Mor ønskede det bedste

Mor ville kun det bedste

Maja sad i køkkenet og tavst iagttog, hvordan Vibe Gyrithe brandte kniven gennem æblerne til sin æblekage, mens hun fortalte en historie med stor begejstring. Svigerdatteren lyttede ikke. Det var allerede en måned siden, svigermoren var kommet på besøg, og Majas tålmodighed var ved at slippe op. Selvom hendes ægteskab med Mads var lykkeligt – alle fem år – havde de sidste uger fået hende til at tvivle på, om hun havde begået en fejl ved at gifte sig med en moderdreng.

»Majken, du lytter slet ikke!« Vibe Gyrithe afbrød sin historie og kneb læberne sammen. »Jeg siger bare, at Mads burde finde et andet job. Det der lille firma er ikke seriøst nok! Jeg har talt med min veninde, hun vil gerne ansætte ham i sin byggevirksomhed. Der er bedre løn og fremtidsmuligheder. Mads kan få forfremmelse allerede om et år. Så kunne du blive hjemme og passe børnene.«

»Vibe Gyrithe,« Maja trak vejret dybt for at holde sin irritation tilbage, »Mads vælger selv, hvor han vil arbejde. Din søn er en voksen mand.«

»Selvfølgelig er han voksen! Men du er hans kone! Du skal guide ham, rådgive ham! Alt det der design, de der tegninger – det er ikke mandearbejde!« protesterede svigermoren.

»Han er arkitekt-designer og meget dygtig,« Maja var lige ved at briste. »Og hans firma er fremragende. Han elsker sit arbejde.«

»Elsker?« Vibe Gyrithe slog hænderne sammen. »Hvad med pengene? Det firma betaler jo peanuts! Og børn? I skal jo have børn! Hvordan skal I kunne give dem en god uddannelse?«

»Vi har ikke planer om børn lige nu,« svarede Maja stille, selvom de havde talt om det før. »Og vi har penge nok.«

»Ingen planer?« Vibe Gyrithe lagde kniven fra sig og vendte sig mod svigerdatteren. »Jeg vidste det! Åh Gud, hvad skal jeg dog gøre med jer? Fem år i ægteskab, og stadig ingen børn! I din alder havde jeg allerede Mads i skolealderen!«

Maja tav. Hun ville have børn. Meget gerne. Men ikke nu, hvor hun lige havde forsvaret sin ph.d. og fået en stilling som lektor på universitetet. Hun og Mads havde talt om det, og han støttede hende fuldt ud. Tre år mere. Hun havde brug for tre år for at etablere sig i forskningen, før de begyndte at tænke på børn.

Svigermoren, der tolkede tavsheden som enighed, fortsatte:

»Min venindes datter, Louise, har allerede tre børn! Hendes mand er en rigtig mand – bygningsarbejder! Han har bygget et dejligt hus til familien.«

»Vibe Gyrithe,« Maja tog sig sammen igen, »Mads og jeg bestemmer selv, hvordan vi vil leve vores liv. Jeg respekterer dig, men…«

»Hvad mener du med ‘selv bestemmer’?« svigermoren blev hidsig. »Jeg er hans mor! Jeg ved bedst, hvad der er godt for ham! Og for dig! Åh, Majken! Du er så ung, så uerfaren. En mor vil kun det bedste.«

Maja rystede på hovedet og forlod køkkenet. At diskutere var meningsløst. Hun gik op på første sal i deres lille, hyggelige hus, som de havde købt for to år siden med banklån. Hun lagde sig på sengen og lukkede øjnene. Hun var så træt! Universitetsarbejdet, forelæsningsforberedelser, korrekturlæsning af studenteropgaver og svigermors evindelige kritik drænede hende.

Om aftenen kom Mads hjem. Han så træt ud, men tilfreds.

»Gæt hvad – jeg er blevet forfremmet til ledende designer på det nye projektOg gennem årene lærte de alle, at kærlighed ikke handler om kontrol, men om at lade hinanden vokse i sit eget tempo.

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

1 × 5 =