Lise sad febrilsk og prøvede at finde på en udvej af den klemme, hun var havnet i. Om to timer ville hendes mor, Grethe Sørensen, komme på besøg. Det var ikke, fordi Lise ikke glædede sig til at se hende det var længe siden sidst, og hun havde savnet hende. Men én ting vejede alligevel tungt. For at berolige sin mor, der var voldsomt optaget af spørgsmålet om børnebørn og datterens fremtidige ægtemand, havde Lise i et svagt øjeblik sagt, at hun havde mødt en mand, og at alt gik strålende.
Bare for at slippe for mors evige bekymringer. Og nu var moren altså på vej for at inspicere situationen.
Lise var fyldt 34. Hun havde sin fars højde, det vil sige, hun var 1,83, men havde til gengæld arvet sin mors runde former. Hun havde oplevet, at mænd ofte var lidt mindre end hende selv, hvilket hun var meget bevidst om og kærlighedsforholdene blev aldrig rigtig til noget. Hjemme havde hun sin elskede kat, der hed Stribe, og så elskede hun at samle på plysdyr. Der var efterhånden kommet en pæn samling på hylderne.
Aftenerne forløb typisk med, at hun satte sig til at se en hyggelig romantisk film, fandt en kop te og lidt sødt, og undlod at tænke for meget over, at hun var alene. Selvfølgelig ville hun gerne have den trygge hverdagshygge, der hører med til tosomheden. Men hvor skulle hun finde manden, nu hvor de fleste var optaget?
I vores alder, veninde, møder man enten en gammel enkemænd i 70erne eller unge fyre på 20. Den første er jo nærmest museumsgenstand, og for den anden er vi for gamle. Dem på vores egen alder er forlængst gift, de giver deres koner ikke fra sig. Kan du huske Marianne? Hun opdagede, at hendes mand havde en affære lavede selvfølgelig drama, men hun tilgav ham. For hun ville ikke være alene. Det er hun ærlig omkring. Og ja, det skal man være. Der skal altså en mand til, det hele bliver lettere også økonomisk. Og det der med at have en skulder at læne sig op ad, sagde Lises veninde Pernille.
Hun vidste, hvad hun talte om. Den første mand var hun skilt fra, den anden stak af på grund af hendes temperament. Pernille havde forsøgt at få ham tilbage foreløbig uden held.
Hvad gør vi så, Stribe? Der er jo ingen, jeg kan præsentere for mor! Jeg kunne jo have spurgt naboen Knud, men mor har allerede mødt ham. Ellers ville Irma sikkert godt have lånt ham ud; hun er en skøn kvinde, meget forstående, sukkede Lise.
Som om det ikke var nok, begyndte armaturet at dryppe fra morgenstunden. Lise lukkede for vandet og bestilte en håndværker.
Bare vvseren nu snart kom. Jeg skal jo nå at lave mad, mor er her snart! Jeg har ventet hele dagen, tænkte Lise, da det ringede på døren.
Hun åbnede og blev paf. På dørtrinet stod en velbygget, høj ung mand klart højere end hende selv og så faktisk rigtig godt ud. Mens Lise nærstuderede ham, som Stribe plejede at gøre med sine elskede fiskedeller, spurgte manden:
Det er her, der er problemer med hanen? Må jeg komme ind?
Og der blev Lise helt overrumplet! Hun havde altid set for sig, at VVSere var lidt ældre mænd, smalle, hurtige, og med hang til en lille én der findes endda masser af vittigheder om dét. Men ham her?
Ja, bare kom ind, sagde Lise.
Og mens han gik i gang med arbejdet, begyndte tankerne at snurre i hendes hoved.
Undskyld, hvad hedder du? spurgte hun.
Mads, svarede han uden at se op.
Mads, kunne du måske hjælpe mig lidt? Altså, hvis du ikke har flere opgaver i dag. Jeg skal nok betale dig! fik Lise fremstammet, rød i kinden.
Nu vender han om og går, tænkte hun. Eller kommer med en eller anden bemærkning. Men nu var det for sent at trække i land. Det var da bedre med lidt drama end mors tunge blikke og formaninger.
Det er sådan set bare det, at du lige blev og drak en kop te med os. Det ville redde mig virkelig meget! sagde hun lavmælt.
I det øjeblik bankede det på døren igen. Nu tænkte Lise, at det var naboen, men det var mor.
Fra hendes taske bredte sig duften af friskbagte boller.
Mor? Hvorfor er du allerede her? Jeg troede, du kom senere! mumlede Lise.
Peter fra arbejdet satte mig jo af! Så slap jeg for at sidde og bumle i toget halvanden time. Jamen, står du der og hænger kom nu med de boller! sagde Grethe og skridtede ind.
Nu faldt Lises plan fuldstændig sammen. Og ud fra badeværelset kom VVSeren.
Åh, udbrød moren.
Tillad mig at præsentere mig Mads. Din datters ven. Hvor er du dog smuk, nu forstår jeg, hvor Lise har det fra! sagde Mads og bukkede galant for Grethe, mens han kyssede hendes hånd.
Hjalp hende af med frakken. Og mens Grethe gik ud for at vaske hænder, hviskede han til Lise:
Undskyld, hvad er det nu, du hedder?
Lise. Og tak! hviskede hun lettet.
Det her besøg blev uden tvivl det hyggeligste nogensinde. Grethe strålede af tilfredshed, ja Lise måtte tage sig sammen for ikke at falde ned af stolen, da mor endda roste Mads for hans arbejde. Grethe havde ellers altid haft svært ved at anerkende folk med såkaldt praktiske jobs hun havde selv været regnskabschef så længe Lise kunne huske, og havde ofte set ned på dem, der arbejdede med hænderne.
I kommer aldrig til at mangle penge! Der kan jo altid laves lidt ekstra, og på sigt kan du måske åbne for dig selv. Tag nu lidt boller, Mads. Og ved du hvad? Kom og hold jul sammen med os om en uges tid! Så kan du også opleve Lises hjemby! inviterede Grethe.
Lise rødmede. Mads nikkede smilende.
Det må jeg finde på noget at sige til jeg kan jo altid påstå, at han har for travlt til at kunne tage med! tænkte hun.
Men hun havde faktisk ikke lyst til at sige farvel. Hvilket fjollet noget alt det her var jo et skuespil. Men det var faktisk rart at mærke, hvordan man kunne høre til. Og måske bare se en film om aftenen sammen.
Selv Stribe, der plejede at gemme sig for gæster (han var bange for fremmede, da Lise engang havde reddet ham fra nogle børn, som havde mishandlet ham det halve af halen manglede), krøb hen og gned sig op ad Mads og ville op på skødet.
Mads! Så bor du stadig alene? Du kunne jo flytte hjem til Lise, nu er I jo ikke 18 mere hvornår flytter du ind? spurgte Grethe.
Mor! stødte Lise ud.
Snart, sagde Mads med et grin og blinkede til hende.
I entreen prøvede Lise at stikke ham nogle penge, men han nægtede.
Din mor er dejlig! Og de boller var fantastiske! sagde Mads.
Er din kæreste ikke vred over, at du bliver her så længe? spurgte Lise.
Jeg bor hos min mormor. Min kone og jeg blev skilt sidste år, svarede Mads.
Hvad hvisker I om, duerne? lød Grethes stemme.
Efterhånden som Mads var gået, kunne Grethe næsten ikke stoppe med at snakke om, hvor heldig hendes datter var. Hun fløj rundt i lejligheden, mens Lise til gengæld blev mere og mere stille. For det første kunne hun rigtig godt lide Mads. For det andet gjorde det ondt at skulle gå og lyve for sin mor.
Næste dag var det lørdag, og imens Grethe tænkte højt over, hvad, de skulle købe ind, tænkte Lise tungsindigt på aftenen før.
Så ringede det på døren.
Jeg åbner! Grethe fór af sted.
Kort efter lød hendes begejstrede udråb. Lise skyndte sig ud. Mads stod der med to buketter blomster, lettere forlegent.
Mads har sagt, at han gerne vil køre os på indkøb han har bil! Så jeg gør mig lige klar! sagde Grethe og forsvandt ind i soveværelset.
Hej. Ved du hvad, jeg tænkte måske kunne vi prøve rigtigt? Du virker sød. Det kan jeg godt mærke med det samme. Og så har du en fantastisk mor! Hvad siger du til det? spurgte Mads.
Lise nikkede lykkeligt.
Mor fik aldrig at vide, at det hele faktisk startede som et lille påhit. Hun elsker sin svigersøn højt. Og Pernille Lises veninde fortæller stadig historien til alle:
Forestil dig lige, manden dukkede bare op i hendes liv! Det er jo helt vildt!
