Hej, Natashja, det er din eksmand! Kan du hjælpe mig? – Hej, Vital! Hvad går det ud på? Hvad skal jeg hjælpe dig med? Er det penge, du mangler? – Nej, ikke penge. Det er hjælp jeg har brug for. Jeg har brug for, at du spiller min kone. Ikke min ekskone, men min rigtige kone. Bare for én aften. – Hvorfor dog det? Hvad sker der, Vital? – Jeg er begyndt at se en pige, troede det bare skulle være sjovt, men hun er blevet helt vild med mig og vil have mig til at fri. Jeg har jo ikke lyst til at blive gift igen! Vi har været skilt i et halvt år, og jeg troede, jeg var fri og kunne nyde livet – men nu hænger hun på! – Åh, Vital, din charmør! Det lagde jeg ellers aldrig mærke til, da vi var gift… Var vores ægteskab så slemt? – Natashja, det var jo faktisk dig, der ville skilles! Du sagde, vi var forskellige, og at kærligheden var væk. Og at du aldrig ville have børn. Liza, hende nye, drømmer om et barn med mig. – Jamen, vær da glad – hun elsker dig, vil ha’ børn… det er da ikke småting! – Nej, hun er ikke den rigtige for mig. Men for hende er jeg hendes drømmemand. Hun er naiv, en fantasipige, og jeg har aldrig lovet hende noget. Hun opfører sig allerede som om vi er gift. – Så hvad er det egentlig, du vil have mig til? Hvorfor skulle jeg pludselig dukke op? – Du skal bare sige, du har været væk fra København med arbejdet, men nu er du hjemme igen. Være lidt overrasket, men sige, at du stadig elsker mig og ikke kan leve uden mig. Så må hun jo trække sig tilbage… – Du drømmer altså, Vital! Og du vil trække mig med ned i din forestilling?! Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Bare fordi vi blev skilt som voksne mennesker, kan du ikke bare bruge mig, som du lyster! – Kom nu, Natashja, vær sød – hjælp din klodsede eksmand. Så tager jeg dig med ud at fiske! Du elsker jo en stille tur ved vandet med fiskestang – og bagefter laver vi grill, som i de gode gamle dage… – Din snyder, du ved lige, hvordan du skal lokke mig! Okay så, eksmand, jeg hjælper dig. – Natashja, har du en mand nu? Altså… – Det kommer ikke dig ved, men nej, der er ingen for tiden. Jeg har ikke mødt den rigtige endnu. Planlægger at købe ejerlejlighed – man kan jo ikke blive ved med at bo til leje. – Hvis du nu havde boet med mig, havde du ingen bekymringer haft – egen bolig, penge, ferie… – Det er ikke det, der er lykken, Vital! Nå, hvornår skal jeg spille din kone? – Kan du på fredag? Tag lige nogle småting med, så det ser ud som om du bor her. Jeg kan give dig nøglen på forhånd. Jeg siger bare til Liza, at hun kan vente på mig, fordi jeg er forsinket på arbejde – og så er du der, i gang med at lave min yndlingspasta: carbonara. Så laver vi lige et show – og bagefter kan du tage hjem. – Okay, du har overtalt mig. Hvorfor er jeg så godmodig… Natashja blev nysgerrig efter at møde Liza. Hun kunne mærke et stik af jalousi. Vital havde aldrig set på andre end hende. Han havde forkælet hende, hendes veninder var misundelige: Godt udseende, klog, aldrig ked af det, arvet lejlighed på Østerbro, senere fik han egen virksomhed. Men med tiden blev hun rastløs. Hun ønskede noget nyt og spændende. Så bad hun om skilsmisse. Vital blev ked af det, men accepterede. For han elskede hende og ville ikke, hun skulle lide. Veninderne forstod ikke noget. Hvem smider sådan en mand væk? Hun ville bare gå sine egne veje. Skilsmissen gik hurtigt. Hun fandt en hyggelig lejlighed, havde bilen med fra ægteskabet – en gave fra ham. Hun troede, livet ville åbne sig, men mænd stod ikke ligefrem i kø. En sagde ligefrem, at hun bare var en helt almindelig kvinde… Nu havde Vital Liza… Det sved. Hvor hurtigt han havde glemt hende… Nå, men nu skulle hun møde denne pige, så kunne hun få ro. Fredag efter arbejde pakkede hun en weekendtaske og tog til eksmandens lejlighed for at “spille kone”. Hun hang tøj op, spredte sine cremer og parfumer, lavede lidt hverdagsrod, som de plejede at have det, begyndte på carbonaraen. Døren gik. Showet kunne begynde… – Hej! Nå, jeg troede det var Vital, der stod og lavede mad allerede… – Ind kom en høj, smuk pige med mørkt hår og grønne øjne, figur som Helena Christensen. “Hold da op, Vital har fundet sig en smuk pige!” tænkte Natashja. – Vital? Undskyld, hvem er du? – Jeg er hans kæreste… Hvem er du? – Jeg er hans kone! Den rigtige, med vielsesattest! – Hvad? Han sagde jo, han var single! – Nåja, konen har været på arbejde i Jylland – og han var hurtig til at finde plads i kalenderen! Sikke et chok, hva’? – Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker ham jo, – Liza fik tårer i øjnene. – Det ved jeg ikke… Men for din egen skyld, gå hjem. – Jeg troede på ham. Ville føde ham en søn, giftes, rejse sammen… Også med på fisketure! – Nu må du undskylde, men der bliver ingen flere detaljer! – Du må tro, jeg kan nok selv ordne det her. Find dig en ordentlig fyr. – Nej, jeg giver ikke op! Hvad nu, hvis han elsker mig mere end dig? Så kan vi blive gift, få børn, tage på fisketure og besøge min familie på Fyn. Når han kommer hjem nu, må vi jo finde ud af det! Liza satte sig på en køkkenstol og begyndte at vise billeder: “Her er vi i teateret, her hjemme hos mig, alt var godt indtil nu…” Natashja mærkede, hvordan jalousien begyndte at ulme. Det havde ikke strejfet hende før, at Vital kunne være glad med en anden. Uden hende. Og med sådan en skønhed! Hun følte sig som en grå mus ved siden af. På fisketur – det er jo deres ting! Hun kunne også give ham børn… Og gøre ham til verdens lykkeligste! Pludselig følte Natashja sig fuld af kærligheden til sin eksmand. Først nu gik det op for hende, hvad hun havde mistet – hvordan han havde elsket og forkælet hende, og at hun nu var alene. Og så stod pigerne i kø til ham… Det skulle ikke ske! – Så, min pige, skrub ud af vores hjem, før jeg flår håret af dig! Ud med dig, det er min mand, forstået? Hun fik skubbet Liza ud af døren og lukkede den bag hende. Hvad sker der? Hvor kom de følelser fra? Her var det – jalousiens kraft! Ingen skulle tage Vital fra hende! *** – Nå, Vital, hun er godt nok en løvinde, du har dig der! Jeg gjorde som du sagde – hun troede på det! Ikke dårligt for en, der læser på teaterskolen! – Tak, Liza, du har reddet mig! Tror du, hun blev jaloux? Eller spillede hun bare, som jeg bad hende? – Nej, hun blev virkelig vred! Jeg kan mærke det, jeg er trods alt kvinde – hun elsker dig, selv om hun ikke selv vidste det. Jalousi siger meget. Min plan virkede – nu kan du få hende igen. – Tak! Hils Dimitri. Hvornår skal I giftes? – Til efteråret, så skal vi til min familie på Fyn. – Held og lykke til jer! Nu vil jeg bygge min lykke op på ny… Vital kom ind i lejligheden. Natashja dækkede bord i en flot kjole. – Hvordan gik det? – Helt perfekt! JEG smed hende ud! Nu skal hun nok holde sig væk. Men du… elsker du hende virkelig ikke? Hun er jo fantastisk smuk! – Nej, jeg kan ikke glemme dig… – Virkelig? Elsker du mig stadig? – hun blev glad. – Ja. Jeg har aldrig holdt op. – Ved du hvad, jeg indså først nu, hvor meget du betyder for mig. Jeg giver dig ikke fra mig mere! Jeg vil have både en søn og en datter med dig, Vital! Gift dig med mig! Vital smilede. Så virkede planen! Åh, kvinder, hvad gør man ikke for kærligheden… Giv et like og skriv en kommentar – hvad tænker du om det her?

Hallo, Mette, hej! Kan du hjælpe din eksmand?

Hej, Rasmus! Hvad mener du med hjælpe? Skal du låne penge, eller hvad?

Nej, ikke penge. Det er en tjeneste. Jeg har brug for, at du spiller min kone. Ikke ekskone, men min rigtige, bare for en aften.

Hvorfor dog? Hvad er det nu, du har rodet dig ud i, Rasmus?

Jeg har mødt en pige, troede vi bare hyggede os, men nu er hun blevet helt vild med mig og vil have, jeg skal gifte mig med hende. Det har jeg jo ikke lyst til. Vi har kun været skilt i et halvt år, og jeg tænkte, nu er jeg fri og kan leve livet, men hun slipper ikke taget

Ej, din charmør, Rasmus! Det havde jeg ikke regnet med. Var vores ægteskab så slemt?

Mette, det var altså dig, der ville skilles. Du sagde, vi var for forskellige, at kærligheden var væk, og at vi ikke skulle gøre hinanden ulykkelige. Og du ville jo ikke have børn. Men Eva hun drømmer kun om at give mig en søn.

Nu må du da være glad! Hun elsker dig og vil have børn med dig det betyder jo meget.

Nej, hun er ikke min type. Men jeg er tydeligvis hendes drømmemand. Naiv pige. Alt for romantisk. Jeg har aldrig lovet hende noget. Hun kommer og går, som om det er hendes lejlighed. Laver mad, rydder op hun ser sig allerede som min hustru.

Og hvad skal jeg så? Hvordan passer jeg lige ind?

Du skal sige, at du har været bortrejst med arbejdet, men nu er du hjemme igen. Og du elsker mig så meget, at du aldrig slipper mig at du aldrig kan leve uden mig. Hun bliver sikkert ked af det og græder, men du må stå fast og sige: Det er min mand, punktum! Hun har ikke andet valg end at gå, og så får jeg fred.

Hvor er du fantasifuld! Det er altså utroligt, at du kan finde på sådan noget og vil trække mig med ind i det! Hvorfor skal jeg gøre det? Bare fordi vi skiltes på god fod, giver det dig ikke lov til at bruge mig sådan.

Mette, vær nu en engel og hjælp din stakkels eksmand! Hvis du gør det, så tager jeg dig med på fisketur. Du elsker jo at sidde der ved fjorden med en stang. Og bagefter kan vi grille pølser, ligesom i gamle dage

Din snu fætter, du ved godt, hvordan du skal lokke mig! Okay da, eksmand, jeg hjælper dig!

Mette, har du egentlig én nu? Altså mand, mener jeg

Ikke for at det skal interessere dig, men nej. Jeg har ikke mødt en ordentlig fyr endnu. Jeg vil gerne købe min egen lejlighed, men det er svært kan jo ikke bo til leje hele livet.

Hvis du havde boet med mig, havde du aldrig haft problemer lejlighed, penge, og vi tog på ferie hele tiden

Det er ikke lykken, Rasmus! Nå, hvornår skal jeg spille kone?

Kan du fredag? Tag lige nogle personlige ting med, så det ligner, du bor der. Sig, jeg har pakket dine ting væk, så Eva ikke opdager noget.

Jeg giver hende nøglen til lejligheden og siger, hun skal vente på mig, fordi jeg arbejder sent. Når hun kommer ind, er du allerede i gang med at lave pasta min yndlingscarbonara Lad os sige klokken seks. Så kommer jeg hjem, og vi spiller scenen, og så kan du tage hjem bagefter.

Nå, du har overbevist mig. Hvorfor er jeg egentlig så god af mig

Mette var alligevel nysgerrig efter at se Eva. Hun kunne ikke nægte, at der boblede et lille stik af jalousi i sig. Rasmus havde aldrig set på andre end hende, han havde båret hende på hænder og havde vel egentlig aldrig svigtet hende men hun blev træt af hverdagen med ham, trængte til noget nyt og spændende. De havde kendt hinanden siden gymnasiet, og han forgudede hende.

Det havde klædt hendes selvtillid, og veninderne misundte hende. Flot, klog, ikke fattig forældrene havde givet ham en lejlighed. Senere startede han sin egen virksomhed.

Efter gymnasiet rejste Mette til København for at studere og glemte ham lidt. Men han glemte ikke hende. Han kom på besøg, de gik ud, spiste på caféer og kørte til stranden.

Før hun fik set sig om, var de gift, og de skændtes næsten aldrig der var ikke rigtig noget at skændes om. Men så blev det hele for ensformigt.

Hun bad om skilsmisse. Rasmus var ked af det, men sagde ja for han elskede hende og ønskede ikke, at hun skulle være ulykkelig hos ham.

Ingen forstod hendes valg. Hvem forlader sådan en mand? De sagde, hun havde mistet forstanden hun kastede lykken væk.

Men det gjorde hende bare mere stædig. Hun ville vise, at hun havde ret til sit eget valg.

Det gik hurtigt. Mette flyttede i lejlighed til leje heldigvis rakte lønnen. Hun beholdt bilen, som Rasmus havde købt til hende han insisterede, det skulle være en gave.

Hun troede, livet skulle til at tage fart. Men nej. Ingen beundrere i kø. Én sagde endda, at hun bare var helt almindelig, ikke spor særlig.

Det var hun ikke vant til hendes eksmand havde jo altid set hende som den smukkeste kvinde i verden.

Og nu var der Eva Det gjorde alligevel lidt ondt. Han havde hurtigt glemt hende Nå, hun måtte bare se denne Eva med egne øjne og få ro i sindet.

Om fredagen, efter arbejde, pakkede Mette sin taske og tog hen til eksmanden for at spille hustru.

Hun hængte tøj i skabet, stillede cremer, parfumeflasker og småting frem og lavede det rod, hun altid havde haft. I køleskabet fandt hun indkøbene og gik i gang med at lave pasta.

Døren lød. Nu begyndte forestillingen

Hej! Jeg troede, det var Rasmus, du står og laver mad?

Ind i køkkenet kom en høj, meget smuk pige med langt sort hår og grønne øjne. Selv Claudia Schiffer ville være misundelig.

Sikke en skønhed, han har fanget sig! tænkte Mette, og hjertet sank en smule.

Rasmus?! Undskyld, hvem er du?

Jeg er hans kæreste Og hvem er du?

Jeg er hans kone! Lovformeligt!

Hvad? Han sagde, at han er single!

Ja, fordi hans kone var sendt ud på job i en måned så fløj han ud, så snart han kunne Sikken overraskelse! Det kommer af at tage hjem uden at sige til! Han havde slet ikke regnet med at se mig.

Hvad skal jeg nu gøre? Jeg elsker ham så højt, Eva var på grådens rand og tog en serviet.

Det ved jeg ikke, du må hjem igen

Jeg havde tillid til ham. Jeg ville føde ham en søn. Og giftes. Rasmus er et fund, så omsorgsfuld, generøs og som mand nå, du forstår

Nu må du stoppe med detaljerne, unge dame! Jeg tror på, at du ikke vidste det. Men nu gør du. Der er ingen grund til at græde her. Lad mig ordne ham. Du skal nok finde en ordentlig mand og få et godt liv.

Nej. Jeg giver ikke op så let. Måske elsker han mig mere end dig? Så kan vi blive gift, få børn, tage på fisketure, til havet, og besøge mine forældre i Grækenland. Når han kommer, får vi svar!

Eva satte sig på køkkenstolen, krydsede benene, fandt sin mobil og begyndte at vise billeder.

Her er vi i teatret, her er vi i bjergene, og herhjemme hos mig. Alt var jo godt, før du kom

Mette mærkede jalousien stige. Første gang hun følte jalousi for Rasmus. Hun havde aldrig troet, han kunne være lykkelig uden hende eller med en anden. Men nu så hun, at det kunne han.

Og med en sådan skønhed. Hun følte sig pludselig trist ved siden af hende.

Fisketure det var jo deres! Kun hun og Rasmus tog på fisketur sammen!

Barn ville hun også have. Hun kunne jo føde ham alle de børn, han ønskede! Så ville Rasmus blive den lykkeligste mand! Og hun også!

Pludselig indså Mette, hvor meget hun elskede sin eksmand. Hun havde mistet en mand, der forgudede hende, forkælede hende og nu sad hun alene og savnede ham.

Og kvinder kastede sig over ham Nej, det kunne hun ikke tillade!

Så, min pige, ud af lejligheden med dig! Inden jeg trækker dig ud i håret. Kom, så er det ud! Ud!

Mette greb Eva og slæbte hende ud til døren. Eva sparklede imod, men Mette var stærkere. Døren blev åbnet, og Eva blev sat udenfor.

Lad mig aldrig se dig her igen! Rasmus er min, forstået?

Hun smækkede døren. Eva gik.

Hvad foregik der? Mette kendte ikke sig selv igen. Her var følelserne, her kom livet! Det var lige det, hun manglede!

Jalousien åbnede hendes øjne hun kunne ikke undvære Rasmus, ville ikke afgive ham til nogen anden!

***
Hold da op, Rasmus, hun er en vaskeægte løvinde, din eks! Jeg spillede min rolle, som du bad om hun troede på det! Det er ikke for ingenting, jeg går på teaterskolen, man må sige, jeg har talent!

Tak, Eva, du reddede mig! Blev hun vred? Eller spillede hun bare ondt forsmået hustru?

Nej, Rasmus, hun blev virkelig vred, og meget jaloux tro mig, jeg ved det, jeg er jo kvinde! Hun elsker dig stadig, men forstod det først nu. Jalousi siger meget. Jeg sagde jo, du skulle prøve denne metode. Du havde alligevel ikke noget at miste. Nu har hun vist sig. Vi kvinder er mærkelige, men sådan nogle situationer får os til at vågne op.

Og tricket virkede. Gå ind til hende, hun bliver som smør i dine hænder nu. Du har først lige været tæt på at forlade hende hun er ikke vant til sådan en tanke, selvom I er skilt. Og du skylder mig chokolade!

Tak, Eva! Hils Asger. Hvornår skal I giftes, for resten?

Skal nok hilse! Vi gifter os til efteråret og tager til Grækenland og besøger mine forældre.

Held og lykke til jer! Nu vil jeg bygge min lykke igen…

Rasmus gik ind i lejligheden. Mette dækkede bord i sin smukke kjole.

Nå, hvordan gik det, Mette?

Fantastisk! Smed hende ud! Jeg tror ikke, hun kommer igen. Men sig mig, var du ikke forelsket i hende? Hun er jo virkelig smuk!

Nej, jeg kunne ikke glemme dig

Virkelig? Elsker du mig stadig? Mette lyste op.

Ja, og jeg har aldrig holdt op.

Ved du hvad, jeg indså først nu, hvor meget du betyder for mig. Jeg giver dig aldrig fra mig! Jeg vil have både søn og datter med dig! Gifte dig med mig, Rasmus!

Rasmus smilede. Ja, planen lykkedes! De danske kvinder, hvad gør man ikke for dem

Giv et like og fortæl, hvad du tænker om historien?