Der var en kvinde, der ikke kunne finde glæden i livet.
“Hør, Aksel Mortensen, vil du virkelig bygge din lilla boligblok?” spurgte Niels Sørensen.
“Du ved godt, det er min drøm,” svarede Aksel. “Min virksomhed har både erfaring og midler. Jeg vil skabe noget så smukt i byen, at folk vil komme for at se det. Men du må sørge for, at jeg får denne byggegrund. Skal jeg arrangere en lejlighed til din søn, Mads?”
“Skal jeg sigtes for korruption og smides ud af kommunen? Jeg kan selv købe en lejlighed til Madseller et helt sommerhus. Det jeg har brug for, er en kone til ham.”
“Er du i gang igen? Min datter, Freja, har allerede en kæreste. Og jeg ved udmærket, hvordan din Mads leveren doven playboy. Han droppede ud af universitetet, selvom du knap nok fik ham ind. Undskyld, men sådan en mand vil jeg ikke engang give min datter væk til. Skal jeg trække hende i håret til vielsen?”
“Hvis det skal være, så gør det. Mange andre har også øje på den grund…”
Aksel og Niels havde kendt hinanden i årevis. De var klatret op ad karrierestigen sammenen fordelagtig alliance mellem en embedsmand og en bygherre. Sammen havde de gennemført flere succesrige projekter, bygget nye kvarterer og renoveret byens historiske områder.
Mere præcist var det Aksel og hans firma, der stod for arbejdet, mens Niels, som det hed i kommunen, “fulgte byggeriet.” Han hjalp med at sikre lukrative kontrakter, vinde udbud og finde de rigtige leverandører. Nu så han muligheden for at tjene godt på Aksels nye boligprojekt.
Idéen var godflere højhuse samlet omkring en lukket gård med en lille park og underjordisk parkering. Forretninger og serviceydelser på stueetagen ville tiltrække folk, og dermed skabe profit. Og disse butikker skulle lejes ud til deres egne folk, hvorfra de kunne tage en uofficiel procentdel. Ingen fremmede. En stabil indkomst for livetog nok til børnene. Men børnene skulle bindes sammen for sikkerhedens skyld.
Selvfølgelig var de to familier også tætte. Konerne var næsten veninder, men børnene delte ikke den samme nærhed. Aksels datter, Freja, var ved at afslutte sin uddannelse som landskabsarkitekt og drømte om at åbne sit eget firma og hjælpe sin far.
Niels’ søn, derimod, var en konstant kilde til bekymring. Han havde ingen ambitioner udover at feste. Niels arbejdede fra morgen til aften i kommunen, og Mads havde aldrig haft en mandlig rollemodel. Penge var der nok af, som om faderen købte sig fri af skyldfølelse. Måske ville en forbindelse med Freja få ham til at tage sig sammen?
Men det var usandsynligt. Efter samtalen med Aksel fandt Niels sin søn i godt humør hjemme:
“Far, vi tager til København i morgender er en stor musikfestival. Alle fra den unge elite kommer.”
“Hvem er *alle*? De unge, der sidder på deres forældres pengepung? I er fuldstændig ubrugelige. Har du overhovedet tænkt dig at arbejde? Freja vil åbne sit eget designfirma…”
“Selvfølgelig på hendes fars penge. Giv mig også kapital, så kan jeg også åbne noget.”
“En værtshus? Du vil gå konkurs på to uger. Prøv at komme tættere på Frejahun er klog og flot. Måske kan I stifte familie, for jeg gider ikke fodre dig for evigt.”
“Hun har en kæreste, og hun er kedelighun ved ikke, hvordan man nyder livet.”
“Kæresten kan du tage fra hende. Jeg hjælper dig. Tag hende med ud, brug nogle pengemåske lærer hun at slå sig løs. Skal jeg virkelig lære dig det?”
Samtidig talte Aksel med sin datter:
“Freja, hvad er dine planer for fremtiden?”
“Hvad mener du? Du lovede at støtte mit designfirma. Jeg betaler dig tilbage, når det kører.”
“Jeg har ikke brug for pengene. Men hvad med dit privatliv? Har du tænkt dig at gifte dig?”
“Skubber du mig ud?” grinede Freja. “Jeg har fortalt mor, at jeg har en kæreste, Lukas. Men jeg tænker ikke på ægteskab endnujeg skal have styr på karrieren først.”
Aksel så hende indtrængende i øjnene. “Du træder ikke bare ind i erhvervslivet, men i en verden af seriøse forretningsfolk. Her foretrækkes familiefolk, der har lagt dramaet bag sig. Og sådanne familier skabes ikke med hvem som helst.”
“Åh, nu begynder du på Mads igen? Med ham bliver man aldrig voksen. Lad os droppe det, før vi bliver uvenner.”
Freja vidste, at faderens pres ikke var tilfældigt. Niels insisterede på ægteskabet, for det var ham, der besluttede, om Aksel fik byggetilladelsen. Og den havde han brug for. Engang havde hun overhørt en samtale mellem hendes forældre på sommerhuset.
“Hvorfor presser du Freja til dette ægteskab?” hviskede moren skarpt. “Vil du have en doven svigersøn? Kan du forestille dig, hvor forfærdeligt det ville være for hende?”
“Ja, men kan du forestille dig hende i fattigdom?”
“Fattigdom? Vi har et sommerhus i et eksklusivt kvarter. Vi behøver ikke engang vende tilbage til byen.”
“Og hvis der ikke er noget at vende tilbage til? Min virksomhed er tæt på konkurs, hvis ikke jeg får denne aftale. Niels ved detderfor presser han.”
Moren tav. Så sagde hun stille:
“Vi startede ikke med dette sommerhus, Aksel. Vi boede i en lille lejlighed med et enkelt vindue. Men vi grinedeingen af vores venner havde to køleskabe på køkkenet…”
En gren knækkede under Frejas fod, og samtalen stoppede.
Lukas reagerede bekymret:
“Vil du virkelig ofre din lykke for at redde din far? Jeg tænker ikke på mig selvdu kan vælge hvem som helst, hvis du elsker dem. Men ikke den nar! Man kan ikke engang tale med ham.”
“Du forstår ikke! Firmaet betyder alt for ham. Og boligblokken er hans drøm. Han vil kalde den *Den Lilla*med lilla facade og syrener i gården. Forestil dig, hvor smukt det bliver om foråret!”
“Og vil du betale for det med din fremtid? Ville din far ikke skamme sig? Mine forældre har ingen byggefirmaerde bor i en almindelig lejlighed i udkanten. Men de er glade, opdrager børn og børnebørn…”
Mads begyndte at opsøge Frejapå caféer, koncerter. Hun afslog ikke, måske kendte hun ham ikke ordentligt? Han
