Gry Nielsen, som bor for enden af Læsergade i en gammel rækkehus med lækager i taget, er elsket af alle i kvarteret. Hun er enke siden hun var ung, og hendes børn bor langt væk, så hun lever alene på lejet jord, på at samle flasker og pap til genbrugssalg.
En morgen, mens hun samler ølkasser ved kajen i Christianshavn, ser hun en sort lædertaske ligge på brostenene. Hun åbner den, og indeni finder hun en tykkende bunke kontanter omkring 300000 kroner. Aldrig før har hun holdt så mange penge i hænderne. Hænderne ryster, og hjertet hamrer. Men hun tænker på, at det fremmede skal gives tilbage, pakker pengene forsigtigt ind og skynder sig til Hr. Erik Holm, ejeren af det rigeste savværk i området.
Hr. Holm tæller hurtigt pengene og rynker panden:
Hvordan kan du have 300000? I min taske ligger mere end 400000. Hvor er resten? Giv mig det, der mangler!
Gry fryser, stammer efter forklaringer, men han insisterer på, at der mangler penge. For at undgå at blive mærket som tyv, bider hun tænderne sammen og låner 100000 kroner i banken for at fuldføre den sum, han påstår at mangle. Rygtet spreder sig i gaden: nogle forsvarer hende, andre tvivler.
Tre dage senere, ved daggry, brager et højt brag, og alle skynder sig ud på gaden. Foran Grys hus står ti blanke biler med åbne døre, fyldt med gaver, hvide hvidevarer og endda kuverter med penge. En mand i jakkesæt træder ud af den ene bil, øjnene er våde, og han råber begejstret:
Mor! Jeg har ledt efter dig i 20 år Jeg er drengen, du fandt og opfostrede, da jeg blev efterladt. Nu er jeg tilbage for at takke dig.
Han får lige sagt sit ord, da en anden skikkelse træder frem: det er Hr. Erik Holm, bleg og rystende, mens han ser den sønn give ham et betydningsfuldt smil.
Holm træder et skridt tilbage, mundens læber vibrerer uden at kunne forme et ord. Blicket er ikke længere varmt, men koldt som stål.
Kan du huske mig? spørger han langsomt, hvert ord tungt som bly. For mange år siden, da min adoptivmor bar mig i sine arme, tog du hende jord fra hendes forældre og tvang hende til at bo i en hytte ved kanalen.
Beboernes hvisken spreder sig over hele gaden, og alle øjne hviler på Holm, både forbløffede og rasende.
Manden vender blidt blikket mod Gry, hans øjne er fulde af ømhed:
Mor jeg har nu succes, og jeg kan sikre, at du aldrig mere lider. De ti biler, fyldt med gaver og penge, er til dig vælg hvad du vil. Det nye hus, jeg har købt på den bedste grund i byen, står klar, så du kan flytte ind, så snart du siger ja.
Gry, med tårer i øjnene, kærtegner ansigtet på drengen, som hun har opdraget siden han var en lille baby, efter han blev efterladt.
Derefter vender han sig mod Holm:
Din gæld er ikke i kroner, men i ære. For tre dage siden anklagede du min mor falsk for at have stjålet, og du tvang hende til at låne 100000 kroner i banken. Jeg har købt den gæld af banken. Nu er det dig, der skylder.
Han viser et dokument med Holms navn og den høje rente, som Holm plejede at pålægge de fattige i området. Holm bliver hvid som papir, og knæene vakler.
Jeg vil ikke have betaling siger den unge mand med dyb stemme Jeg vil have, at du går fra hus til hus i dette kvarter, fortæller sandheden om min mor og beder om tilgivelse foran alle.
Holm bøjer hovedet. For første gang mærker den magtfulde savværksejer frygt foran folkemængden.
Grys stemme løfter sig, rolig men fast:
Jeg behøver ikke få mine penge tilbage. Jeg vil bare have, at du husker, at penge kan tjene igen, men når æren er tabt kan den ikke købes tilbage.
Ordene får hele gaden til at holde vejret. Holm står lammet, mens drengen holder Grys hånd og fører hende mod huset, omringet af bifald fra de omkringstående.
Siden den dag fyldes Gry Nielsens gård af latter, duften af nylavet mad og luksusbiler, som et levende bevis på, at godhed aldrig mister sin værdi.
