Langfredag sad vi og gnaskede rugbrød ved spisebordet, da min mand, Anders, begyndte at fabulere om at bygge vores eget hus. Jeg kunne straks mærke, at han var klar til at flytte ud fra svigerforældrenes matrikel tankerne kørte rundt som cyklister på Rådhuspladsen. Var det nu, vi skulle tage springet?
Julen havde været en sand katastrofe, med så meget drama at Anders truede med skilsmisse midt under risalamanden. Hele flokken var samlet til julefrokost, og selvfølgelig skulle han bringe husprojektet op igen. Han var træt af at bo under min mors og svigermors tag. Lige der blev min hemmelighed afsløret noget jeg havde gemt på så længe, at selv min kat, Misse, ville have sladret før mig.
Jeg voksede op med min mor, Birgitte, og min mormor, Ingrid, uden en far i nærheden. De boede i en lille toværelses på Østerbro, men flyttede senere hver for sig, kun med en minimal stigning i huslejen nærmest kun nok til en ekstra pakke leverpostej. Imens tog jeg til København for at studere. En af lejlighederne blev testamenteret til mig; min mor mente, jeg skulle have mit eget sted. Jeg lejede den ud og brugte indtægten til at betale for min uddannelse på universitetet.
Efter brylluppet flyttede vi ind hos Anders forældre i Hellerup. Jeg fortsatte med at udleje min lejlighed og satte pengene ind på min konto i Danske Bank Anders anede intet, jeg ville jo overraske ham senere. Da han fortalte sine forældre om husplanerne, tilbød de at støtte os økonomisk, men kun hvis min mor også smed nogle kroner i puljen.
Jeg burde nok have givet min mor de opsparede penge, så det lignede, hun havde sparet dem op, men i stedet valgte jeg at fortælle hende alt om pengene og lejligheden. Bagefter indså jeg, at timingen var lige så dårlig som en regnvejrsdag på Roskilde Festival. Svigermor sagde straks, at jeg burde have boet i min egen lejlighed fra starten, ikke hos dem.
Lejligheden var en uvurderlig gave fra min familie, især fordi Anders og jeg havde knoklet for at kunne købe den. Alligevel blev han såret over, at jeg havde skjult, at jeg ejede den. Han sagde, at han aldrig kunne stole på mig igen. Efter et skænderi pakkede jeg mine ting og tog til Aarhus, alene og med økonomiske bekymringer.
Jeg fatter ikke, hvorfor du ville gøre det mod mig. Vi skulle jo dele både hjem og penge det er da det, man gør i Danmark. Jeg nægter at tigge eller ydmyge mig for min mand eller hans forældre. Min mor er bekymret og tror, det hele er hendes skyld at sandheden burde være kommet frem med det samme, i det mindste til min mand, hvis ikke til hans forældre. Hvad kan man egentlig sige om det nu?
