Jeg holder op. Jeg er din mands elskerinde! I alle de år har vi holdt sammen. Sådan! Lad være med at stirre så meget og lad være med at lade som om du er overrasket
Mette laver aftensmad, mens Morten skulle være hjemme om en time. Deres ti år gamle datter Lykke øver sig på dans.
Hun kommer om en halv time, smider tasken i hallen og sætter sig ved bordet og venter på maden. I mellemtiden fortæller hun om sine veninder, sine skoleprojekter, om sin lærer Mette smiler. Det er altid sjovt at lytte til Lykke.
Der ringer på døren. Det er tidligt for Morten, men han har jo sine nøgler. Så Lykke må have glemt sine nøgler igen. Mette åbner døren, men i stedet for sin datter står en ung kvinde i dørkarmen.
Jeg holder op. Jeg er din mands elskerinde. I alle de år har vi holdt sammen. Sådan! Lad være med at stirre så meget og lad være med at lade som om du er overrasket.
Hvor længe er alle de år?
Vi har set hinanden i tre år. Jeg har været tilfreds med det. Det er meget roligere at bo alene og have en mand, der kun dukker op.
Ingen udgifter, hverken økonomiske eller fysiske. Sådan! Jeg vasker ikke, laver ikke mad, gør ikke rent efter ham. Jeg har ingen planer om at ændre noget.
Jeg ville ikke have kommit til jer, men jeg er i denne situation. Tilfældet, men der er intet at gøre nu det er for sent.
Mette husker, at hun havde svært ved at blive mor. Med hende gik det fint, men Morten havde problemer. De måtte ty til kunstig befrugtning.
Første forsøg slog fejl, men andet gang gik det heldigt. Mette havde endda håbet på to børn med det samme, for det er ikke usædvanligt ved denne metode. Lykke kom til verden. Og nu står denne nyhed.
Hvorfor vil du ikke ændre noget? Du har en mand, der dukker op, og du tror, han skal blive far, der dukker op?
Ikke helt sådan. Jeg får både mand og barn, der dukker op.
Interessant. Hvordan forestiller du dig det? Skal faren opdrage barnet, mens han dukker op for at barnet kan tale med moren?
Ja. Jeg ville ikke have et barn, men det er sket ved et uheld.
Og sagde Morten, at han ikke kunne få børn?
Så må han jo kunne! Jeg skal se, under hvilke forhold mit barn skal vokse op. Alt giver mening.
Din datter, men Morten deltager i hendes opdragelse, selvom han ikke er far. Nu vil hans barn falde på dine skuldre.
Frue, jeg inviterer dig ikke engang, jeg kender ikke dit navn, din mand bor ikke her længere, du kan bare tage hans ting. Resten interesserer mig ikke!
Mette vil lukke døren, men ser sin datter, Lykke, komme hjem fra dansetimen.
Mor, hvad var det? Hvilket barn? Hvorfor er far ikke min far?
Hørte du alt? Så er det på tide, at jeg forklarer dig alt.
Mor, jeg er næsten elleve. Jeg forstår nu.
Mette fortæller alt.
Du er min datter, men far elsker dig, han er din far på papiret. Vi har ventet på dig sammen.
Nu venter han på endnu et barn, men du bliver ikke mor til ham. Jeg vil ikke være søster. Er det så?
Jo du har ret. Og også du er stor nu, jeg vil ikke længere bo hos far.
Jeg hjælper dig, du skal ikke bekymre dig, mor. Jeg er vokset, lad ham gå. Jeg elsker jer, men den der kom lad ham gå til hende.
Morten kommer præcis til tiden.
Hvad er sket? Hvorfor mødes ingen mig, ingen omfavner mig?
Normalt ville Lykke have mødt faren og omfavnet ham, men nu er der stilhed. Hun sidder på sit værelse.
Mette, hvor er datteren? Er hun forsinket fra dans eller syg?
Din elskerinde kom. Hun venter på barnet. Dit! Kan du forklare, hvad hun ville her?
Mette, forstå mig, det er mit barn, jeg kan ikke give afkald på det.
Og ved du, hvad hun foreslår?
Jeg ved det. Hun ville ikke have barnet, men Lykke er allerede her, så nu kommer der en til. Det bliver mit barn! Det vil bo hos mig.
Er du sikker? Det er dit? Husker du din diagnose?
Undtagelser forekommer!
Flot. Du tager barnet med til moderen med din undtagelse. Gå nu med det samme, du tager dine ting senere!
Nej, Mette! Så kan det ikke gå! De venter mig ikke. Jeg er ikke ønsket ønsket, men på en anden måde.
Her venter man dig heller ikke. Du er ikke ønsket her. Gå!
Hvad med Lykke? Jeg er hendes far, selvom jeg ikke er den biologiske. Jeg er ikke far, men jeg vil opdrage din datter. Hvad er så galt, hvis mit rigtige barn bor med mig? Alt giver mening.
Min mor har allerede fortalt mig om retfærdigheden for dit kommende barn. Find først ud af, om det er dit, så tal. Farvel.
Mette og Morten går fra hinanden. Morten må flytte, for lejligheden tilhører Mettes forældre. De har bygget et hus, men har aldrig overført lejligheden på Lykke. Det ville ikke have påvirket skilsmissen.
Morten har ingen steder at bo. En mand, der kun dukker op af og til, var bedre for elskerinden, og hun vil ikke ændre sin livsstil. Hun vil heller ikke tage sig af barnet.
Den kommende mor vil kun lege og have det sjovt, men ikke mere. Søvnløse nætter, bleer, sygdomme Det havde hun ikke regnet med.
Efter fødslen ansøger hun om børnebidrag, men taber sagen. Hvordan den uansvarlige mor opdrager barnet, ved ingen. Mortens diagnose er uændret, fertiliteten er ikke bekræftet.
På papiret har han kun ét barn, men vil ikke have kontakt. Morten betaler børnebidrag, prøver at genopbygge familien, men Mette vil ikke se ham.
Sådan er det, at en femte del af livet ender på to stole
Hvad mener I? Del jeres tanker i kommentarfeltet, giv et like.
