Hun kunne ikke tilgive
-Juni er ualmindeligt varm i år. Luften ligger tung over København, og Marina drømmer om bare det mindste vindpust, mens hun gennemgår sit enkle udvalg af tøj i klædeskabet. I morgen har hendes datter, Mille, dimission på gymnasiet, og naturligvis Marina har ikke en eneste sommerkjole, som er passende til anledningen.
Mille står pludselig i døren til soveværelset. Hun ser kritisk på sin mor fra top til tå og siger derefter:
Mor, jeg ved godt du måske bliver såret, men jeg vil ikke have, at du er med til min dimission. Du skal ikke ødelægge min fest! Det er fint, at far repræsenterer familien. Han ser altid skarp ud, sådan en flot og succesfuld mand. Du har ikke noget tøj, der er moderne, du ligner egentlig en taber og ligner tilmed en fornærmet travhest i ansigtet så jeg forbyder dig at komme!
Mille forsvinder med et smæk med døren. Marina står dér, stivnet og overvældet.
Burde hun være overrasket? Ret beset har Marina længe mærket, at hendes mand, Henrik, skammer sig over hende. Han tager hende ikke nogen steder og har for længst stoppet med at invitere hende til diverse firmaarrangementer de fleste andre kommer med deres koner, men ikke ham.
Henrik er heller ikke diskret: Han siger ofte, at Marina er blevet gammel og kedelig, at hun burde lære at klæde sig og se ud som en forretningsmands hustru, lægge lidt makeup, fixe håret. Oveni det hele er Mille tydeligvis gået over på hans side: Hun praler af fars succes og fortæller alle, hvor moderne og dygtig han er. Det er altid Henrik, der kommer til forældremøder i gymnasiet. Mille vil ikke kendes ved, at hendes mor dukker op.
Marina går hen til spejlet. Hun ser ikke ældre ud end sine 38 år mørkt hår samlet i en hestehale, fine træk. Bare de øjne, altid så triste. Ansigtet på en fornærmet travhest, tænker hun bittert.
Hun beslutter sig for at tale med sin mand i aften han må tage snakken med deres forkælede datter.
Marina bebrejder sig selv: Hun lavede sin største fejl, da hun droppede medicinstudiet og i stedet tog jobbet på hospitalet for at give Henrik mulighed for at færdiggøre sin uddannelse.
De mødte hinanden som studerende og blev stormende forelskede. Marina på andet år på medicin, Henrik på tredje år på DTU. De giftede sig uden de store traditioner hverken fest eller penge. Marina voksede op hos sin mor i Hvidovre med beskedne kår, mens Henrik kom fra en stor bondefamilie på Lolland.
Pengene var små, og de lejede sig ind et sted. Marina tog orlov fra studiet og blev rengøringsassistent på Rigshospitalet. Mille blev født. Da Mille var ni måneder, gik Marina igen på arbejde, og farmor hjalp med det meste.
Det var Marinas løn, der fik det hele til at løbe rundt, mens Henrik kunne færdiggøre sit studie. Så fik han job som projektleder i en fremadstormende virksomhed og begyndte at tjene godt.
Marina ville gerne tilbage til medicin, men Henrik pressede på: Bare et år til, så hjælper jeg dig tilbage på studiet. Men altid var der en ny undskyldning lån, lejlighed, opstart af virksomhed alle indtægter gik til Henriks start-up.
Så døde Marinas drøm om lægegerningen. Hun knoklede, tog ekstra vagter hver jul og søndag for at få økonomien til at hænge sammen. Mille startede i skole heldigvis holdt farmor aldrig op at hjælpe.
Årene gik.
Henrik blev en succesfuld erhvervsmand, ejer af sit eget firma. Marina fik arbejde som forvalter på hospitalet, en slags forfremmelse, dog ikke meget løn.
En aften, efter middag, tager Marina hul på den samtale, hun længe har udskudt:
Hvad sker der med os? Hvorfor behandler du og Mille mig sådan? Hvad har jeg gjort?
Marina, du er jo voksen. Kan du ikke se, vi har været færdige længe? Forelskelsen fra studietiden er væk, og der er ikke kommet noget i stedet. Vi er alt for forskellige jeg skammer mig over at have en kedelig kone, som dig. Jeg elsker dig ikke, undskyld Jeg kan ikke mere, siger Henrik og trækker sig væk.
Mille bliver hos faren.
Marina flytter hjem til sin mor.
Det er ikke bare et chok, det er et jordskælv. Alt, hvad hun havde bygget op gennem årtier, er væk på et øjeblik. Hun fungerer kun på autopilot, møder op på arbejde, taler og smiler til kollegerne, men smerten brænder stadig indeni.
Hun ringer flere gange til Mille, men datteren beder hende om ikke at kontakte sig mere.
Henrik holder lidt kontakt: Mille er kommet ind på jura og bor sammen med ham.
Men Henrik er ikke længe alene, før han gifter sig på ny. Den nye kone er 15 år yngre og passer meget bedre til ham og hans status. Mille får en lejlighed for sig selv, der skal ikke rodes for meget sammen mellem hende og stedmoren.
Så lidt efter lidt læger tiden Marinas sår. Hun stopper med at prøve at vinde Henrik og Mille tilbage, og bebrejder i vid udstrækning sig selv man kan ikke glemme sig selv fuldstændig for en andens skyld.
Så tager Marina en beslutning om at ændre sit liv:
Hun får klippet sig smart i kort page, besøger en anerkendt make-up artist i København, og da hun kigger i spejlet, genkender hun sig knap hun er smuk!
Sådan vil jeg se ud fra nu af! For første gang i årevis har jeg både tid og penge til mig selv, tænker Marina.
Hun gennemfører et betalt massørkursus hun har jo stadig lidt medicinsk baggrund. Får job på en privatklinik og tjener udmærket.
Om sommeren arbejder hun på et kurhotel i Skagen der er altid brug for dygtige massører. Hun kobler arbejde og ferie fint sammen, nyder vestkystens solskin.
Bejlere er der nok af, både seriøse og mindre seriøse tilbud men Marina vil ikke giftes. Hun vil ikke gå på kompromis og forme sit liv efter andres behov længere aldrig mere!
Fire år passerer ubemærket forbi. Marina savner Mille, men nægter at lade sig opsluge af savnet ringer Mille ikke, så klarer hun sig jo nok.
Så rammer sorgen igen: Marinas mor dør pludseligt. Efter begravelsen sælger hun barndomshjemmet, samler alle sine opsparede penge og flytter til Aarhus, hvor hun altid har drømt om at bo tæt på vandet.
Hun køber en etværelses lejlighed og arbejder som massør på et wellnesshotel.
Så en dag ringer Mille. Marinas hænder ryster, da hun tager telefonen.
Hej mor! Som om ingen tid er gået.
Mor, kan du tage dit barnebarn et stykke tid? Jeg mangler nogen til at passe Sille, mens jeg læser færdig. Jeg har taget orlov fra studiet, men der er ikke andre, jeg kan spørge om. Jeg håber virkelig på dig, siger Mille, som om alt er glemt.
Kæreste Mille, hvordan kan du stole på en taber med et travhesteansigt? Du har jo en ung og køn stedmor tæt på, en succesfuld far, og sikkert også en mand. Find en barnepige jeg arbejder meget og bor langt væk i Aarhus, svarer Marina roligt.
Men Mille lader sig ikke stoppe og tager toget til Aarhus med Sille på armen. Den lille pige på halvandet år stjæler Marinas hjerte ved første blik. Hun glæder sig over besøget og tilgiver sin datter, da Mille beder om undskyldning.
Mille fortæller, at hendes mand, som kun var samlever, har forladt hende til fordel for en anden. Han havde ellers håbet på hjælp fra hendes far, men Henriks firma er gået dårligt, og han bor nu til leje. Den nye kone er også væk hun drømte om et andet liv.
Mille rejser igen. Marina bliver i Aarhus med sit barnebarn. Hun hyrer en barnepige og har planer om at få Sille i en privat børnehave, når hun bliver lidt større.
Henrik ringer flere gange og beder om at starte på en frisk, vil have en ny chance.
Nej. Jeg kan ikke tilgive dig. Ring ikke mere, siger Marina.
Sådan er historien. Ganske almindelig, egentlig. Der er mange, som Marina her i lille Danmark.
