Datterens lykke
At finde en ægtemand til lille Freja var nærmest en umulig opgave. For længst var det jo tid! Hendes biologiske ur havde fuld fart på, viserne snurrede, tallene stod skævt, og lydene fra uret mindede om hendes mors jammer, hver gang samtalen faldt på emnet.
Freja, forstår du ikke, jeg ønsker børnebørn! Jeg drømmer om, at huset bliver fyldt med liv, at der bliver rift om badeværelset, alle kogepladerne i brug, fordi du laver grød til børnene, spejlæg til din mand, mens jeg brygger kaffe… Det er dén slags, der giver livet mening! sagde Gitte, tog brillerne af, så moderligt på sin datter.
Mor! Skal jeg nu bare gribe den første, jeg møder, kun fordi du vil have kø? Jeg orker ikke det der og hvor skulle jeg overhovedet møde nogen? Jeg arbejder til klokken syv, og det er som at køre i hamsterhjul. I bussen snakker jeg ikke med nogen, og jeg går hverken i biografen eller andre steder. Stop nu, mor, find på noget andet at lave! vrissede Freja, mens hun rykkede rundt på de små kopper, lagde osten lidt, mærkede på tekanden som nu var blevet kold.
Var det for meget forlangt at nyde deres morgenmad i fred, bare én gang? Uden mammas evindelige snak, uden datterens forsvarstaler, som alligevel ikke gjorde nogen forskel. Bare én gang?
Nej…
Ind i køkkenet kom den gamle bedstefar, Viggo, som Gitte for nylig havde flyttet ind hos sig fra sit hus i Odsherred, efter han var blevet alene.
Viggo sad for det meste i stilhed med sine bekymringer, slubrede langsomt sin te ved vinduet, nynnede gamle melodier, gik fra stue til stue uden noget mål.
Det er svært, Gitte-pige, at vænne sig til at bo her. Det går ikke. Kør mig hjem igen! brokkede han sig tit, men Gitte var fast.
Det er bedst, du er her, far, jeg kan holde øje med dig. Jeg kan ikke køre til Odsherred frem og tilbage hele tiden og hvad hvis der sker noget? Nej, du bliver hos os, ellers bliver jeg helt urolig! sagde hun og tog cigaretterne fra ham. De er skadelige, det sagde lægen! Jeg skal på arbejde nu, far.
Så gik hun. Og Viggo, efter at have vinket farvel til Freja og Gitte, satte sig ved vinduet, trak vejret dybt og blev stille igen…
Gitte havde ingen mand, så hun havde ikke noget barn at opdrage kun Freja og sin far.
Flere gange havde Freja forsøgt at flytte hjemmefra og bo for sig selv, men så skete der altid noget enten blev mor syg, eller også gik noget i stykker, og så måtte hun hjem igen.
Men de led ingen nød, for Gittes eksmand havde efterladt dem en rummelig treværelses lejlighed i Valby han smuttede pænt med kufferten og lod det hele stå til sin familie.
Efter at have indset, at hun ikke kunne stole på Freja i forhold til at give hende børnebørn, besluttede Gitte sig for at tage sagen i egen hånd.
Men far, helt ærligt! begyndte hun en dag Der findes stadig professionelle såkaldte venindemæglere, jeg opsøger en, får anbefalet en god kandidat Så klarer vi resten!
Viggo, der sad og lavede krydsord, blev helt mundlam.
Gitte, hvad er det, du roder med? Det lyder som om, du opdrætter kvæg, ikke passer på din datters liv. Hvilke mæglerdamer, hvad snakker du om? Lad nu Freja selv bestemme, jeg beder dig! Har du virkelig ikke andet at tage dig til? Hvis du mangler noget at bestille hvad med at komme ud og hjælpe naboen med at samle kartofler? Så orker du ikke mere snak bagefter. Kommer du med?
Far! Freja er dit eneste barnebarn. Er det fuldstændigt lige meget, hvordan det går hende i livet? Synes du virkelig? Gitte var tæt på at begynde at græde, Viggo gav hende et glas vand i stedet.
Hun tømte det hurtigt og begyndte igen:
Skal familiens navn ende med os? Snart fylder Freja fyrre…
Om ti år, rettede Viggo.
Ja, ja, men stadig! Se nu bare, alle andre får børnebørn, og vi… Gid jeg kunne gå ned til bageren uden at få spørgsmål. Hende Gitte bag disken har solgt brød til Freja hele livet, hun spørger altid, hvornår der kommer bryllup. Jeg plejer bare at vifte det væk
Så sig, det ikke rager hende! afbrød Viggo. Hvorfor skal bagerkonen blande sig?
Han skubbede kurven med wienerbrød væk og vendte sig om.
Spis, far! Du elsker de snegle. Gitte har ret, vi skal da gøre en indsats! sagde Gitte og tog en bid selv, mens hun overvejede, hvor sådan venindemæglere findes i København…
Linda fra kantinen på Gittes arbejde havde foreslået, hun skulle tage hen til Nete Rubi.
Du skal til Nete, Gitte. Hun har styr på den slags! sagde Linda med overbevisning.
Er hun professionel? spurgte Gitte, der kun stolede på folk med uddannelse og bekræftede kompetencer tandlæger skulle helst være overlæger, lærere konservatorieuddannede, VVSere have bevis på det hele.
Så en amatørsvinger-pige fungerede ikke det krævede ekspertise!
Jooo, hun har da ikke papir på det, men hun har masser af erfaring, og så har hun arbejdet i sundhedsvæsenet og kan vurdere helbredet. Det er vigtigt!
Godt, så får vi ikke en eller anden stakkel, min Freja skal tage sig af, noterede Gitte adressen, spiste sin frokost og gik videre.
Smager kompotten ikke godt, fru Gitte? råbte servitricen Maja bag hende, da hun næsten ramte hende med glasset.
Ikke i dag, Maja jeg har vigtigere ting for, svarede Gitte.
Nete Rubi åbnede døren og betragtede Gitte lidt mistænksomt, næsten lettere beruset, syntes Gitte.
Jeg hedder Gitte Madsen, vi havde en aftale, husker du det?
Selvfølgelig. I har varen, vi har køberen, svarede Nete, rettede på sin ternede slåbrok og bød Gitte ind i en typisk københavnerstue med rød velourdug på rundt bord, slidte kanter og masser af nipsting. Ikke én reol med mapper, hun havde ventet sig, bare et ganske almindeligt hjem.
Hvor kan jeg se kandidaterne? indledte Gitte, klar til forhandlinger.
Sæt dig, så taler vi.
Nete spurgte ind til Freja: hvor hun havde læst, hvad hun laver, hvad hun går i, hvor hun handler helt ned til strømper og undertøj hvad arbejder hun med, og hvad laver hun i fritiden, har hun kolonihave, elsker hun at læse, kan hun lide musik?
Hun er faktisk fantastisk til klaver, går tit i DR Koncerthuset vi har dog ikke længere klaver, det måtte sælges ved skilsmissen… indrømmede Gitte.
Hvordan kan man dog sælge et klaver? Er I fattige? spurgte Nete kritisk.
Nej! Men min eksmand gav os lejligheden, jeg ville bare kompensere… Vi solgte lidt ud. Men Freja spiller stadig, hun har ikke glemt det!
Nå, men hvad med Freja selv vil hun giftes? borede Nete videre.
Det… ved jeg ikke. Jeg tror, hun er bange for at ende alene.
Hele situationen gjorde dem begge rørte, papirsservietterne kom frem, men Nete tog sig sammen:
Vi må ikke lade vores slægt stoppe her vi skal have børnebørn og gøre vores børn glade! Aftale?
Aftale… mumlede Gitte og sukkede efter te og et lunt sjal.
Nå, nu skal I bare høre om kandidat Christian, chef. Blød, betænksom, en sand mester udi marmelade. Skal jeg hente et glas?
Lidt senere sad de to kvinder, spiste hjemmegjort marmelade, nød teen og smågrinede, da Nete begyndte at synge en gammel dansk vise om barnefødder, en dovn solbeskinnet kat og en ung mand på vej.
Gitte kiggede spørgende ville det mon lykkes denne gang?
Jeg siger bare, de tal er urealistiske! Vi slider allerede, vores folk kan ikke holde til mere, protesterede Freja overfor sin chef, mens hun så ham direkte i øjnene.
Vi skal nå planerne, Freja, slut! Ingen diskussion. Chefen rejste sig op.
Så får du måske masser af opsigelser til månedens udgang også min! sagde Freja og marcherede ud af kontoret. Der var så meget at nå: købe kager hos Lagkagehuset til mor, hente støvler fra skomageren, og så farmors piller.
Freja rodede i tasken opskriften på medicinen var der heldigvis.
Hov, hvor skal du tidligt hen, Freja? Der stod naturligvis chefen, Christian.
Jeg har aftalt med dig, Christian. Jeg skal i apoteket! Freja afleverede sit adgangskort til vagten og gik.
Men husk, møde i morgen tidlig! råbte han efter hende.
Der var kø overalt den dag apoteket, bussen og Lagkagehuset men Freja fik de rigtige kager og kom ud igen.
Hej igen! sagde Christian pludselig bag hende.
Hvad laver du her? Har du ikke noget arbejde, Christian?! spurgte hun.
Jeg skulle også lige noget min mor bad mig ordne hendes vens tv, og nu ville jeg også lige have fat i kager.
Men ekspedienten gav dem stadig til Freja han måtte nøjes med dem med blåbær.
Al den kage, ikke sundt! Og du påstår, du skal på apoteket… Christian holdt døren for hende men hun ville ikke snakke mere.
Freja gik hjem, hvor hendes mor i en time havde prøvet at få sin far i præsentable bukser og skjorte.
Hvorfor, Gitte? Jeg har det da fint! Mumlede Viggo, obsest med sit krydsord.
Far, please! Vi får gæster det gør da et bedre indtryk, ikke? bad Gitte.
Jeg er ikke på markedet længere find dig i det! Hvor er skakspillet egentlig?
Spørg ikke… sukkede Gitte og gik ud i køkkenet.
Freja kom hjem, fandt sin mor, sin far och ankom dernæst i køkkenet med medicinen.
Træt, mit arbejdshjul? sagde Viggo. Gitte! Freja har købt de kager, du elsker!
Men Gitte befaler stadig og hiver sin datter med i køkkenet for at hjælpe til.
Så kom der endelig en gæst Christian. Viggo åbnede døren med en vis stolthed.
Velkommen! Jeg hedder Viggo, hvem er du? hilste han.
Gitte kom frem, smilende.
Hvor er det dejligt, du kunne komme! Freja, tag nu kassen, lad ham ikke stå der.
Godaften, Frk. Madsen, smilte Christian.
Freja nikkede, lidt forlegen.
Kender I hinanden? Gitte så overrasket rundt. Så… tvet? Eller…?
Vi arbejder sammen, og tvet ja, det handler om at hjælpe mors veninde, Christian lagde de resterende kager på bordet.
Det blev lidt presset, der blev smågnavet, mens Christian og Viggo gik i gang med at fikse tvet i farmorens rum.
Imens ringede Gitte til Nete.
Hvad er det for noget? De kender hinanden og nu er de uvenner. Det var ikke meningen! Hende dit match passer ikke, du sagde ikke, han var din søn! Det gider jeg ikke høre mere om! Nej, lad nu bare være…
Freja stod stille.
Mor, jeg vil ikke presses ind i ægteskab, bare fordi du længes efter børnebørn. Jeg vil ikke have, det går for mig som for dig og far: I gik fra hinanden og solgte mit klaver… Jeg forstår godt, hvorfor du forsøger, men lad mig selv bestemme.
Gitte prøvede at svare, men Freja gik ind i stuen, satte sig ned og tog for sig af maden.
Gitte observerede hende stille i flere minutter.
Så lød dørtelefonen.
Godaften! Er det dig, Freja? Hvorfor gør du min Christian så nervøs? ind trådte Nete, nu i rollen som bekymret mor. Jeg ville aldrig have blandet ham ind, hvis jeg havde vidst, det var dig!
Hvad snakker du om? Du skulle hjælpe, ikke blande familie ind! rasede Gitte.
Det var Linda, der overtalte mig! røg det ud af Nete.
De skændtes lidt, men endte med at give Linda i kantinen skylden for sammenføringen.
Christian dukkede op, vinkede til Freja.
Skal vi gå en lille tur? Din far holder styr på mødrene…
De gik ud. To mødre stod og så efter deres børn gennem vinduet og sukkede om det var lettelse eller resignation, var ikke til at sige.
Skal vi spise nu, eller hvad? brummede Viggo og skar sig en skive steg.
Du har ret, Viggo, vi mente det jo bare godt, sagde Nete.
Hvad med det der klaver? spurgte Christian, da de gik gennem Søndermarken.
Mødre vil bare have os gift. Min hun sender mig til oldgamle bekendte, så sætter hun mig sammen med en datter eller niece. Én gang var det en 70-årig lærer, jeg blev sat op med…
Hvorfor gør du det så?
Jeg reparerer deres ting så slipper jeg. Men kærester for livet kan man jo ikke fikse.
Har du fundet den? Spurgte Freja drillende.
Ja… for to år siden. Men hun vil ikke høre om ægteskab.
Nå, fri kærlighed praktisk!
Nej, jeg vil have familie men ikke for enhver pris. Og heller ikke på grund af nogle mødre.
Christian gik forrest, og pludselig standsede Freja.
En engelsk bulldog kom ud fra Torveport, stillede sig og brummede.
Jeg er bange for hunde, mumlede Freja.
Også mig, svarede Christian, hvislede lidt, og hunden gik væk.
Freja åndede lettet op bagefter.
Du reddede mig, tak, sagde hun lavmælt.
Det kalder jeg en heltegerning så er du vel nødt til at sige ja, hvis jeg frier, grinede Christian og rakte hende en Matadormix.
Freja rødmede, men tog en.
Da de kom hjem igen, sad forældrene og snakkede stille sammen, Viggo underholdt med historier, og fadet med de gode flødeskumskager var halvtømt.
Skal du have lidt kylling, Freja? spurgte Gitte.
Christian, bli nu, sagde Nete.
Skal vi ikke bare sætte os og spise og lade skæbnen passe sit? brummede Viggo og knappede skjorten ordentligt. Man skal jo se ordentlig ud, selv til familiesammenkomster…
De halve år senere blev Freja og Christian gift. Skænderierne på jobbet var nu bare sjov hjemme nød de familiehygge og lagde syltetøj til vinteren, tog på skiferie i Norge.
Gitte og Nete blev veninder, gik på Glyptoteket og i teateret sammen, ofte med Viggo, som forkælede damerne med is og sejlture i havnen. Talen faldt af og til på børnebørn, men Viggo satte dem altid på plads.
Og Linda fra kantinen mente stadig, at det var hendes fortjeneste, at lykken indtraf.
Måske havde hun lidt ret måske er kærlighed en blanding af held, en god portion intriger af ens veninder og lidt held fra oven. Men vigtigst af alt man skal lykke lade børnene tage ansvar for eget liv. Det er først, når vi slipper, at de kan vokse.
Livet har det med at finde sin egen vej og nogle gange skal man bare lade skæbnen klare det.
