Du har da fundet på noget, mor, at servere gæsterne med rødkålssuppe, snuste min mand afskyfuldt i luften på køkkenet.
Der duftede kraftigt af tomatstegning og sidsteårs hvidkål, de går jo på fastfood og restauranter i hovedstaden, du burde have lavet noget mere spændende end bare rødkålssuppe. Puh!
Der kommer også frikadeller, salat med mayo, og pandekager, brummede jeg såret, og en skærekage også Hold nu op med at irritere mig, gamle fjols, jeg klarer det uden dig. Smut dig væk, inden du får en gryde på hovedet! Nej, vent! Bliv! Sluk komfuret om fem minutter, så kommer jeg, jeg vendte om på forklædet i et øjebliks hast.
Hvor skal du hen?
Min mand stod forvirret med justerede bukser og kastede et nervøst blik på ovnen.
Til møde med de unge, de siger om ti minutter. Jeg skal lige købe brød, nogen går nemlig aldrig mætte.
Jeg gik foran spejlet og fik min krøllede, korte frisure på plads. De kortklippede hårender, som er typisk for kvinder i min alder, lå som de skulle, men jeg kunne ikke længere holde ud at se på mig selv. Tiden, da jeg var en blomstrende skønhed, er forbi; nu er det kun en falmet udgave, som ingen kan stoppe.
De er jo kun småbørn, de klarer sig selv, sagde min mand overrasket.
Åh, hold nu op, Peter, lad dig ikke forvirre, jeg klarer det uden dig. Glem ikke gryden, og klæd dig på, for guds skyld, du går rundt i kun underbukser.
Hvorfor er du så sur i dag? begyndte han at blive såret.
Jeg ved det ikke! afbrød jeg, du forstår det simpelthen ikke, mand.
Så gik jeg, svajende med hofterne, mod elevatoren.
Hvorfor er jeg så sur? Jeg bliver bare træt af at holde ud, når min søn kommer hjem hvert andet år med en ny pige, og de er alle sammen så vulgære og arrogante, at man ikke ved, hvilken hest man skal ride ind på. De er vegetarer, dietister, har for meget salt, for meget fedt, mangler en kniv har du hørt? De har aldrig haft en ordentlig kniv til bordet, så de overlever på anden vis.
De unge kvinder sidder og rynker næsen, intet af min mad falder dem i god jord. Jeg besluttede mig for, at jeg denne gang bare vil lave det daglige, så de kan få noget at spise og ikke gå sultne væk.
Gaden hilste på mig med en frisk majluft, og da jeg trak vejret dybt, nåede jeg at samle mig, før jeg så min søns sølvgrå bil.
Mikkel er nu syvogtredive, uden stilling eller titel, han tjener penge på internettet, roder med programmer, men tiden går, og han drømmer om en normal familie og børn jeg længes så meget efter at få et barnebarn! Mine veninder har allerede fået børnebørn, kun jeg er tilbage uden nogen. Og Mikkels piger er alle som én de vil ikke have børn.
Mor, hvorfor gik du ud? Vi havde kunne gå op selv. omfavnede Mikkel mig, Mød nu, det her er Freja.
Hej! nikker Freja venligt.
Åh! udbrød jeg, hehej!
«Endelig, en, der ligner en almindelig menneske uden finurligheder,» tænkte jeg lettet og smilede sødt til min søns nye kæreste.
«Lad det gå godt med hende, hun ser ud som en solid, jordnær pige, så lad os se, hvad der sker.»
Skal vi gå?
Vent, mor, der er en pose med drikkevarer og en æske med en gave fra Freja i bagagerummet.
Virkelig? spurgte jeg nysgerrigt, mens Freja strålede.
Hun arbejder med miljø, er en kamp for renere omgivelser, så gaven passer perfekt du kan se den hjemme.
Jeg skyndte mig at tage posen, som om jeg var en robot, og gik ned til lejligheden med den tunge æske.
Efter den sædvanlige hilsen satte vi os ved bordet. Freja så ikke overrasket ud over rødkålen, tog en ske og begyndte at spise. Hun talte langsomt om sit job, fløj af sted med et lille grin.
Er jobbet officielt? spurgte jeg.
Ja, jeg er ansat.
Se, Mikkel, du er stadig uden ansættelse, din arbejdsbog har ligget støvet i ti år. Hvad hvis du bliver syg? Hvad med pensionen? Tiden flyver, og du er allerede syvogtredive.
Mikkel forsikrede mig om, at han nok ikke når den pension. Jeg svarede, at han ville sidde fast, når tiden kommer.
Mor, jeg tror ikke, jeg når den pension, så rolig.
Så tror du, men en dag vil du sidde på din sofa, sagde jeg uden tøven.
Lad mig være, du gør mig sulten. Far, giv mig en pandekage med ost.
Mikkel prøvede at sige en toast, men far afbrød ham med sine egne ønsker.
Den rødkålssuppe er lækker, Kirstine, jeg var genert med at bede om ekstra, sagde Freja, lad mig hjælpe med at rydde bordet.
Kvinderne begyndte at bære tallerkener ind på køkkenet. Da Freja så det rodet, der var på komfuret, råbte hun:
Glem ikke jeres gave!
Hun pakkede ud og lagde økologiske rengøringsmidler frem, forklarede:
Disse er miljøvenlige, opløses i vand og er lavet af grøntsager og frugt. Virksomheden laver næsten al husholdningsrengøring. Skal vi prøve dem med det samme?
Jeg beskytter mig bag ryggen på komfuret:
Åh nej, jeg har ikke vasket den i tre dage, så det er for pinligt.
Bare rolig, jeg har set alle slags komfurer i landet, lo Freja, I kan sprøjte dem selv, så gør jeg kun en simpel aftørring bagefter.
Freja håndterede opvasken elegant. Jeg rullede brødkrummer på bordet og stillede spørgsmål: Hvor har hun læst? Hvem er hendes forældre? Hvordan mødte hun Mikkel? Svaret var betryggende. Så gik hun i gang med at pudse komfuret, og al snavset forsvandt let.
Tak for de gode gaver, Freja, sagde jeg.
Jeg ventede på en snedig plan, men der kom ingen. Pludselig bankede Mikkel på glas og kaldte alle sammen til sofaen. Han omfavnede Freja og lagde hånden på hendes mave, så sagde han:
Så, mor, far Freja og jeg har besluttet at blive gift.
Åh!
Det er ikke alt han holdt en pause, så kyssede han Freja, som straks gik rød i ansigtet, vi venter et barn, i vinter vil I få et barnebarn.
Det er en velsignelse, Gud! Det er en fryd! sprang jeg op med armene fløjtende. Den hellige Jomfru hørte mine bønner, himlens engle har vist nåde!
Kom nu, kære Freja, solskin, engel, lad mig omfavne dig, jeg bredte armene ud mod hende og sagde til Mikkel, der lavede en lille bevægelse. Vær forsigtig, du ved, hvordan man håndterer gravide!
Kirstine, hviskede Freja, mens hun krammede mig og græd, vil du dele dine opskrifter? Jeg kan ikke lave så lækker mad som dig, især ikke rødkålssuppe.
Åh, Freja! udbrød jeg, næsten fortabt af glæde, det er min drøm: at videregive min viden og den uudnyttede kærlighed til barnebarnet!
Det er min beskedne drøm, som nu, takket være dig, kan blive til virkelighed!
