“Kirsten, det er slut mellem os!” sagde Lars med en kold stemme. “Jeg vil have en rigtig familie, børn. Det kan du ikke give mig. Jeg har indgivet skilsmissepapirer. Du har tre dage til at pakke dine ting. Hvis du tager afsted, så giv mig et tegn. Jeg bliver hos min mor, mens jeg gør lejligheden klar til barnet og dens mor. Ja, du hørte rigtigt, min nye kæreste er gravid! Tre dage, Kirsten!”
Kirsten blev stum, som om jorden gik væk under hendes fødder. Hvad kunne hun sige? I fem år havde de forsøgt at få et barn, men tre graviditeter endte i tragedie. Lægerne forsikrede hende om, at hun var sund, men hver gang gik noget galt. Kirsten levede sundt og var ekstra forsigtig under graviditeterne. Sidste gang besvimede hun på arbejde, og ambulancen nåede ikke frem i tide…
Døren smækkede efter Lars, og Kirsten, fuldstændig udmattet, faldt sammen på sofaen. Hun havde ikke kræfter til at pakke. Hvor skulle hun tage hen? Før ægteskabet havde hun boet hos sin tante, men hun var død, og lejligheden var blevet solgt af fætteren. Skulle hun vende tilbage til landsbyen Bregninge, til bedstemoders hus? Leje et sted? Og hvad med jobbet? Spørgsmålene myldrede i hendes hoved, men tiden tikked.
Næste morgen åbnede døren, og ind kom svigermor, Grethe Mikkelsen.
“Du sover ikke? Godt,” sagde hun kort. “Jeg er kommet for at sikre mig, at du ikke tager noget, der ikke tilhører dig.”
“Jeg har ikke tænkt mig at tage din søns gamle sokker,” knurrede Kirsten. “Skal du tælle mine ting?”
“Åh, hvor er du fræk! Du var så blid engang. Det var mig, der sagde til Lars efter den første graviditet, at du aldrig ville kunne få børn.”
“Er det derfor, du er kommet? Så hold mund og hold øje.”
“Hvorfor tager du servicen?” udbrød svigermor.
“Det er mit, fra min tante, en erindring om hende.”
“Det bliver tomt her uden det!”
“Det er ikke mit problem. Men i det mindste får du et barnebarn.”
“Tag kun det, der er dit!”
“Laptoppen, kaffemaskinen og mikroovnen er gaver fra kolleger. Bilen købte jeg før brylluppet. Din søn har sin egen.”
“Du har alt, hvad du skal bruge, men du kan ikke få børn!”
“Det rager ikke dig. Det må have været Guds vilje.”
“Har du ingen anger? Måske gjorde du det med vilje?”
“Du taler vrøvl. Jeg kan ikke engang tænke på det uden at få ondt.”
Kirsten så sig omkring hendes ting var væk. Børsten, makeupen, sutskoene… Hun havde glemt noget vigtigt. Svigermoders tilstedeværelse generede hende. Så huskede hun statuetten af katten, en erindring fra bedstemor. Indeni var et skjult rum med øreringe og en ring ikke værdifulde, men kære for hjertet. Lars havde kaldt den latterlig. Måske havde han smidt den ud? Kirsten åbnede altandøren.
“Hvad leder du efter der?” lød svigermors stemme. “Kom nu, tag dine ting og skrid!”
Hun fandt katten, alt var intakt. Nu kunne hun gå.
“Her er nøglerne, farvel. Jeg håber, vi ikke mødes igen.”
Kirsten tog på arbejde. Hun var på sygeorlov, men bad om ferie.
“Vi er her for dig,” sagde chefen. “Men det er svært uden dig. Er tre uger nok? Bliv i…”
Kirsten lukkede øjnene og mærkede, hvordan Niels’ hånd klemte hendes let, vidende at efter alt smerten var hendes nye liv lige begyndt.
Knust hjerte fyldt med håb: vejen til en ny lykke
