost og smør.
Nej stop, Gitte snuppede tingene fra hende nu skal du holde op med at opføre dig som dronning af København her. Hold dig i dit værelse. Når Finn kommer hjem, er du langt væk!
Vi får se, hvem der bliver smidt ud, svarede kvinden og smilede. I øvrigt, jeg hedder Malene, hvis det har interesse.
Det rager mig en papand, sagde Gitte og holdt sig for øjnene.
Malene forsvandt, men vendte straks tilbage med en iPad.
Hvis du ikke tror mig, så se videoen her. Det er fra min fødselsdag.
Med tungt hjerte så Gitte, hvordan Finn hendes Finn omfavnede Malene og sagde, hun havde gjort ham lykkelig, mens han gav hende pelsen, der nu hang i Gittes entre.
Ud med dig, mumlede Gitte og smækkede døren.
Hun kunne ikke sove resten af natten. Hun sad i køkkenet i mørket, græd og gennemlevede minderne. Hun og Finn havde været lykkelige de havde ingen børn, men de kedede sig aldrig. Begge havde gode jobs, ingen bekymringer. De boede i Finns lejlighed, og Gitte lejede sin egen ud som supplement. Hvordan havde hun overset, at Finn begyndte at kigge væk? Måske var Malene ikke engang den første. Gitte havde altid troet, at familie var for livet hun var blevet opdraget sådan af sin farmor: man arbejder sammen gennem alt, støtter, og giver slip på det, man kan tilgive men aldrig kaster familien væk over ingenting.
Hun kom i tanker om Henning. Sidst de havde talt, var til hendes og Finns bryllup, hvor han med et gigantisk bundt hvide krysantemum, som Gitte egentlig hadede, sagde: “Hele mit liv vil jeg fortryde, at det ikke var mig, Finn fandt først.” Så forsvandt han igen, men hun fik et mærkeligt bånd til ham, hun slet ikke følte som med Finn. Hvis hun nu ikke havde været så principfast, havde hun måske løbet væk fra alt, da hun mærkede, hvad Henning vækkede i hende. Men nej, hun holdt fast i sine principper.
Efter brylluppet så hun kun Henning få gange stadig lige intens , men han flyttede til Jylland. I efteråret var han pludselig tilbage single, havde købt hus i Lyngby, og da Finn inviterede Gitte med til grill hos Henning, fandt hun på undskyldninger. Hun måtte ikke engang tænke på en anden mand. Men Finn havde sine eventyr, åbenbart.
Pludselig ringede det på døren. Klokken var pludselig morgen. Gitte ville åbne, men Malene fór ud:
Det er til mig, det er bare morgenmad fra Wolt!
Hun hentede takeaway og begyndte at dække op. Gitte ville have skubbet hende ud med stolen, men magtede det bare ikke.
Så ringede hospitalet. Finn var vågnet af komaen! Gitte glemte alt om både Malene og Finns utroskab og begyndte straks at græde.
Hvordan har han det? Ja, jeg kommer straks! Skal jeg tage noget med? Okay.
Hvem var det? spurgte Malene, som om hun var Gittes bedste veninde.
Skulle du ikke til crossfit? Skynd dig, for jeg skal afsted.
Jeg holder dig ikke tilbage. Aflever dine nøgler, så er vi cool.
Og skal jeg lige give dig koden til min netbank?! Gitte kunne ikke holde sig længere.
Det behøver du ikke, Finn har givet mig sit Dankort, svarede Malene overlegent.
Gitte diskuterede ikke mere. Hun ville bare overbevise sig selv om, at Finn havde det godt Kysue-historien var udsat indtil videre. Hun nåede lige at sætte overvågningskameraer til, inden hun smuttede ud ad døren.
På hospitalet blev hun kun lukket ind til lægen Finn sov endnu, men lægen sagde, at det værste var overstået, men Finn ville have brug for omsorg længe endnu.
Vi mangler personale, sagde lægen. Så en pårørende bør være her, eller I hyrer en privat hjælper.
Jeg hyrer en, sagde Gitte.
Da hun kom hjem, så hun på videoerne: Malene opførte sig allerede som hersker i huset, men rode gjorde hun faktisk ikke.
Hør, sagde Gitte så uden omsvøb, hvorfor Finn? Han er gammel nok til at være din far og I får ikke børn sammen.
Vi elsker hinanden, sagde Malene uden at blinke.
Så det mener du? Er du klar på at tage alt livet med? Også hårde tider?
Ja! Bare slip ham fri det dræber ham at gå rundt om den varme grød i årevis.
Nå, men nu var det jo dig, der påstod, du var “kone”. Finn har brug for pleje. Hospitalet forventer da, du tager dig af ham!
Malene blev gusten.
Er det nu for evigt så? Skal jeg passe en grøntsag?
Slap nu af, han bliver rask igen. Men du er jo konen, nu er det din tur! Tag ind på hospitalet i morgen jeg har betalt for enkeltstue til jer begge! Når Finn står på benene, kan vi tale mere.
Malene rankede ryggen.
Selvfølgelig. Tøffe forlader man ikke i nød, svarede hun. Det “Tøffe” gav Gitte kvalme.
Næste morgen gjorde Malene sig i stand, som skulle hun til Miss Danmark, ikke vagt på hospitalet. Gitte kunne stadig ikke fatte, at det hele var virkeligt.
Da Henning ringede, overvejede hun at lade være med at tage den ikke fordi hun ikke ville snakke, men fordi hendes principper måske endelig havde lidt skibbrud. Men hun svarede.
Hej Gitte! Er der nyt? Hvordan har Finn det? Fedt! Kan man besøge ham?
Ikke endnu.
Har du fået Malene sendt ud?
Det hele er okay nu, Henning. Jeg haster skal på arbejde.
Fint, siger til, hvis du får brug for mig.
På arbejdet indså Gitte, at et hvil var tiltrængt. Hun søgte om orlov, og mens hun forlod kontoret, tog hun sig god tid, indåndede kulden og følte lidt mindre stress. Så ringede telefonen. Det var Finn.
Gitte, jeg ved, du ved det hele nu, Finn lød som en skoledreng, der skal til at indrømme, han har stjålet en cykel. Jeg ville bare sige undskyld…
Du behøver ikke forklare, Finn. Lad nu den “kone” om at trøste dig, Gitte lagde tryk på “kone”.
Malene er ude at hente vand, sagde Finn. Men lad være med at kalde hende min kone.
Farvel, Finn, sagde Gitte og lagde på. Nå, Gitte Sørensen, nu er du ene og alene i dine fyrrere goddag, selvstændige liv!
Nu var hun slet ikke i humør til kaffe. Hun ville pakke og flytte hjem i sin egen lejlighed, men der boede jo lejere de næste tre måneder. Så skulle hun mellemlande på et værelse et sted.
Hun var knap begyndt at pakke, før det bankede voldsomt på døren. Der stod Malene, mere rasende end en havmåge over resterne af en rødspætte:
Hvorfor sagde du ikke, at han aldrig bliver menneske igen? Skulle jeg gøre gratis arbejde for dig? Jeg skrider skide være med Finn!
Hvad? Det sagde ingen!
Lægen sagde det og jeg er ikke hans babysitter!
Gitte forstod ingenting. Måske havde Malene bare misforstået det hele eller også kunne hun ikke klare modgang. Tja det i medgang og modgang gælder vist ikke for alle.
Gitte tog til hospitalet, og dér kunne overlægen ikke lade være med at grine.
Var det denne her unge pige, der skræmte dig? Undskyld, men jeg kunne ikke lade være. Hun sagde hun var Finns hustru og så dramatiserede jeg nok lidt men du var den, der blev tilbage.
Så bliver jeg her! lettede Gitte.
Hun blev der, hjalp Finn, og efter små tre uger var han hjemme igen. Henning kom forbi, men Gitte undgik at være i samme rum hun var bange for at give efter for de følelser, hun altid havde undertrykt.
Men en dag overhørte hun Finn og Henning:
Hvordan kunne du såre hende? sagde Henning. Du havde en kone mange ville give alt for! Jeg var gift kender forskellen. Min eks så TV-serier og lavede aldrig mad. Kravene var skyhøje, og jeg kunne ikke levere. Men Gitte? Hun er noget specielt!
Ville du kunne klare samme kedelige hverdag hele tiden?
Man kan altid krydre suppen, Finn!
Gitte listede væk. To uger senere, sent om aftenen, ringede det på døren. Finn åbnede. Udenfor stod Malene.
Finn, jeg hørte, du er frisk nok til at arbejde, så nu er jeg her! Er du klar på at blive far? Jeg har tænkt jeg er gravid!
Det kan ikke passe, sagde Finn lamslået, jeg kan ikke få børn.
Nå, men det kan du så, Malene smilede triumferende. Så er det hende den gamle, der fejler!
Gitte har været her altid, og jeg vil have, du taler ordentligt om hende. Jeg får det undersøgt i morgen og hvis det ikke er sandt, er du ude!
Tror du, jeg lyver? Det er til at teste, Finn! svarede Malene fornærmet.
Finn fandt Gitte siddende inde i stuen.
Gitte, hun kan sove her i nat i morgen finder vi ud af sandheden!
Ud af mit værelse jeg skal sove! sagde Gitte.
Hun græd sig i søvn. Om morgenen pakkede hun alt og forlod huset, kørte mod det nærmeste hotel.
På vej ud fra lejligheden løb hun ind i Henning.
Jeg nåede det! sagde han lettet. Jeg kunne ikke holde ud, du var alene. Kom med ud til mig, Gitte bare indtil du får fodfæste igen.
Gitte nikkede tavs og slap taskerne.
Henning holdt, hvad han lovede blandede sig ikke, lod hende være. Da Gitte efterhånden slappede af, indrømmede Henning, at han havde været vild med hende siden deres bryllup, og at han kun flyttede væk, fordi han ikke kunne holde det ud.
…Et år senere. Gitte var så spændt, at hun dansede rundt i huset, indtil Henning vågnede. Med et skævt smil rakte hun ham en graviditetstest med to blå streger. Det tog ham et øjeblik, før han løftede hende op og svingede hende rundt det var den største lykke, hun havde kendt. Men så ringede telefonen.
Jeg tager den hurtigt, sagde hun.
Hej, det er Finn… Hvordan har du det?
Strålende! svarede Gitte.
Jeg har ledt efter dig. Din lejlighed er stadig udlejet, du har sagt op på arbejde… Hvor er du?
Jeg lever et nyt liv!
Jeg har det hårdt, Gitte Malene gik fra mig. Her står jeg med min søn alene. Måske skal vi starte forfra, for gamle dages skyld? Vi var jo lykkelige sammen?
Jeg er lykkelig nu, Finn. Sådan virkelig lykkelig. Jeg sender dig nummeret på en god dagplejer. Farvel!
Hvem var det? spurgte Henning, da Gitte kom tilbage til morgenmaden.
Bare et spøgelse fra fortiden, grinede hun, men han ringer ikke igen Det var bare fortiden, der ringede en sidste gang, sagde Gitte og kyssede Henning på kinden. Hun så ud ad vinduet, hvor morgensolen fik rimfrosten til at glimte. Fremtiden venter lige her, hvis du stadig vil have mig.
Henning trak hende tættere på sig. Det har jeg altid villet, Gitte.
De sad længe ved morgenbordet, mens håbet voksede sammen med lyset udenfor og alt det, der var gået itu, langsomt endelig blev til noget nyt.
