Kærligheden er stærkere end os

Kærlighed er stærkere end os

Undskyld Måske skulle du sætte glasset fra dig nu?

Hvad? Mikkel farer sammen og kigger forundret op på pigen, der står foran ham.

Jeg siger bare, at du nok har fået nok at drikke. Det hjælper jo heller ikke på dine problemer.

Og hvorfra ved du, at jeg har problemer? Jeg har ikke sagt noget.

Det behøver du heller ikke, smiler pigen. Det kan man næsten læse i dit ansigt. Ved du hvad, jeg laver hellere en god kop kaffe til dig i stedet for én mere snaps. Så kan vi snakke lidt imens.

Mikkel studerer pigen nysgerrigt og prøver at regne ud, hvad hun vil ham. Til sidst trækker han bare på skuldrene. Lad hende nu bare gøre som hun vil. Værre kan det dårligt blive.

*****

Mikkel træder ud af bygningen og leder med blikket efter Annemette.

Han får øje på hende borte ved hundegårdene og går i hendes retning. Han tænker et kort øjeblik på at råbe hende an, men beslutter sig så for bare at gå hen til hende stille og roligt.

Han sætter tasken med værktøjet fra sig på jorden og går målrettet hen imod lederen af dyreinternatet.

Annemette, må jeg lige få et minut? spørger han.

Nå, det er dig, Mikkel, siger hun og vender sig hurtigt om. Er du blevet færdig?

Næsten. Jeg troede egentlig, jeg nåede det hele i dag, men jeg blev lidt forsinket. Jeg må komme igen i morgen tidlig, og så burde jeg være færdig inden frokost. Er det ok?

Det er helt fint. Jeg er her i hvert fald i morgen formiddag og skal ingen steder, smiler Annemette. Hvad siger du til betaling? Hvor meget bliver det?

Som vi har aftalt, svarer Mikkel. Det er min fejl, jeg ikke nåede det hele.

Jamen, så følger jeg dig lige ud.

Det behøver du ikke, jeg skal nok finde ud. Men hvis du insisterer, så siger jeg ikke nej. Jeg skal bare lige hente min taske.

Mikkel løber hurtigt hen efter tasken, og sammen går de mod metalporten.

Mikkel er uddannet elektriker og har nu arbejdet i dyreinternatet i tre dage. Han er i gang med at skifte gamle ledninger og installere nye stikkontakter i administrationsbygningen. Det er et nemt job, og han havde regnet med at være færdig i løbet af tre dage. Men tankerne havde været andetsteds

For i morgen er det den 14. februar Valentinsdag og Mikkel har planer om at overraske kæresten, Sille.

Han vil ikke bare lave en middag med stearinlys som han selvfølgelig ville stå for men vil også…

…han vil fri til Sille.

Mikkel håber virkelig, at hun vil sige ja, selvom han inderst inde er lidt nervøs. Men det er vel kun naturligt første gang, man går på knæ for en pige?

Tankerne kværner rundt i hovedet, og det var faktisk derfor, han blev forsinket i dag: Han havde overvejet i timevis, hvad han skulle lave til middag, hvordan han bedst skulle spørge Sille, og hvornår det helt rigtige tidspunkt ville være før eller efter maden?

Mikkel og Sille mødte hinanden for omkring et år siden. I begyndelsen sås de mest efter arbejde en tur på café, en gåtur i Botanisk Have eller en biograftur lidt længere inde i centrum af Aarhus.

Senere spurgte Sille, om Mikkel ikke ville flytte ind i hendes lejlighed. Han kommer fra en lille by på Djursland og bor stadig til leje i en lille etværelses i forstaden.

Sille, som også har rødder udenfor Aarhus, har en toværelses nær havnen. Hun syntes, det var hyggeligere og mere praktisk hvis han flyttede ind, så de kunne dele udgifterne.

Ja tak! svarede Mikkel straks. Jeg henter mine ting i morgen.

Siden de flyttede sammen, har det fungeret godt. Sille er smuk, sjov og med benene solidt plantet og hun har lange ben, præcis som man skal!

Sille klarer sig rimeligt i køkkenet, men det betyder ikke noget Mikkel kan nemlig selv finde ud af at lave mad.

Både frikadeller og lagkage, og endda hjemmelavet leverpostej alt sammen opskrifter, hans mor har lært ham hjemme på gården.

Sille praler gerne med Mikkels evner over for veninderne og inviterer dem tit hjem for at bevise, at han kan lave andet end frysepizza.

Åh Sille, hvor er du heldig, sukker én af veninderne tit. Mikkel er en Gud i køkkenet! Min Filip kan ikke engang koge pølser, han siger altid jeg kan ikke, og så ender jeg med det hele. Typisk mors dreng

Ja, men hvorfor vil du ikke gifte dig med ham, Sille? Hvad venter du på?

Det er da ikke mit bord, svarede Sille overrasket. Han er jo manden, så det må være ham, der frier.

Mikkel havde endnu ikke introduceret Sille for sin mor, Karen. Det var bare aldrig rigtigt blevet til noget. Men han havde fortalt moren meget om Sille i telefonen, og Karen glædede sig til at møde hende.

Nu var det snart tid. Når Mikkel har friet, vil de tage på besøg sammen i landsbyen, så Sille kan hilse på Karen.

Bare Sille siger ja i morgen så bliver Mikkel verdens lykkeligste mand.

Men i dag…

er Mikkel næsten færdig med opgaven og på vej mod porten med Annemette. Hun fører ham ad en omvej. Hun vil nemlig vise ham nogle dårlige kontakter og høre, om det kan svare sig at reparere dem.

Eller bør vi bare få sat nye op? spørger hun forsigtigt.

Mikkel inspicerer kontakterne, som næsten hænger ud af væggen, klør sig i nakken og siger så:

Jeg sætter hellere bare nogle nye op. Jeg har et par stykker ekstra. Skal nok klare det i morgen.

Hvor er du rar, Mikkel, siger Annemette glad. Hvad skal du have for det? Undskyld, men alle penge går jo til foder og dyrlægeregninger.

I behøver ikke betale for de kontakter, griner Mikkel. Jeg fikser dem bare i morgen. Men nu må jeg hellere skynde mig hjem, det er sent.

Ja, selvfølgelig, nikker Annemette.

Mikkel bøjer sig ned efter sin taske og standser pludseligt…

Han har først nu opdaget, at en kat har strakt poterne frem bag buret.

Det er ikke en hvilken som helst kat den er smuk. Men den har ingen øjne.

Det uventede og skrøbelige udtryk rammer ham dybt.

Det er Lærke… sukker Annemette, da hun ser, hvad der optager Mikkel.

Hvad skete der med øjnene?

Han sætter sig på hug og stikker forsigtigt en finger ind bag tremmerne. Katten gnider sig imod ham det føles næsten som elektrisk stød. Ikke 230 volt, men alligevel.

Han prøver at lade være med at stirre på øjenhulerne og kigger i stedet på Annemette.

Tja du kan jo se det selv, siger hun stille. Det var en slem infektion, der ødelagde hendes øjne. Hun overlevede, heldigvis, men kan ikke se mere.

Mikkel leder efter ord, men kan intet sige.

Hun har aldrig rakt mod nogen før, forklarer Annemette. Efter uheldet blev hun meget sky. Men af en eller anden grund opsøger hun dig. Måske kan hun mærke, at du er anderledes.

Men hun kan jo ikke se mig, udbryder Mikkel forvirret.

Nej, men hun kan mærke dig. Lærke er ganske speciel men også håbløs.

Hvad mener du?

Hun har været adopteret før, mens hun stadig kunne se. Men en dag stod hun på gaden, og en af medarbejderne fandt hende og bragte hende tilbage. Jeg ringede til den gamle ejer, men hun ville ikke tage hende hjem igen, slet ikke nu, hun er blind. Hun havde slet ingen følelser Så Lærke endte tilbage her. Vi har en slags regel med, at et dyr, vi får tilbage efter adoption, bliver resten af deres liv. Og for Lærkes vedkommende gælder det i endnu højere grad.

Mikkel går hjem i tungt sind. Han kan ikke holde op med at tænke på Lærke både hvor smuk og hvor uretfærdig hendes liv er.

Hele vejen hjem kredser tankerne om katten. Selv til aftensmaden er han stille.

Er du okay, Mikkel? spørger Sille, da hun opdager, hvor fraværende han virker. Jeg har spurgt dig to gange, men du svarer ikke.

Undskyld, Sil. Jeg tænkte bare over noget.

Hvad da?

Jeg mangler lige at gøre noget færdigt i internatet i morgen. Men det er nok hurtigt gjort.

Og hvad har du planer for i morgen aften?

Der har jeg en overraskelse til dig. Hvis du er frisk, kunne jeg tænke mig, at vi holder det hjemme.

Hjemme?! Jeg troede, vi skulle ud at spise Eller har du glemt, hvad det er for en dag?

Nej, det har jeg ikke glemt. Men hjemme kan jeg give dig en overraskelse, jeg ikke kan ordne på en restaurant.

Okaaay håber bare, det er en god overraskelse.

Bare rolig, det bliver bedre end enhver restaurant.

Efter aftensmaden rydder Mikkel op og vasker op, men hele natten tumler han stadig tankefuldt med Lærke for sit indre blik hendes små blinde poter, der kærligt søger ham.

*****

Næste dag bliver han færdig i internatet, skifter kontakten for Annemette, får hele sin løn og standser før han går, borte foran Lærkes bur. Idet han nærmer sig, stikker katten straks poterne frem og miaver højt.

Hvordan ved du egentlig, det er mig, der er kommet? spørger han og smiler.

Han lader en finger løbe hen over hendes pels, lytter til hendes spinden og taber fornemmelsen for tid pludselig er der gået over en time.

Mikkel? Annemettes stemme lyder overrasket bag ham. Er du her endnu?

Jeg blev bare hængende hos Lærke. Hun er så god og kærlig. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan nogen kunne smide hende ud. Og hvorfor ingen gider tage hende hjem.

Folk vil helst have perfekte kæledyr. Men Lærke er alt andet end perfekt. Så hun får nok aldrig et rigtigt hjem, siger Annemette opgivende.

Måske ikke perfekt. Men helt speciel.

Det kan jeg kun give dig ret i. Men du er den eneste, der lægger mærke til det. Og hun ignorerer jo normalt alle andre, selv mig.

Mikkel falder i staver. Han kommer pludselig i tanker om et citat af Bob Marley:

Hvem bekymrer sig om perfektion? Selv månen er fuld af kratere. Havet er smukt, men salt og mørkt i dybet. Himlen er uendelig, men også ofte skydækket. Alt smukt er ikke perfekt. Det er bare unikt.

Sådan er Lærke også særlig og værd at elske. Ikke i et bur men i et rigtigt hjem.

Ved du hvad, Annemette, siger Mikkel beslutsomt. Jeg tror, jeg vil tage Lærke med hjem.

Mener du det?

Ja. Jeg bor godt nok ikke alene jeg bor med Sille så jeg skal lige høre hende først. Men jeg ringer til dig i morgen!

Jeg håber så meget, det bliver til noget, siger Annemette rørt. Jeg troede aldrig, der fandtes nogen, der ville give Lærke en chance.

*****

Mikkel kommer hjem, går i gang med middagen til den store Valentinsdag.

Humøret er højt han vil fri til Sille og hente Lærke næste dag. Han er temmelig sikker på, at Sille ikke vil sige nej til katten. For Lærke er ikke bare en kat hun er noget særligt.

Wow! udbryder Sille da hun træder ind. Hvornår har du nået alt det, Mikkel?

Nåede det lige, griner han.

Det bliver en romantisk aften?

Ja, sæt dig bare og vask hænder, og sæt dig så til bordet. Der er flere overraskelser i vente.

Sille går ud for at vaske hænder. Imens tager Mikkel æsken med ringen op ad lommen, åbner og kigger ringen er der og lægger den tilbage.

Indtil videre går alt efter planen, og det fylder ham med ro.

Men så sker det uventede. Da han nævner, at han gerne vil tage en blind kat fra internatet hjem, bliver Sille rasende.

Mikkel, har du tænkt dig om?! Synes du virkelig, den her dag skulle handle om en kat?

Jeg vil bare gerne snakke med dig om det, siger han stille. Jeg synes, vi kunne give hende et hjem. Jeg er sikker på, du vil synes om hende. Skal jeg vise dig et billede?

Han tager sin mobil og bladrer blandt billederne af Lærke.

Nej! Nej, og atter nej! Der kommer ikke nogen grim kat her! Jeg HADER dyr. Har altid gjort det både katte, hunde, hamster alt! Mennesker skal ikke bo med dyr.

Men jeg…

Du har totalt ødelagt min aften, Mikkel! Jeg ville have vin, et dejligt måltid, snakke om os og du snakker bare om en skide kat. Jeg tager ud med veninderne, du kan sidde her og kigge på billeder af din hæslige kat!

Sille smækker døren, og Mikkel sidder tilbage med ringæsken i hånden. Det her var ikke, hvad han havde drømt om…

*****

Senere sidder Mikkel ved baren i en brun bodega i Aarhus og drikker snaps.

Normalt drikker han sjældent, men i aften har han bare brug for at glemme.

Sådan gik det tænker han bittert på det skænderi, de havde.

Nu skal han vælge. Enten bliver det Sille og intet dyr, eller også vælger han Lærke men så må han flytte ud.

Undskyld… Tror du ikke, du har fået nok? spørger bartenderen.

Hvad? Mikkel kigger op på den unge kvinde bag baren.

Jeg siger, alkohol får ikke dine problemer til at forsvinde.

Hvorfor tror du, jeg har problemer?

Fordi det står skrevet i dit ansigt, smiler hun blidt. Skal jeg ikke hellere lave dig en kop kaffe?

Gør som du vil, mumler Mikkel. Hvad står der for resten i mit ansigt?

Man behøver ikke være Sherlock Holmes for at se, at der er sket et eller andet. Alle sidder med deres kærester i aften, men du sidder alene og drikker. Har du skændtes med en pige?

Ja, nikker Mikkel. Jeg ville fri til hende, havde lavet mad, købt ring…

Og hun sagde nej?

Nåede ikke engang frem til det. Vi røg i totterne på hinanden på grund af en kat.

På grund af en kat?!

Mikkel ved ikke hvorfor, men han fortæller hende hele sin historie. Hun lytter, og da han er færdig, rækker hun ham et hjerteklip med en hilsen hun har skrevet til ham.

Hvad er det? spørger han forvirret.

Bare en lille ting fra mig. Jeg tror, du får det godt igen. For du er et godt menneske.

Mikkel åbner kortet og læser ordene: Kærlighed er stærkere end os.

Den aften forstår han ikke helt betydningen. Men én ting står klart: han vil ikke fri til Sille. Og han kan ikke svigte Lærke.

*****

En måned efter.

Mikkel flytter fra Sille uden nogensinde at have friet. Han får sin gamle etværelses tilbage og bor nu dér med Lærke. Udlejeren er ovenud glad især da hun møder Lærke.

Hvor er hun smuk! udbryder hun.

Jeg synes ikke, der findes grimme katte, svarer Mikkel.

Livet med Lærke er ikke svært, skønt hun er blind. Mikkel var lidt nervøs i starten, men katten klarer sig forbløffende let. Hun hopper selv op på vindueskarmen, og når Mikkel nærmer sig lejligheden, sidder hun ved ruden og venter det føles som om hun kan se ham.

Hvordan hun gør, ved han ikke. Men vigtigst er, at hun ikke er alene længere.

Og Mikkel er sikker: han får også menneskelig lykke en dag. Takket være Lærke har han allerede fundet begyndelsen på det.

På en søndag, da han gør rent, vælter Lærke tilfældigt det hjertekort, bartenderen gav ham. Mikkel samler det op, læser igen: Kærlighed er stærkere end os.

Hvordan kan man andet end at følge sit hjerte? Han mindes bartenderen sød og måske lidt ensom, men smuk på sin egen måde.

Måske skulle jeg besøge hende? siger han højt og lægger kortet i lommen.

Miv! svarer Lærke.

Senere samme aften tager Mikkel til baren, hvor han sidst snakkede så længe med bartenderen.

Heldigvis er hun på arbejde. Der er få gæster, og hun tørrer glas af.

God aften, siger han og sætter sig.

God aften, smiler hun. Hun lyser næsten op, da hun ser Mikkel.

Er der sket noget?

Nej, jeg vil bare sige tak og spørge, om du vil gå en tur med mig bagefter. Måske følges vi ad hjem?

Det var alligevel ikke ventet. Men ja, griner hun. Jeg hedder Trine.

Jeg hedder Mikkel.

Den nat går de rundt i Aarhus til solen står op. Venskabet udvikler sig hurtigt til kærlighed, og snart bor de tre Mikkel, Trine og Lærke sammen.