Da deres datter Freja blev født, var Erik og Mette lykkelige. Men snart overskyggede deres golden retriever Balders mærkelige adfærd deres glæde. Den ellers så rolige hund blev nervøs og forlod ikke Mettes side.
Vendepunktet kom, da Mette opdagede, hun var gravid Balder havde tilsyneladende vidst det før nogen andre. Hele graviditeten over vogtede han over hende som en skygge.
Efter Freyas fødsel syntes livet perfekt. Men da Mette skulle tilbage til universitetet, overtog veninden Lise babysitting. Selvom hun virkede pålidelig, viste Balder mistillid med det samme. Han knurrede, hvis Lise kom tæt på babyen, og blokerede vejen.
Situationen eskalerede, da Lise påstod, Balder havde angrebet hende. Urolige gennemså Erik og Mette overvågningsbillederne og blev chokerede. Lise havde sat et skjult kamera op og modtog tydeligvis instrukser via telefon fra en mand. Balder havde lagt sig beskyttende over Freya.
Politiet greb ind. Det viste sig, Lise var del af en international børnesmuglingsring. Takket være Balders instinkt blev Freya reddet i tide.
Senere opdagede Mette uregelmæssigheder i en fonds papirer. Balder reagerede igen lige da et mistænkeligt firmanavn dukkede op på skærmen, gav han alarm. Efterforskningen afslørede et hvidvaskningsnetværk forbundet med den tidligere sag.
Balder blev en stille helt. En international dyrebeskyttelsesorganisation gav ham en pris for ekstraordinær loyalitet og instinkt. I familiens hjem hænger tre billeder: et af Balder i sollys, et familieportræt i haven og en indrammet citatplade:
*”Ægte vogterengle har ikke vinger men potehår.”*
Mette skriver stadig dagbog. På første side står:
*”Balder var lyset, da vi var faret vild i mørket.”*
