Min mand tog på ferie alene og efterlod mig og vores baby i lufthavnen han kom til at fortryde det dybt
Min mand forlod mig og vores baby i lufthavnen for at tage på familieferie alene. Han anede ikke, at hans “afslappende” tur ville blive et mareridt og hans hjemkomst ville blive endnu værre.
Jeg stod der i lufthavnen med Freja i armene, mens hun græd højt. Mine arme var ømme, og jeg kunne mærke en hovedpine på vej. Hvor fanden var Mads?
Jeg vippede forsigtigt Freja for at berolige hende. “Shh, skat. Det skal nok gå. Far kommer snart tilbage.”
Men det gjorde han ikke. Jeg tjekkede min telefon og så en ny besked. Det var et selfie af Mads, der stod og grinede som en idiot i flyet.
“Jeg kunne ikke vente mere, jeg havde virkelig brug for denne ferie. Jeg arbejder så hårdt. Kom med det næste fly,” stod der.
Mit mundlåg faldt ned. Havde han forladt os? Bare sådan?
“Det er da ikke rigtigt,” mumlede jeg og stirrede på skærmen i vantro.
Freyas gråd blev kun højere, som om hun mærkede min vrede. Jeg holdt hende tæt ind til mig, mens tankerne kørte i ring.
“Det er okay, skat. Vi tager hjem,” sagde jeg, mere til mig selv end til hende.
Taxatur’en hjem var en tåge. Jeg genlevede Mads’ besked igen og igen, og hver gang føltes det som en ny bølge af vrede.
Så snart vi kom hjem, lagde jeg Freja til at sove og greb min telefon. Mine fingre svævede over Mads’ nummer, men jeg stoppede mig selv. Nej, jeg havde brug for en plan først.
Jeg gik frem og tilbage i stuen, mens idéerne hvirvlede i mit hoved. Så fik jeg den perfekte hævn.
Med et lille smil ringede jeg til Mads’ hotel.
“Hej, Solhotellet. Hvordan kan jeg hjælpe?” lød en glad stemme.
“Hej, jeg ringer angående min mands reservation. Mads J?”
Efter jeg havde forklaret situationen, var receptionisten mere end villig til at hjælpe. “Vi forstår, fru Jensen. Hvad har du i tankerne?”
Jeg lagde min plan, og følelsen af tilfredshed voksede for hver detalje.
“Vækkeopkald klokken 3, 5 og 7 om morgenen? Selvfølgelig. Uventet room service? Intet problem. Og du vil gerne have ham tilmeldt alle mulige ture? Det skal nok blive ordnet.”
Jeg lagde på og følte mig skyldbetynget men også spændt. Men jeg var ikke færdig endnu.
Jeg gik ind i soveværelset og begyndte at pakke Mads’ mest elskede ting hans spillekonsol, vinylplader og dyre jakkesæt.
“Hvis han vil have en ferie alene, kan han få et liv alene,” mumlede jeg, mens jeg slæbte kasserne ud til bilen.
På opbevaringsstedet kunne jeg ikke lade være med at grine af det absurde i det hele. Her stod jeg, en ny mor, der proppede min mands ting ind i en opbevaringsboks som en eller anden forurettet teenager.
Da jeg kom hjem, ringede jeg til en låsesmed. “Hvor hurtigt kan du komme? Det er vigtigt.”
Mens jeg ventede, tjekkede jeg min telefon. Mads havde sendt flere billeder på stranden, på en fancy restaurant, på sightseeing. Men med hvert billede så han mere træt og irriteret ud.
“Godt,” tænkte jeg. “Lad ham lide lidt.”
Låsesmeden kom og skiftede hurtigt låsene. Da han arbejdede, følte jeg et lille stik af tvivl. Gik jeg for langt?
Men så huskede jeg Mads’ egoistiske smil på det selfie i lufthavnen, og min beslutning stod fast.
***
Ugen gik i en tåge af at passe Freja og ignorere Mads’ frustrerede beskeder.
“Line, hvad sker der? Hotellet vækker mig hele tiden!”
“Sk
