Min mand blev fornærmet, fordi jeg hyrede en håndværker til at færdiggøre huset og han er selv håndværker!
Vi boede i tre år i et hus, der aldrig blev gjort helt færdigt. Tre lange år kiggede vi på de samme rå vægge uden maling, det slidte betongulv, der aldrig var blevet slebet, og en have, der hver gang det regnede, forvandlede sig til en mudret sø.
Elskede, hvornår får du egentlig gjort badeværelset færdigt? spurgte jeg ham tålmodigt hver uge.
I weekenden, jeg lover det, svarede han, mens han satte sig til rette i sofaen med en Tuborg i hånden.
Men weekenden kom, og så var der altid en vigtig fodboldkamp, en aftale med vennerne, eller også var han bare “alt for udmattet efter arbejde”.
Ironisk nok min mand var byggeekspert. En virkelig god håndværker, hvis man ellers spørger folk omkring os alle hans kunders huse blev præcise og smukke. Men vores eget hjem det var evighedsprojektet.
En dag kunne jeg ikke mere. Jeg ville have et rigtigt hjem, en plan have og et skønt overdækket område, vi kunne leje ud til fester vi manglede virkelig den ekstra indtægt.
Så jeg hyrede en håndværker, som min kusine havde anbefalet.
Da min mand kom hjem og så en fremmed i arbejdstøjet i vores bryggers, så jeg hans ansigt rødme af vrede.
HVAD LAVER DENNE MAND HER I MIT HUS?! råbte han allerede i døren.
Han gør det arbejde færdigt, som du aldrig får gjort sagde jeg roligt.
Hvordan kan du betale en fremmed, når jeg selv er håndværker?!
Netop du er håndværker for alle andre, bare ikke for os.
Det er en fornærmelse! Du ydmyger mig!
Nej, skat. At leve tre år i byggerod, mens du laver hele nabolagets huse færdige, det er ydmygende.
Han blev rasende, kastede med lidt af sit værktøj, pakkede sin taske og smækkede døren bag sig.
Jeg går hen til nogen, der værdsætter mig, sagde han kort.
Samme eftermiddag fik jeg skiftet låsen. Håndværkeren gjorde badeværelset færdigt på to uger. Så sleb han gulvet. Bagefter jævnede han haven ud. Tre måneder senere havde vi et smukt overdækket område, som jeg straks begyndte at leje ud til konfirmationer og fødselsdage.
Et år senere står mit hjem færdigt, overdækningen giver en god indtjening, og jeg har fundet en ny kæreste.
Og det bedste? Han er revisor så der er nul risiko for, at huset ender ufærdigt. Det værste der kan ske er, at han ikke kan hjælpe med selvangivelsen…
Men til dét kan man jo altid hyre en professionel, ikke sandt? Og i dag, når jeg går gennem min have og ser børnene lege og gæsterne grine under det nye tag, tænker jeg tit: Nogle gange skal man bare tage sagen og skruetrækkeren i egen hånd.
Mit hjem er endelig et sted, jeg elsker at være. Og hvis noget en dag skal males, nikkes der bare, mens vi ringer til nogen, der kan tage sig af det uden undskyldninger og udsættelser.
For livet er bare for kort til ufærdige vægge og uindfriede løfter.
