Uncategorized
Kære dagbog, Jeg har altid haft en fornemmelse af, at jeg ikke hørte til. Allerede som lille dreng i
Birgit, du har da vel ikke mistet eller solgt mine øreringe? For jeg kan forvente alt muligt af dig!
Manden kom ind i døren og sagde med en rolig stemme, at de havde fået et barn. Parret, som stod ved vinduet
Min nabo ringede til politiet på mine børn, fordi børn bør ikke råbe udenfor så jeg gik i kamp med hende
**Dagbog, 14. april** Jeg gik ud i den lille bageri på Nørrebro for at købe et brød det var alt, jeg
Mette stod længe med telefonen i hånden. Moderens stemme lød i ørerne fugtig, desperat, som regn, der
I den lavere sidevogn i en sovevogn på InterCity-toget sad den helt unge pige, stille og tavs, og stirrede
Mette løsrev omhyggeligt knuden, mens den lille sko vibrerede i hendes hænder. Snørebåndene var nye og
Otte år med løgn Den dag begyndte præcis som alle andre. Jeg stod i entréen og pakkede min taske, nøglerne
Tag nu tilbage til din landsby! sagde den irriterede mand uden at vende sig om. Mortens stemme var rolig







