Hele dagen var Mette på arbejde og helt oppe at køre. Hun råbte af en kunde og skændtes med sin kollega. Hun arbejdede i en føtex. Selvom hun fik gode karakterer i skolen, havde det ikke gjort hende lykkelig.
“Anne fra klassen kunne knap nok sige tre ord i træk, men takket være hendes fars forbindelser kom hun ind på universitetet. Hvordan kan man ikke blive misundelig? Og hvad har vi? Far er en hårdtarbejdende mand med guld i hænderne, men ingen forbindelser – og så drikker han stadig for meget. Alt hvad han tjente, blev brugt på sprut,” tænkte Mette engang imellem.
Moderen til Mette og hendes to søstre arbejdede som sygehjælper på et hospital med en lille løn, og der var tre børn i familien. De boede i en lille by i deres eget hus. Livet var hårdt, og de kunne knap nok få det til at hænge sammen.
Engang imellem delte Mette sit liv med sin kollega Lise, når begge var i humør til det. Men hvis de skændtes, kunne de gå en hel uge uden at snakke sammen. Ofte sad de i pauserummet og røg, mens de delte deres glæder og sorger.
“Åh, Lise, mor holdt os søstre stramt. Indtil vi var færdige med skolen, måtte vi ikke gå nogen steder. Hvis nogen af os fik en kæreste, jagtede hun ham væk. Så vi voksede alle tre op genert, usikre og uden nogen livserfaring,” klagede Mette.
“Det var da også strengt. Min mor holdt mig ikke i stramme tøjler – jeg kunne gå, hvor jeg ville,” fortalte Lise.
Efter skolen gik hver af Veras døtre den vej, de kunne. Vera kunne ikke give dem en eneste krone – der var ingen penge i husstanden, kun havearbejdet reddede dem. Moren holdt lidt husdyr og tvang sine døtre til at hjælpe til. Hun kunne ikke udstå dovenskab og skændte på dem, hvis de ikke gjorde deres del.
Den ældste søster blev syerske, fik arbejde på en tekstilfabrik og fik et værelse i et kollegium. Hun var tilfreds – i det mindste havde hun sit eget tag over hovedet. Når hun kom hjem, pralede hun overfor sine søstre:
“Nu er jeg selvstændig, har mit eget sted – det er så rart at tjene penge og kun bruge dem på sig selv.”
Hun bragte dem aldrig gaver. Livet havde ikke været god mod hende, og som 30-årig var hun stadig ikke gift. Den mellemste søster tog en uddannelse som maler og møder
