Hjem
Mads… Ann-Louise satte sig overfor sin mand, som var fordybet i “Lystfiskerens Liv”, og trommede nervøst med fingrene på bordet. Mads løftede avisen en anelse, kiggede over brillerne, men gemte sig derefter igen bag de tryksværte-fugtige sider, hvorfra en buskfyrret, skægget herre i strikhue stirrede tilbage på Ann-Louise. Mads! lød det nu højere fra hende.
Hvad? Hvad sker der? spurgte Mads og hævede brynene, mens han så på hende. Er der aftensmad? Lige om lidt, så. Skal bare lige færdiggøre det her. Sikke nogle historier om gedder! Hold nu op, de gutter altsåde kan fortælle dem!
Mads! Maden er ikke engang færdig, hvad har du gang i! Ann-Louise trak på skuldrene og viftede med hænderne.
Nå? Hvad så? Klokken er da lige omkring spisetid, han rystede med avisen og nikkede hen mod det fine vægur i mørkt træ, som hang over for lænestolen. De havde slæbt det med hjem fra en genbrugsbutik, da de flyttede ind i lejligheden ude på Søndermarken. Ikke noget nyt-byg, men højloftet og luftigt, stor altan, nydelige naboer, og en palme, som Ann-Louise mirakuløst havde fået til at vokse. Stort, lystså man næsten kunne stå på ski gennem stuen. Møblerne manglede dog; de tidligere ejere havde støvsuget stedet for alt. Indretning? Det klarede Ann-Louise. Ud på jagt i byens butikker, finde de rette ting og stable rede op.
Nu går det os endelig godt, Mads! Den er lys, den er rummelig! hun blev aldrig træt af at rose boligen. Vi har fortjent det! Endelig!
Mads, derimod, fik ikke meget med af møbeljagten. Han lå nemlig på Bispebjerg Sygehus med brækkede knogler og lyttede kun til rapporter om de nyanskaffede stole og borde, kommoder og reoler, som Ann-Louise selv slæbte hjem billeder af.
…Og hvem pokker er den fyr i baggrunden? gøede Mads i telefonen, da Ann-Louise havde sendt et billede af en spritny dobbeltseng, kæmpe dobbelt dyne, puder med kvaster og sølv-lysestager på de små natborde. Hun sad ydmyg i hjørnet af sengenhendes nonne-nederdel sad pæntmens en bredskuldret, smilende sælger poserer ved hendes side. Ham var der intet norsktrist overhan havde formentlig egen træningsvideo på YouTube og et smil, som sendte gamle, gipsede Mads direkte tilbage på hospitalet. Hvad skete der? Tja, Mads skulle hente den kattekilling, der var røget op på taget af deres kolonihaveskur, og tagpladerne havde sagt nok!Mads ned, killing væk. Resultat: Åbent benbrud og mindst syv komplikationer. Katten? Ja, den sidder nu som den primadonna på Ann-Louises sminkestol i soveværelset.
Det dyr betyder mere for dig end mig! bjæffede Mads engang. Jeg blev samlet op i brikker, men den… den…
Den er forsvarsløs og blød, Mads. Den har brug for kærlighed. Det har du også, bare i noget mindre målestok. Så, åbn munden! beordrede Ann-Louise og rettede på servietten om Mads hals. Hele suppen skal spises!
Og nu, hvor katten havde fået pladsen nær Ann-Louise, tonede også den fitnessglade Ikea-sælger frem på billederne.
Hvem er det? Skal han straks fjerne sin hånd fra dig! råbte Mads i telefonen, mens medpatienterne lo. Ann-Louise, det her er for meget!
Mads, han er bare med for at vise størrelsesforhold. Forestil dig, det er dig, og jeg er mig. Tror du, den passer os? Skal jeg prøve at lægge mig på den? Ej, søde… Jeg kommer med frikadeller i aften…
Dine frikadeller kan du da beholde! Mads forsøgte at rette det gipsede ben, hvæsede af smerte. Sengen tager vi, men ham gøgleren vil jeg ikke betale for…
Med tiden fik de møbleret det hele. Sengen, borde, badekar på kromfødder, lænestole og sofalejligheden voksede sammen om dem, og til sidst købte de uret. Mads var udskrevet, humplede rundt med stok, Ann-Louise hang sig dramatisk ved hans arm.
De skal måle tiden, vi har sammen, sukkede hun henført. Kun os to. Vi bliver gamle sammen under deres tikkende blik…
Mads nikkede, betalte, og Ann-Louise kyssede ham, da de kom udenfor.
Men så forstår jeg ikke, bliver vi fodret i dag, eller hvad? Mads slog “Lystfiskerens Liv” sammen.
Åh, nu ikke lige nu, Mads, der er sket noget… Ann-Louise begyndte at korsslå sig, sigende at hun følte noget. Barnebarnet ringede nemlig før… og sagde noget mærkeligt…
Ann-Louise sank sammen, dybt i en slags dansk hverdagssorg.
Hvad nu? Er det Freja? Hvad er der med hende? Mads blev bekymret, men Ann-Louise rystede bare på hovedet.
Jeg ved det ikke! Hvorfor råber dunår jeg ingenting ved? Hun sagde bare, hun kommer. Jeg kigger forbi, mormor…
Og hvad så? Så kommer barnebarnet. Det kan da ikke være så mærkeligt!
Nej, du forstår ikke! Mads, du mærker ikke toner, stemningerdu er bare sådan en råt tilhugget taburet, det knirker og brager og ikke mere…
Nu må det være nok! Mads blev fornærmet. Gigt og fabriksulykkerdet er altså ingen grund til at fornærme mig! Forklar dig nu! Avisen blev krøllet sammen i hånden på ham, og lystfiskeren på forsiden fik sin hat trykket ned over øjnene.
Ann-Louise kunne ikke forklare sig. Som Mads altid sagde, hun gik i rolle hele hendes væsen fyldt med tragedie, som hun engang havde lært af fortællinger om H.C. Andersens barndom. Der er dog en detalje: deres barnebarn hedder altså Freja26 år, forældreløs, energibombe og sprogsnob, nu jurist og glad for at brodere Kim Larsens ansigt på puder, som venindegaver. Sprogene bruges på advokatkontoret, Kim Larsen-puderne forgylder familie og venner.
Freja havde altid været i gang, stak næsen i alt, evigt klatrefiks, ikke spor tilfreds med at sidde stille mere end et minut.
Du må slappe lidt af, Freja! Saml dig lidt! Nu, ro på! Sådan blev der sagt, men Freja var altid videre, før sætningen var færdig.
Hun har travlt med at leve, travlt med at føle! plejer Mads at sige, stolt men opgivende, når pædagogen havde hidkaldt forældrene (nå ja, altså bedsteforældrene).
Hun er umulig! læreren beklagede sig. Flid og ordentlighed er ellers vigtigt for piger!
Men Freja manglede hverken flid eller opmærksomhed, hun læste bare “det forkerte” om pirater, skatte, indianere og havuhyrer. Om det var skolevæsenet, der stødte hende væk, eller Mads, der havde forkælet hende, vides ikke; besværlig i skolen, javel.
Ann-Louise bar hele verdens skyld over barnebarnets liv. Forældremøder var en skærsild af undskyldninger. Men i niende klasse vupti: vinder af engelsk-OL, og senere kom sejr på sejr, anerkendelse, og hendes energi blev sat i leg med de små 1.klasser via Frejas Engelskkarussel.
Efter gymnasiet blev det universitet, og nu snakker hun om aftenen med folk på fransk og engelsk derhjemme hvilket driver Ann-Louise til vanvid, for hun kan kun tysk fra skolen.
Sidst på kandidaten kom bomben: Hun skulle giftes. Ann-Louise tabte tallerkenen, sank ned og sveden sprang frem: Nu smutter hun til udlandet med en eller anden eksotisk type!
Hvordan dog, mit barn… Ann-Louise skjulte hovedet i Mads ranglede side. Hvem er han? Alt går for stærkt…
Åh, sludder mor, det har bare ikke været offentligt. Han hedder Kristian, og han læser ph.d.du vil kunne lide ham!
Kristian kom og friede to dage senere. Ann-Louise åbnede døren og så en flot, halvmørk fyr med fresia-buket og sit store smil. Bag ham stod Freja. Inden Ann-Louise nåede at overveje, hvordan hun skulle miste sit barnebarn, havde Mads allerede rystet Kristians hånd og inviteret ham til bords.
Kristian, går du ind for lystfiskeri? spurgte Mads, rutineret. Jaja, nikkede Kristian.
Spinne eller bundsnøre? Et sidste tjek fra Mads.
Spinne men min mor er mester i ovnbagt karpe.
Jaja, vi skal nok finde ud af det, Mads nikkede.
De fandt ud af det, holdt bryllup, ungerne overtog den gamle lejlighed, og Mads og Ann-Louise nød deres egen.
Nogen bryllupsrejse var der ikke tid til. Freja bestod eksamen, arbejdede, og snart susede de unge op ad karrierestigen.
I burde tage en pause, min pige, Ann-Louise hviskede dramatisk Du har mørke rande under øjnene. En kvinde skal holde balancen… Måske er du syg?!
Igen spredte frygten sig over Ann-Louises ansigtden er nu blevet fast inventar.
Gider du lige, Ann! Stop med at være dommedags-bud! Mads kunne ikke tage flere katastrofeforudsigelser.
Hvis ikke Freja ringede: så var det galt. Ringede hun men sagde intet: også galt. Kristian spurgte til sommerhuset? Mærkeligt! Ikke spurgte til flytning? Endnu mere suspekt!
Jeg har det dårligt med det, Mads, noget er forkert… Ann-Louise gik ud i køkkenet, Mads fulgte, vidste han alligevel ikke kunne undgå at høre hende råbe.
Nu må du altså stoppe, Ann. Hun savner dig da bare, vil besøge sin morfar, det er helt normalt! Mads lagde skeerne på dugen.
Sin morfar! Du tænker kun på dig selv, Mads mænd altså!
Pludselig standsede Ann-Louise, som om hun havde fået stød, klynkede:
Kristian har gået fra hende. Hun har ikke sagt det endnu, vil ikke gøre mig ked af det, men han er væk. Jeg vidste det, han passede aldrig til hende. Han virkede normalmen de øjne… Hans øjne, Mads… hun søgte efter ordet… Mads rakte hende brødet, bedte hende bare skære.
Han har helt almindelige øjne. Han er en god fyr. Du skal ikke tænke så meget, Ann. Du har ikke godt af det! Kom nu med aftensmaden! afbrød han hende.
Du er barsk, Mads! Ann-Louise serverede suppen langsomt.
De sad tavse. Selv Danmarks Radio var slukket, for Ann-Louise brød sig ikke om tv, når der var sorg i hjemmet.
Nå… Vi må give hende vores værelse, Mads. Sådan må det være, jeg pakker sammen, og vi sover i stuen. Ikke optimalt, men hvad gør man… Pigen skal græde ud, hun skal ikke sidde alene…
Aldrig drikke af sorg, Ann! Så ender du som vildfarne koner! Mads vågnede brat, tabte skeen.
Råb dog ikke sådan! Vi har kvinde-sorg her i huset, og du råber! Ann-Louise nikkede bebrejdende, så fik hun elektrisk stød igen:
Nej! Hun har fundet ud af, at han har været utro, og nu vil hun spørge mig til råds. Om hun skal tilgive eller smide ham ud… Åh, min stakkels pige…
Radioen spillede nu noget melankolsk.
Er der hovedret? spurgte Mads utilfreds. Hva, Ann! Hovedret eller?
Den står på komfuret. Men jeg kan ikke spise, er så nervøs… alligevel kiggede hun nysgerrigt mod fadet.
Så er der mere til Freja og mig til aftensmad, konstaterede han og langede en kæmpe frikadelle op. Kom, du skal også ha noget! Ann-Louise rakte straks skålen frem. Skal du have mere kartoffelsalateller hvad?
Ja ja… giv lidt til… Tak. Vil du have syltede agurker? hun rakte ham en skål.
Hun kommer jo nærmest aldrig. Jeg er blevet vant til det. Tager hun nu et smut forbi midt i ugen… Mon jeg overdriver?
Mads knasede ivrigt agurkerne. Ann-Louise rynkede sighun hadede, når han spiste dem som en sulten gris.
Jeg tror bare, du keder dig. Her, læs om gedder! De gutter… Du skulle læse, hvad de finder på…
Hans øjne lyste, men Ann-Louise viftede væk.
Stop nu, Mads! Jeg har det på fornemmelsenKristian er rodet ud i noget kriminelt, han har for mange idéer. Nu undersøges han, og Freja ved ikke, om hun skal skille sig af med ham. Ville du skilles, hvis jeg var hemmelig agent? pludselig alvorlig.
Mads satte suppen i den gale hals, hostede voldsomt.
Agent? Dig? Gå nu væk med dine mærkelige spørgsmål! han bed hovedet af hende.
Så lidt kærlighed! Du lovede ellers i medgang og modgang… Ann-Louise smed servietten på dugen.
Jo jo, mest modgang! Mads pegede drillende på tindingen.
Freja ender som hustru til en politisk fange… Åh, hendes skæbne! Døren!
Ind i entreen, åbnede døren.
Ann! Hej, har lige bagt nogle boller, tager du imod dem? Selvfølgelig gør I det! råbte nabokonen, runde og rødkindede Julie Vibeke, ind. Værsgo! Varmt! Er Mads hjemme? Giv ham én, mens de er friske! Har I fået pensionen udbetalt? Jeg har allerede brugt min. Men hvad er der dog med dig, Ann? Du ser helt forkert ud!
Der er ikke noget galt! Kom bare ind! Mads trådte frem. Gode boller, Julie! Men pas nu på, Ann er begyndt at gå undercover for PET, prøver at overtale mig til skilsmisse!
Hold nu op, Mads! Du er en satiriker! Nå, hvad sker der egentlig? Jeg har kartofler, der koger! Julie Vibeke dumpede ned på taburetten i entreen, trippede i lyserøde filtsutsko og ventede spændt.
Freja kommer forbi, sagde Ann-Louise forvirret.
Nå? Hvad så?
Midt på ugen… hun har ellers ikke været her det halve år. Hvis hendes forældre var i live… nu brast Ann-Louise ud i gråd.
Nå, men skulle vi ikke bare tænde op hos mig? Jeg fikser en god kage! Mads, hvad siger du? Kommer Freja alene eller med manden? Jeg har noget hjemmelavet snaps på lager det er klasse!
Julie Vibeke lavede brombærlikør og havde et rekordudvalg af snacks.
Kommer I så? spurgte hun Mads.
Han rystede på hovedet.
Tror ikke, Julie. Du ved, verdens ende. Tak, men vi har tragedie på tapetet. Freja kommer ikke for ingenting…
Ja ja. Hils Freja… Julie gik, og Ann-Louise gumlede på hendes brød.
Der er for meget salt, Ann-Louise skar ansigt.
De er fine. Du er bare jaloux. Kom, lad os få lidt te, jeg tager opvasken, så kan du gå i gang med at pakke, Mads begyndte at rode i overtøjet i entreen.
Hvorfor dog det? Ann-Louise så opgivende på ham.
Du skal da sove med barnebarnet. Skal du have skiene med?
Mads!..
Han grinede og skrålede videre ud i køkkenet. Freja kommer! Åh, hans skøre, søde barnebarn! Mads glædede sigmere, end han troede muligt…
Freja dukkede op lidt over syv, ringede på.
Mormor! Hej! Se, jeg har handlet ind til jer. Nu vasker jeg hænder og hjælper med salaten, er sulten som en ulv! Hvor er morfar?
Ann-Louise pegede opgivende mod stuen.
Der. Freja… begyndte hun, men barnebarnet nåede allerede stuen før hun kunne sige mere.
I køkkenet gik Freja straks i gang med at snitte agurk og ordene fløj.
Hvordan har I det? Hørt det sidste? Den lokale Netto er lukket, måtte gå helt ned til Istedgade! Har I forresten hørt hvad der er sket…
Hvordan sku vi det, Freja? Du har nærmest glemt hvor vi bor! Ann-Louise brast ud.
Glem det nu, mormor. Jeg har travlt. Er begyndt til aftenkurser, hjemme klokken ti hver dag… viftede Freja.
Mads trommede i bordet, hentydede til noget med koder og radioaflytningskursus. Ann-Louise protesterede, bleg.
Hvad går kurserne så ud på, min skat? Ann-Louise prøvede.
Oh, lidt af hvert. Ikke vigtigt. Må jeg tage et stykke mere? Freja greb en skive spegepølse. I virker så mærkelige?
Ej, spis, Julie Vibeke har leveret boller. Tag for dig… Hvor er Kristian?
Selvom? Freja trak på skuldrene. Han er under husarrest.
Undskyld, hvad? Bolle-skålen faldt på gulvet, Ann-Louise vaklede hen til Mads.
Han har da influenza, er sendt hjem fra arbejde. Skulle måske have haft citron, glemte det… Nå, hvorfor står skiene i entreen? Ferie?
Bare bedstemor, der rydder op. Ikke noget, du behøver at tænke på, Mads afviste.
Ja, ja. Jeg sætter vand over til te?
Freja dansede ud til kedlen, mumlede en sang for sig selv, og sagde straks hun gik i stuen og legede med den gråblå killing, de havde døbt Dunja.
Ann-Louise så langt efter hende og sukkede. Pigen skjuler noget. Alt virker godt, men øjnene lyver…
Radioen spillede “Anna Karina” hun stod netop og tænkte på at kaste sig for toget. Ann-Louise rystede af spænding.
Åh, Mads, hvorfor siger hun ingenting? Pinagtigt! Ann-Louise hviskede.
Jamen, jeg klarer det. Mads gik i stuen.
Freja! Mads prikkede på sofaen. Sæt dig.
Hun slap katten, satte sig.
Hvad så, morfar? Har du læst om de gedder der? Vi må snart ud og fiske! Hun lagde armen om Mads.
Har læst… Lad os tage ud, når dine ting falder på plads… sagde Mads og lagde Ann-Louises cardigan over hende.
Freja… begyndte han.
Hvad? mumlede hun.
Er der noget galt? Er det Kristian? Bare rolig, det går over. Eller er du syg? Skal jeg hjælpe? Vi klarer detsådan er det med familien. Du stoler på mig, ikke?
Jo, morfar. Lige nu vil jeg bare sove lidt, må jeg? Her er bedst. Hos jer dufter der af hindbærsyltetøj… Og så skal vi ud og fiske… Ja… Ja… Jeg kom bare fordi jeg savnede jer…
Stemmen blev svagere, og snart sov hun trygt med hovedet i Mads skød…
Nå?! Ann-Louise dukkede op hviskende. Har hun indrømmet? Skilsmisse? Fyret? Har Kristian stjålet noget? Sig det nu!
Gå nu væk, Ann! Hun kom bare hjem fordi hun savnede os! Ikke nogen tragedie. Hold nu op, så bliver man jo syg! Pas dine egne dråber!
Det ringede på dørenJulie Vibeke med sin lyserøde snaps.
Hvordan gik det? hviskede hun, og stirrede på Frejas sneakers. Er det virkelig helt galt? Kom nu med det!
Ann-Louise rettede sig op, glædede sig, rettede på den grå hårknold, og stak foden frem med hul på tøflen.
Alt er helt fint! sagde hun myndigt. Hvorfor opfinder alle problemer? Bare fordi nogen kommer hjem til familien, behøver det ikke betyde drama! Tag nu din bjesk og dine fade med dig!
Julie blev skubbet ud igen med snaps og formiddagsbrød.
Radioen døde, da Ann-Louise hev stikket ud.
Vi holder fest, Freja er hjemme! Man skal da ikke bringe ulykke til festen! Ann-Louise hældte triumferende te op.
Folk, altså, tænkte hun. De kan gøre et myggestik til en hospitalsindlæggelse. De burde købe sig en hobby!
Mads, Freja, der er lagkage! Og chokolade! råbte hun, så porcelænet klirrede. Og hvorfor ikkedet er jo fest!
