Jeg blev rugemor to gange: Nu har mine børn og jeg alt, hvad vi behøver for at leve et godt liv
Min første datter fødte jeg allerede som attenårig. Efter en nem fødsel gik det op for mig, at det slet ikke var så skræmmende, som jeg havde troet. På det tidspunkt var surrogati allerede temmelig udbredt i Danmark, og jeg begyndte for alvor at overveje mulighederne
Min familie var ikke særligt velhavende. Mine forældre havde svært ved at forsørge mig og mine tre søstre. Jeg blev gift som syttenårig, og sammen med min mand og vores lille datter klarede vi os kun med nød og næppe. Vi havde hverken penge til eget hjem eller råd til særligt meget, så vi måtte få det bedste ud af situationen. Det var dér, jeg begyndte at tænke på rugemoderskab. Min mand var ikke glad for ideen, uanset hvor meget jeg forsøgte at overbevise ham for mig virkede det bare som den mest oplagte måde at løse vores økonomiske problemer på.
Kort tid efter fik vi endnu et barn. Vores situation blev kun mere presset, og til sidst forlod min mand os, fordi han ikke længere kunne klare presset. Pludselig stod jeg alene med to små børn. Heldigvis kunne min mor og mine søstre hjælpe de passede pigerne, mens jeg var på arbejde. Alligevel var økonomien stadig stram. Derfor tog jeg nu min gamle idé op igen tanken om at blive rugemor.
Jeg tog til København, hvor jeg kontaktede et bureau, der formidlede rugemødre. Det blev til flere forsøg med æg-indsættelser, men uden held. Det sidste forsøg endte med en spontan abort.
Jeg rejste hjem og var klar til at opgive det hele. Men et halvt år senere faldt jeg over en annonce på nettet: Et bureau tilbød gode vilkår for både rugemor og børn. Jeg ringede dem op det kunne jo ikke skade at prøve én sidste gang. Hvis det gik, ville det være dejligt. Gik det ikke, måtte det være skæbnen.
Denne gang lykkedes det. Vi boede i et år med mine piger i en lækker ny lejlighed i et moderne byggeri. Forældrene til barnet, jeg bar, var meget generøse: Vi fik lækker mad, børnene fik legetøj, og de betalte for vores ture i Tivoli og til zoologisk have. Ni måneder senere fødte jeg en sund og smuk lille dreng.
Derefter vendte vi tilbage til vores hjemby. Beløbet for rugemoderskabet rakte til at købe en god toværelses lejlighed i vores kvarter, og vi havde penge til at forkæle os selv det næste år uden bekymringer.
To år efter var jeg rugemor igen, denne gang for en kinesisk familie.
Nu bor jeg og mine døtre i et stort hus. Pigerne mangler intet. Nogle vil måske dømme mig, men jeg synes ikke, der er noget forkert i at sikre min familie de bedste muligheder selv hvis vejen dertil er lidt utraditionel.
