**Dagbogsnotat**
Lærerne lagde mærke til, at en 9-årig dreng hver dag gravede i jorden og gemte noget i et hul alle blev chokerede, da de fandt ud af, hvad han gemte. Den niårige Emil. Hver dag efter skole gik han ud i skolegårdens bagside, hvor næsten ingen kom.
Der, på præcis samme sted, knælede Emil ned og begyndte at grave med bare hænder uden at bekymre sig om snavs under neglene eller rifter. Han gravede i cirka ti minutter, lagde derefter noget forsigtigt ned i hullet, dækkede det til og glattede jorden, som om intet var sket. Så gik han videre.
Først troede lærerne, at drengen bare legede. Børn kan være underlige især i den alder. Men Emil gjorde det med en skræmmende præcision hver dag, på samme tid, samme sted, samme bevægelser. Det var ikke leg.
En dag kunne en lærer ikke dy sig længere. Efter sidste time fulgte hun ham i smug og gemte sig bag nogle træer. Som sædvanlig gik Emil ud i baggården, knælede ned, gravede en lille jordbunke op, tog en plastikpose op fra rygsækken og lagde den i hullet. Så dækkede han det til og glattede jorden.
Læreren kunne ikke holde sig. Hun trådte frem og sagde:
“Emil Hvad laver du her?”
Drengen fo’r sammen. Først sagde han ingenting, stirrede bare på hende med et forskrækket blik som om han var blevet taget i en forbrydelse. Så hviskede han
Læreren blev chokeret over det, hun hørte.
“Jeg gemmer”
“Hvad gemmer du?”
Han tav et øjeblik og pegede så ned i jorden:
“Skolebøgerne Jeg tager dem herud hver dag og graver dem ned. Så far ikke finder dem.”
Læreren knælede ned ved siden af ham. Han mødte ikke hendes blik.
“Hvorfor vil du ikke have, at din far finder dem?”
“Han han bliver vred, når han drikker. Engang rev han dem allesammen i stykker bøger, hæfter. Han sagde, jeg ikke skulle læse, men feje gulvet og lave mad. Men jeg jeg vil gerne lære. Jeg elsker skolen. Hvis han river dem i stykker igen, kan jeg ikke blive ved.”
Læreren tabte vejret. Drengen sad der foran hende tynd, med sår på hænderne og fortalte det hele, som om det var det mest almindelige i verden, som at det havde regnet i går.
Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun krammede bare Emil og lovede, at han aldrig mere skulle være alene.
**Lærdommen i dag:** Nogle gange gemmer de stille handlinger de største kampe.
