Da jeg var lille, mindes jeg hvordan min bror, Mikkel, passede på mig mere end mor og far. De var altid væk på arbejde var næsten skygger, men Mikkel stod fast som et fyrtårn. Han fulgte mig til skole, forklarede de svære ting, hjalp mig med alt. Min mor havde travlt med at passe sit job, så det var ofte Mikkel, der stod i køkkenet og lavede mad til mig.
Da jeg blev student, fik jeg tilbud om at læse videre i England. Jeg havde masser af viden, men ingen kroner til at betale for det. Mikkel beroligede mig i drømmen var hans stemme blød som september-mist. Han arbejdede, sendte mig alle sine opsparede penge hele hans løn røg til mine udgifter og skolepenge. Efter fem mærkelige år, hvor tiden var flydende, blev jeg ekspert på mit felt, mens Mikkel giftede sig og flyttede vores gamle mor hjem til sig, da hun ikke kunne gå ordentligt længere.
Jeg vendte hjem til Danmark, startede min egen virksomhed, og tingene gik så godt, at jeg snart købte en lejlighed i København. Forældrenes hus stod tomt som et spøgelseslot, og så tænkte jeg: Hvorfor ikke lade Mikkels drøm blive til virkelighed?
Hele mit liv havde han sat sine egne ønsker på pause for min skyld. Hvorfor ikke bygge huset om til et surrealistisk autoværksted til ham! Det gjorde jeg væggene blev blå, værktøjet skinnende, alt dryssede som stjernestøv.
På hans fødselsdag skulle jeg give ham nøglerne til drømmen, men natten før ringede han, stemme mærkelig gennem en tåget telefonlinje, og spurgte om vi skulle sælge huset og dele pengene. Jeg svarede nej næsten hviskende fra et sted mellem virkelighed og drøm.
Da jeg åbnede dørene til værkstedet for Mikkel, blev hans øjne som nordlys det var den ægte glæde, jeg ikke havde set i tusind år. Han omfavnede mig, takkede, men vi ved begge, at uanset hvad jeg gør, kan hans kærlighed aldrig repeteres jeg skylder ham langt mere, end nogen gave kan dække.
