Author: Loïc Ashcroft
Tag din møgunge og se at hun ikke fryser. I kan overvintre i kollektivboligen, snerrede min kone, da
En dag i landsbyen Hvad nu hvis han ikke kommer hjem igen? sagde Marie Feldstedt og så bedende på mig
Te, der altid nåede at blive kold Min te blev altid kold, hver gang hun dukkede op. Jeg nåede kun lige
Datterens lykke At finde en ægtemand til lille Freja var nærmest en umulig opgave. For længst var det jo tid!
Forladt af deres børn finder de et hus dybt inde i klippen og det, de opdager, vender op og ned på alt
Det bedste hold Konge Egil Vinding Tredje! proklamerede den tørre, gamle mand stolt og glattede sine
Døren til bankboksen gled i bag ham. Tung. Uigenkaldelig. Her kommer folk ikke bare ind og ud.
Mor, jeg er kommet. Opkaldet ramte Daniel, mens han sad i bilen på motorvejen ind mod København lige
Nytårsnat uden mor Karen, jeg altså, mor ringede igen. Mads stod i døråbningen til køkkenet og gned uroligt
Ismanden havde glemt den lille pige allerede næste dag. Men hun glemte ham aldrig. Det var en af de varme
