I syvende klasse advarede hun sine veninder, at denne dreng ville blive hendes mand.
Astrid fortalte allerede i syvende klasse sine klassekammerater, at Mads var hendes kæreste, og når tiden kom, ville de helt sikkert blive gift. Ingen af veninderne sagde noget imod det.
Nu turde veninderne knap nok se på Mads, for Astrids mormor blev anset for at være en heks. Hun boede i sin egen landsby, hvor hun dyrkede sine mørke kunster, mens Astrid lærte den sorte magi lidt efter lidt i byen, mens hun af og til besøgte sin mormor.
Og Mads? Mads lagte slet ikke mærke til Astrid. Han brugte al sin fritid i gården med Emma. Emma havde været handicappet siden barndommen og kørte i kørestol.
Jeg ved ikke hvorfor, men det var Emma, der vandt Mads hjerte. Måske på grund af hendes ydmyghed eller godhed, men på en eller anden måde betagede hun ham. Desuden var Emma klog, og Mads syntes, det var sjovt at være sammen med hende. Mads og Emma havde tilbragt al deres fritid sammen i flere år.
Mads forlod sit hus og gik ud i gården, hvor Emma sad. Astrid blokerede hans vej.
“Hej, Mads.”
“Hej,” svarede Mads og prøvede at gå videre.
“Vil du ikke gå en tur i byen?” spurgte Astrid.
“Ikke i dag,” svarede Mads. “Undskyld.”
Astrid bed tænderne sammen og så, hvordan Mads nærmede sig Emma, hilste på hende, og de begyndte at snakke og grine sammen. En bølge af mørk vrede og misundelse skyllede gennem Astrids hjerte. Hun græd, da ingen så det.
År gik. Mads kørte nu Emma til floden, til skoven, til engen, hvor der groede margueriter. De tilbragte al deres tid sammen.
Astrid forvandlede sig til en smuk, mørkhåret pige. Alle drengene stirrede på hende, så smuk og slank var hun. Men Mads så kun Emma i sit hjerte. Nu elskede de hinanden oprigtigt, ikke bare som børn længere.
Og så en dag, da Mads gik hen til Emma, blokerede Astrid hans vej igen.
“Hej, Mads. På vej til din kørestolsbundne veninde igen? Hvad ser du i hende? Hvorfor vil du have hende? Tag mig i stedet. Kun med mig bliver du lykkelig i denne verden. Du ved, jeg har elsket dig siden skoletiden.”
“Det ved jeg,” svarede Mads. “Men jeg elsker Emma.”
“Hvad er hun bedre end mig, den stakkels krøbling?”
“Det ved jeg ikke. Men at hun er bedre det er sikkert.”
“Du ved godt, det ikke kræver meget for dig at elske mig,” sagde Astrid. “Min mormor er den stærkeste. Men det vil jeg ikke. Jeg vil have, at du skal elske mig af dig selv. Hvad skal jeg gøre for at vinde dit hjerte? Sig det. Jeg gør alt.”
Mads stoppede og vendte sig mod hende.
“Få Emma til at gå. Så gifter jeg mig med dig,” sagde han skarpt.
Fra den dag brugte Astrid al sin tid på Emma. Hun var der om morgenen og kom sent hjem om aftenen. Nu havde Mads næsten ingen tid til at se Emma. Og Emma protesterede ikke. Hun gjorde alt, hvad Astrid sagde. Drak urteblandinger, smurte sine ben med olier, trænede hårdt.
Mads begyndte at indse, hvor højt Astrid elskede ham, siden hun gjorde alt dette for ham.
Fire måneder gik.
En aften gik Mads som sædvanlig ud i gården, hvor Astrid passede Emma. Han bemærkede, at næsten hele gården var kommet ud på deres balkoner for at se på…
Astrid, der holdt Emma i hånden, førte hende længere og længere væk fra kørestolen. I dag var både Astrid og Emma de lykkeligste piger i verden. Trætte, men glade, satte de sig på en bænk. Mads nærmede sig dem, lamslået af det, han så.
“Mads, må jeg lige snakke med dig?” sagde Astrid og trådte væk fra Emma.
Mads gik hen til hende.
“Er det tid?” sagde han og sænkede hovedet.
“Tid til hvad?” spurgte hun.
“Til at blive gift,” hviskede han.
“Nej, Mads,” lo hun. “Jeg ville undskylde for min påtrængenhed. Magi er magtesløs over for kærlighed.”
Magi kan ændre intet i livet, hvis ikke mennesket selv vil det.
Nu er Emma og Astrid bedste veninder. Emma og Mads fik en datter. Astrid fandt en kæreste, hun ikke kan fordrage, og som hun ikke viser frem til nogen. Hun siger, han er pilot…
I syvende klasse advarede hun sine veninder om, at denne dreng ville blive hendes mand.
