Jeg har været gift i et år: Min mand overbeviste mig før brylluppet om, at hans mor havde svoret ikke at blande sig i vores familie. Jeg mødte min svigermor første gang på rådhuset, og alt virkede fint i starten. Vi bor til leje lige ved siden af hans forældre, og selvom hun holder sit løfte overfor os, bagtaler hun mig overfor nabolaget som en dårlig husmor – fordi jeg stiller snavset service i vasken, koger kød på “forkert” måde, og endda giver min hund råt kød. Min mand tager det ikke alvorligt, men nu undgår han mig på gaden, og hans mor mener jeg mangler respekt – bare fordi jeg ikke lever efter hendes regler. Nu skal vi snart bo hos hans forældre, og jeg overvejer at flytte hjem til mine forældre i stedet. Min mand kan følge med, hvis han vil – ellers må han blive hos sine egne forældre!

Jeg har været gift i et år nu. Før brylluppet overbeviste min mand mig ellers om, at hans mor havde lovet ikke at blande sig i vores liv. Sjovt nok mødte jeg først min svigermor nede på rådhuset, da vi skulle giftes.

Det hele startede egentlig meget fint. Svigermor holdt sit løfte altså, mere eller mindre. Min mand og jeg bor i en lejlighed, men den ligger lige ved siden af hans forældres. Så hun har ikke rigtigt forstyrret mig med sine klager. Men det viser sig, at hun i stedet har snakket løs med hele opgangen om, hvor sløset en husmor jeg er: jeg lader beskidt service stå i vasken; jeg koger kød i vandet uden at skifte det ud først; og sådan fortsætter det ellers bare. Men det sjoveste var, at hun syntes, det var helt galt, at jeg gav min hund råt kød og ikke kogt.

I det hele taget synes hun, at jeg gør alting forkert. Alt det der fik jeg at vide af vores nabo, Rikke. Jeg klagede lidt over det hele til min mand, Mads, og han grinede bare og sagde, jeg skulle lade være med at tage det så tungt. Men han må have nævnt det for sin mor, for nu går hun nærmest over på den anden side af vejen, hvis hun ser mig. Jeg spurgte ham, hvorfor jeg ikke kunne gøre hans mor tilfreds. Han sagde, hun syntes jeg manglede respekt for hende. Men hvordan det?

Det handler vist bare om, at jeg ikke har adopteret hendes måde at gøre tingene på. Hvorfor skulle jeg opgive min måde at gøre tingene på for hendes? Hun sagde, det skulle jeg, fordi vi jo ikke bor i vores eget hjem. Så spurgte Mads hende:

Og hvem ejer så hjemmet, vi bor i?

Senere sagde Mads til mig:

Hvis vi boede hos dine forældre, ville din mor bestemme i køkkenet. Hvis vi boede hos mine forældre, så var det min mor, der stod for det hele. Men nu bor vi for os selv så er det dine regler, der gælder!

Det er derfor jeg elsker Mads han forstår at se tingene klart og sætte det hele lidt i perspektiv.

Men ved du hvad? Om ikke så længe bliver vi nok nødt til at flytte ind hos hans forældre et stykke tid. Jeg tror ikke rigtigt, jeg passer ind der. Så jeg har faktisk tænkt mig at tage hjem til mine egne forældre i stedet. Så kan Mads jo komme og bo sammen med mig, hvis han har lyst og hvis ikke, kan han jo bare blive hjemme hos sine egne forældre.