Tilbage til livet
Han kaldte dem altid sine “små piger,” og da datteren var helt lille, var det ham, der sprang op om natten for at trøste hende og skåne sin kone. Lise voksede op omgivet af kærlighed og omsorg fra både mor og far.
Et lykkeligt familieliv
Georgs forretning blomstrede, og økonomisk stod de stærkt. De manglede intet. Han ønskede ikke, at Rikke skulle arbejde, og hun nød at være hjemme med deres datter. De handlede ind sammen, gik ture i parken, og passede huset.
Alt var godt, selvom der af og til kom mystiske opkald. “Velmenende” stemmer hviskede:
*”Din mand har en anden kvinde. Han lejer en lejlighed til hende og betaler for alt, hun peger på.”*
Rikke prøvede at ignorere opkaldene, at skubbe dem væk. Hun troede, det var skinsyge – og skinsyge mennesker fandtes altid. Hun sagde ingenting til Georg. Selvfølgelig var han engang imellem forsinket eller på forretningsrejse i et par dage. Men når han kom hjem, var hans kærlighed til hende og Lise utvivlsom. Rikke glemte det hele.
Alt vendt på hovedet – og en arv
Årene gik. Da Lise blev seksten, ændrede alt sig på én gang. Georg døde i en bilulykke – hans bil gled ud på is og kolliderede med modkørende. Men det værste var at opdage, at han ikke kom hjem fra en forretningsrejse, som han havde sagt, men fra en naboby, hvor han havde tilbragt tid med sin unge elskerinde. Begge omkom. Det ødelagde hende.
*”Så de havde ret – dem, der ringede. Og jeg troede ham. Hvordan skal jeg acceptere, at Georg levede et dobbeltliv? Han bedrog mig, og jeg tvivlede aldrig.”*
Tanken om hans utroskab nagde. Og så de medfølende blikke fra hans elskerindes kolleger – alle vidste det. Kun hun anede intet.
Da testamentet blev læst op, stod det klart: Alt han ejede – virksomheden, lejligheden, sommerhuset, opsparingen – gik til Rikke. Der var også en bankkonto med en betydelig sum til Lises uddannelse i udlandet.
Men intet glædede Rikke. Hun ville ikke tænke på penge eller forretning. Hun ville ikke leve. Verden var grå og tåget.
Problemer med datteren
Og så var der Lises adfærd. Pludselig var hun umulig at håndtere, krævede alt, hun pegede på. Moren skulle adlyde.
*”Mor, jeg skal have en ny telefon,”* sagde Lise. *”Og sig ikke, at den her er fin nok.”*
*”Skatter, men du har den nyeste iPhone. Hvorfor skal du have en ny?”* spurgte Rikke forvirret. Georg havde lige givet hende en ny før sin død.
*”Du må aldrig, hører du, aldrig sige nej til mig!”* skreg Lise. *”Far gav mig alt. Du har stjålet hans virksomhed – du er rig og nærig!”* Hun smed telefonen mod væggen og smækkede døren.
Rikke sank sammen på sofaen.
*”Hvorfor er hun så utaknemmelig? Så ond?”*
Det tog hende et år at komme sig. Men en drøm ændrede alt. Georg smilede til hende uden ord, og da hun vågnede, vidste hun: Hun ville leve anderledes.
En ny begyndelse
*”Jeg vil ikke sidde her og pine mig selv over, at jeg troede på ham. Georg og jeg gik på samme universitet – jeg kan også lede en virksomhed. Jeg må komme videre. Livet er for kort til at spilde.”*
Hun dukkede op på kontoret i en skarp jakkesæt og en moderne klipning. Medarbejderne stirrede – nysgerrige, imponerede. Hvisken fulgte:
*”Rikke kommer til at overraske os… Eller måske klarer hun det ikke… Nej, hun er hårdere end nogen mand.”*
Hun tog styringen, og snart kom både gamle og nye partnere til hende. Virksomheden blomstrede.
Den eneste, der ikke troede på hende, var Lise.
*”Mor, du og forretning? Du sad på fars nak hele livet. Sælg, før du ødelægger det,”* drillede hun. *”Jakkesæt og kort hår gør dig ikke ung igen. Eller tror du, mænd falder for dig nu?”* Hun grinede hånligt. *”Nå ja, du er jo en rig enke.”*
Det gjorde ondt, men Rikke ville ikke skændes. Lise skulle snart til udlandet. Hun svarede roligt:
*”Jeg bestemmer selv. Tænk på dine eksaminer.”*
Tiden gik. Lise rejste. Rikke kastede sig over arbejdet – hun elskede at føle sig nyttig, at se virksomheden vokse.
Hun ringede til Lise, advarede hende om at passe på sig selv i udlandet. Men datteren var stadig respektløs, fyldt med bidende bemærkninger.
Snart besluttede Rikke at renovere sommerhuset.
*”Måske vender Lise hjem efter uddannelse. Vi kan ikke bo sammen. Hvorfor er hun sådan?”*
Hun bad sin vicevært, Gunnar, om at finde håndværkere.
*”Jeg stoler på dig. Find et ordentligt hold.”*
Kort efter havde han et nummer til Max, en anbefalet hovedmand.
Hun mødtes med ham på stedet.
*”Jeg vil have ny kamin, lysere vægge, gulvvarme.”* Max noterede alt uden at afbryde.
*”Jeg ringer med skitser,”* lovede han.
Skæbnefuldt gensyn
På vej tilbage til København stoppede hun på en café. Der, ved et bord, sad en mand – hun genkendte ham et øjeblik, men kunne ikke placere ham.
*”Rikke! Hej!”* Han rejste sig. Så gik det op for hende: Lasse, en gammel klassekammerat, der engang havde været forelsket i hende.
*”Undskyld, jeg genkendte dig ikke med det samme,”* lo hun.
*”Sid ned.”* Han skubbede en stol til. *”Du er smuk, selvsikker. Hvordan går det med Georg? Hans forretning?”*
*”Du er også blevet flot – en rigtig mand. Hvad laver du?”*
*”Bilbranchen, som altid. Men fortæl nu – hvor er Georg?”*
*”Han er død,”* sagde hun stille. *”Jeg står for virksomheden nu.”*
*”Det gør mig ondt. Selvom jeg var bitter, da du valgte ham…”*
*”Har du familie?”*
*”Før. Skilt for to år siden. Jeg ventede, til børnene var voksne. Hun fik sin del – jeg klarer mig fint.”*
De talte længe, udvekslede numre. Samme aften ringede Lasse.
*”Lad os spise sammen. Hvis du vil, giver du mig adressen.”*
Hun sagde ja, selvom hun følte det var for tidligt. Men hans smil, de grønne øjne – de fik hende til at føle noget igen.
Da
