Tre år siden gik Gitte Pettersens hus i flammer. Heldigvis var hun på arbejde, da det skete. Hun har i årevis råbt og skræmt sig selv, fordi dette var stedet, hvor hun blev født, voksede op, opfostrede sin søn og hvor børnebørnene ofte kom på besøg. Nu ligger kun en sky af sort røg og en bunke aske på stedet.
Sønnen Mikkel og hans svigerdatter Lærke besluttede at hente hende hjem. Gitte så, hvor svært det var for Lærke arbejde, huslige pligter og alt derimellem. Hun kunne ikke hjælpe, og i to år har hun ligget som en byrde på Lærkes skuldre. Efter branden ryster hendes hænder.
Min søn, jeg kan mærke, hvor tungt det er for jer.
Derfor foreslog hun: Lad mig komme på et plejehjem. Der hænger et opslag i bygningen, og lige i nærheden er et dejligt sted. De vil tage sig af mig, så jeg ikke bliver en byrde.
Mikkel svarede: Okay, men lad os vente til maj. Så er vejret bedre, og vi kan ordne alle papirer inden da.
Gitte nikkede som bekræftelse.
Foråret kom, og det blev varmere på gaden. Gitte mindede sin søn om aftalen:
Så er det nu, som vi lovede du og Lærke!
Mikkel svarede: Ja, mor, vi kører dig i morgen til plejehjemmet. Den aften pakkede Gitte, med rystende hænder, sine få ejendele en natkjole, en cardigan og sine hjemmesko. Om morgenen kyssede hun børnebørnene farvel, gik ind i krydsningen og forlod lejligheden. Mikkel satte den gamle bil i gear, og de kørte af sted.
Mikkel, hvor kører du hen? Vi missede afkørslen til plejehjemmet! Der er reparation, vi må omgå vejen, råbte han, mens Lærke lo skævt. Så kørte de i tyve minutter. Udenfor begyndte kendte landskaber at træde frem en flod, en skov, små huse.
Først kunne Gitte ikke tro sine øjne. Det så ud som om de var kommet ind i hendes egen landsby. Mikkel åbnede porten, og Gitte genkendte ikke sin egen gård. Hendes ben vaklede, da hun steg ud af bilen. Foran hende stod et nyt hus. Der lå byggematerialer, og håndværkere gik omkring.
Men den store brand var væk kun den nye bygning, et drivhus og en lille hønsegård stod tilbage.
Mikkel, drømmer jeg? Hvad er der sket? Mor, vi ville ikke sende dig til plejehjemmet. Ikke en eneste gang, svarede han.
Vi har besluttet at genopbygge det gamle hus, så du kan blive glad igen. Inde er der et toilet, kabel-tv og endda gulvvarme. Vi har trukket på foråret for at afslutte byggeriet. Gitte brød ud af tårer, omfavnede sin søn hårdt, og kunne kun tro på sin pludselige lykke. Mikkel, Lærke og børnebørnene besøger hende hver lørdag fra nu af.
Venner, hvis I vil læse flere historier del en kommentar og smid et like. Det giver os lyst til at skrive videre.
