Genopdagelse af livet
Birgitte havde ikke været i sin søns lejlighed længe. Hun magtede det bare ikke det var for hårdt. Der var ikke flere tårer tilbage. Sorgen var gået over til en tom, konstant smerte og håbløshed.
Sønnen, Emil, nåede kun at blive 28 år. Han havde aldrig klaget over helbredet. Havde læst færdig på universitetet, passede sit arbejde, gik i fitnesscenter og havde en kæreste.
Men for to måneder siden gik han i seng og vågnede aldrig igen.
Birgitte blev skilt fra sin mand, da Emil var 6 år og hun selv 30. Årsagen var klassisk utroskab, og ikke for første gang. Han betalte ikke børnepenge, gik bare under radaren. Emil voksede op uden sin far, men Birgittes forældre hjalp meget.
Der var mænd i hendes liv undervejs, men hun tog sig aldrig sammen til et nyt ægteskab.
Birgitte knoklede på. Først lejede hun et lille hjørne i et supermarked til sin egen butik, hvor hun solgte briller og stel. Hun er uddannet øjenlæge. Efter nogle år tog hun et lån og købte sit eget lokale. Nu var hun ejer af en respekteret Optik, hvor hun også havde sin egen klinik og lavede konsultationer, og hjalp folk med at finde de rigtige briller.
Sidste år købte hun en lejlighed til Emil en et-værelses, lige overfor hendes egen. De renoverede lidt sammen, lavede det hyggeligt. Han skulle bare nyde livet, ikke?
… Støv, det hele var støvet, og Birgitte begyndte at gøre rent. Da hun rykkede sofaen til side, faldt Emils telefon ud den havde hun ledt efter. Hun satte den til opladning.
Hjemme hos sig selv, med tårer i øjnene, kigger hun på billederne på hans telefon: Emil på jobbet, Emil med vennerne til festival, med sin kæreste.
Hun åbner Messenger, og øverst er der beskeder fra vennen Daniel. En selfie. En ung kvinde med en lille dreng. Drengen ligner fuldstændig en lille Emil!
Kan du huske nytårsaften hos Line for mange år siden, mens vi læste? Hendes veninde var også med. Jeg mødte hende forleden med en knægt hun bor faktisk i opgangen overfor nu. Drengen ligner dig på en prik! Tog et billede, bare til minde.
Det var sendt en uge før tragedien. Så Emil kendte til det, men sagde ikke noget til hende! Vildt
Birgitte vidste, hvor Daniel boede.
Næste dag efter arbejde kørte hun forbi hans bygning. Drengen genkendte hun straks hvordan kan man ikke genkende sit barnebarn? Han løb efter en anden dreng på cykel og spurgte, om han måtte prøve den.
Birgitte bukkede sig ned og spurgte: Har du ikke en cykel?
Drengen svarede nej.
Hans mor dukkede op hun var nok lige omkring de 22. Det overdrevet, farverige make-up tog lidt af det pæne ved hende.
Og du er? spurgte hun.
Jeg tror faktisk, jeg er drengens bedstemor, svarede Birgitte.
Jeg hedder Malene, jeg er mor til ham, så nu kender vi hinanden, sagde hun.
De kørte ud på en café sammen. Drengen, som hedder Rasmus, fik en is Birgitte og Malene tog en kaffe.
Malene fortalte, at hun kom fra en landsby som syttenårig. Hun kom ind på tekstilskolen og flyttede til byen. En nytårsaften inviterede veninden Line hende med hjem. Lines forældre tog på familiebesøg nytårsaften.
Line var venner med Daniel, som tog Emil med til festen. Malene og Emil havde en nat sammen. Emil gav hende sit telefonnummer, lovede at ringe, men gjorde det aldrig.
Malene ringede selv, da hun opdagede, hun var gravid. De mødtes, men Emil var vred og sagde, at ordentlige piger beskytter sig selv. Han gav hende penge til en abort og bad hende forsvinde fra hans liv. Hun så ham aldrig igen.
Malene fik aldrig færdiggjort skolen, og kollegiet ville ikke have en alenemor. Ingen vej tilbage til landsbyen moren var død, faren og broren drak.
Nu lejer Malene et værelse hos en ældre dame. Hun passer Rasmus, mens Malene arbejder. Malene må aflevere det meste af sin løn institutionsplads er ikke til at få. Hun har job i et privat pizzeria, hvor lønnen er lav, men de klarer sig.
Næste dag flyttede Birgitte dem ind i Emils lejlighed. Livet ændrede sig totalt.
Rasmus kom i en god, privat børnehave. Birgitte fik en hel masse nye opgaver hun skulle købe tøj til både Malene og Rasmus, og hun nød at bruge tid med sit barnebarn. Han ligner Emil på næsten alt øjne, gestik, selv hans stædighed.
Birgitte tog Malene under sine vinger. Hun lærte hende om makeup, hvordan man klæder sig og passer på sig selv, hjalp hende med at lave mad og holde orden. Kort sagt hun lærte hende om livet.
En dag sad de sammen og så TV Rasmus krammede Birgitte, kiggede op på hende og sagde: Du er min allerbedste ven!
Birgitte mærkede pludselig, at det hul i sjælen, der havde været der så længe, ikke trykkede mere. Sorgen var væk, ikke længere en tung byrde. Hun var blevet sig selv igen der var plads til glæde, og det alt sammen takket være det her lille menneske, hendes barnebarn.
To år gik. Birgitte og Malene fulgte Rasmus til første skoledag.
Malene arbejder nu sammen med Birgitte. Hun er hendes vigtigste og uundværlige hjælp.
Malene har også fået kæreste de er seriøse. Birgitte er bare glad; livet går videre og skal leves.
Og måske bliver Birgitte selv snart gift for anden gang. En god, trofast ven har spurgt, og hvorfor ikke? Hun er stadig flot, selvstændig, har en lækker figur, et sødt sind, og hun er kun 54 år.
