Altså, jeg skyndte mig fra arbejde i dag, så jeg kunne nå forbi min svigermor tidligere end sædvanligt. På vejen købte jeg tonsvis af lakrids og flødeboller du ved, bare for at forkæle Rikke og hendes forældre lidt ekstra. Og det hele var egentlig bare fordi, vi skulle dele en ret stor og glædelig nyhed. Før det her skete, havde vi faktisk aldrig for alvor tænkt over at få børn, men nu i vores tredje år sammen blev det pludselig aktuelt, og jeg var bare helt vildt lykkelig. Mine egne forældre fik det at vide først, og de blev nærmest lykkeligere end os, så jeg havde regnet med samme reaktion fra Rikkes forældre. Men nej, svigermor sad bare der med et surt ansigt, da vi nævnte barnet.
Tænk dig nu godt om, inden det er for sent, sagde hun og så begyndte hun at remse alt muligt op med arvelige sygdomme: Det er jo tit sådan, at sygdomme springer en generation over. Hans mormor har både diabetes, lavt stofskifte og er begyndt at blive glemsom… Er du sikker på, du vil give dit barn så mange udfordringer?
Det var tydeligt, at det var en stikpille til min familie, for Rikkes familie har jo altid været superheste, så det skulle vist være mig, der kom med de dårlige gener.
Stemningen blev ikke ligefrem løftet, da hun efterfølgende begyndte at kritisere mit job og fortalte, at jeg umuligt kunne hjælpe Rikke eller være en god far, når jeg har så travlt.
Og som kronen på værket, da vi skulle hjem, sagde hun: Tja, at blive gravid er kun halvdelen af rejsen nu skal hun jo også lige kunne gå graviditeten ud.
Vi gik begge derfra helt mutte og godt brugte. Jeg ville egentlig ønske, at hun bare havde taget mig til side og sagt det privat. Men næh nej, hun skulle endelig sige det hele foran Rikke, bare så hun også blev ked af det. Jeg kunne mærke, at jeg slet ikke havde lyst til at give hende barnebarnstitlen.
Hun sagde så meget, at jeg næsten mistede lysten til det hele, men Rikke er mega fornuftig og siger, at tingene nok sker, som de skal, og at vi ikke skal lade hendes mors ord gå os på. Hun tror bare, at hendes mor ikke er klar til at være mormor endnu, og derfor reagerer hun så vildt.
